Hvordan man laver en fremragende pinsa derhjemme uden unødvendig stress

Hvad er pinsa, og hvorfor vinder den pizzahjerter over hele verden

I en tid, hvor flere og flere mennesker interesserer sig for kvalitetsingredienser og traditionelle metoder, oplever den gastronomiske verden en lille revolution – og dens navn er pinsa romana. Hvis du ikke har hørt om det endnu, er det ikke så overraskende. Denne "pizza-fætter" stammer fra området omkring Rom og har stille og roligt, men støt, fundet vej til vores tallerkener i de seneste år. Mange, der har smagt den, hævder, at den er lettere, mere velsmagende og lettere fordøjelig end klassisk pizza.

Hvad er pinsa egentlig? Hvordan adskiller den sig fra pizza? Og hvordan kan du lave den derhjemme? Svarene på disse spørgsmål finder du lige her.

Genopdaget romersk arv

Ordet "pinsa" kommer fra det latinske verbum "pinsere", som betyder "at mase" eller "at trykke". Dette beskriver den måde, dejen traditionelt blev formet til en oval og uregelmæssig form. Det er netop dette, der adskiller pinsa fra den runde italienske pizza, som vi er vant til.

Pinsa romana har dog dybere rødder, end man skulle tro. Dens oprindelse går tilbage til det oldgamle Rom, hvor der blev lavet simple fladbrød af spirede kornsorter. Den moderne version af denne delikatesse blev først genopdaget i de sidste tyve år af italienske bagere, der kombinerede gamle principper med en moderne tilgang til ernæring.

Og det er her, historien begynder, som fortjener opmærksomhed fra enhver, der interesserer sig ikke kun for smag, men også for, hvad de sætter på deres tallerken.

Dej, der overrasker

Den grundlæggende forskel mellem pizza og pinsa ligger i dejen. Mens pizza normalt laves af én type mel – som regel hvedemel – er dejen til pinsa en blanding af hvede-, ris- og sojamel. Nogle gange tilsættes der også kikærtemel eller andre bælgfrugter. Resultatet er en dej med lavere glutenindhold, som er meget lettere, mere luftig og lettere fordøjelig.

En anden fordel er den lange fermenteringstid, som normalt varer fra 24 til 72 timer. Denne metode fremhæver ikke kun smagen, men tillader også enzymerne at nedbryde komplekse sukkerarter og proteiner, hvilket forbedrer fordøjeligheden og den ernæringsmæssige værdi af det færdige brød. Mange mennesker, der føler sig tunge efter pizza eller har problemer med at fordøje gluten, finder ud af, at pinsa ikke giver dem nogen problemer. Det er dog ikke en glutenfri variant, hvilket er vigtigt at huske.

Du vil måske blive overrasket over, at færdiglavet pinsa vejer op til 40 % mindre end almindelig pizza – og alligevel mætter den. Dette skyldes både det høje vandindhold i dejen (op til 80 %) og dens struktur, der minder om focaccia, men er meget mere luftig.

Hvordan smager pinsa?

I modsætning til pizza, hvis dej ofte er tættere og nogle gange lidt sej, er pinsa sprød på overfladen og utroligt luftig indeni. Takket være den ovale form og den uregelmæssige kant virker den mere rustik og hjemmelavet. Den laves ofte i mindre størrelser – ideelle til én person – så det er nemt at kombinere flere typer efter smag.

På pinsa bruges ofte lignende ingredienser som på pizza, men der lægges større vægt på friskhed og enkelhed. Pomodoro, mozzarella, basilikum, prosciutto, rucola eller artiskokker – alt træder frem, fordi dejen ikke er for dominerende. Og netop enkeltheden er en af pinsas største fordele.

I italienske bistroer møder du den enten som hovedret eller som en del af et delt bord – for eksempel med et glas naturvin. Og netop der vil du mærke, hvorfor pinsa vinder hjerter over hele verden.

Pinsa derhjemme? Det er nemt!

Selvom det kan virke som om, at forberedelsen af pinsa er kompliceret, er det modsatte tilfældet. Hvis du har basale bagefærdigheder (og lidt tålmodighed), kan du lave autentisk pinsa derhjemme, der ville kunne stå distancen i et romersk bageri.

Grundlaget er naturligvis dejen, som det er godt at forberede i god tid – helst dagen før. Hvis du ikke har lyst til at blande forskellige meltyper og vente på den rette hævningsproces, findes der også færdige pinsablandinger eller endda forbagte bunde, som du kan finde i helsekostbutikker eller i webshops, der fokuserer på kvalitetsingredienser, som Ferwer.

Alligevel vil mange gerne prøve hele processen fra start til slut. Her er en simpel opskrift på hjemmelavet pinsa:

Opskrift på hjemmelavet pinsa (2 stk.)

Ingredienser til dejen:

• 200 g hvedemel (helst type 00)
• 50 g rismel
• 50 g sojamel
• 250 ml koldt vand
• 1 g tørret gær
• 5 g salt
• 1 spiseskefuld olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Bland meltyperne, gær og cirka 200 ml vand i en skål. Rør, indtil der dannes en glat dej.
2. Tilsæt salt, resten af vandet og olien. Ælt i 8–10 minutter, indtil dejen er smidig.
3. Lad dejen hvile ved stuetemperatur i cirka en time, og sæt den derefter i køleskabet i 24 til 48 timer.
4. Efter at have taget dejen ud af køleskabet, lad den "hæve" i cirka en time.
5. Del dejen i to dele, form ovale flader, og lad dem hvile i 15 minutter.
6. Bag ved 250 °C (eller på pizzafunktion) i 6–8 minutter på en forvarmet bageplade eller sten – først uden topping.
7. Tilføj dine yndlingsingredienser og bag yderligere 5 minutter.

Fantasien sætter ingen grænser – prøv for eksempel en kombination af bagt græskar, gedeost og timian eller klassikeren med tomatbund og frisk mozzarella.

Pinsa som sundere alternativ

En af hovedårsagerne til, at pinsa vinder popularitet, selv blandt ernæringseksperter, er dens sammensætning. Lavere glutenindhold, højere fiberindhold og længere fermentering gør den til en naturligt lettere variant af traditionel pizza. Mens nogle moderne fastfood-kæder forsøger at lokke med "sund pizza", fortjener pinsa denne position takket være traditionelle metoder og gennemtænkt valg af ingredienser.

I praksis betyder det, at man ikke føler sig træt eller "overmæt" efter at have spist den, hvilket er værdsat ikke kun af dem, der passer på deres figur, men også af dem, der blot ønsker at føle sig godt tilpas efter et måltid.

Og hvad mere er – pinsa er ideel til dem, der ønsker at eksperimentere med nye smage, men samtidig går op i bæredygtighed. Produktionen af dej fra alternative meltyper, minimalt spild af ingredienser og muligheden for at bruge sæsonbestemte grøntsager fra lokale kilder gør den til en ret, der passer til en moderne livsstil.

Som en af de romerske bagere siger: "Pinsa er en tilbagevenden til rødderne – men med en smag, der overgår forventningerne."

I den danske kontekst møder vi pinsa sjældent endnu, men dens tid kommer. Og som de første caféer og bagerier, der inkluderer den i deres sortiment, viser, vokser interessen. Mange bliver glade for den ikke kun for dens smag, men også for dens filosofi – langsom fermentering, respekt for ingredienserne og fokus på kvalitet.

I en tid, hvor vi søger en pause fra industriforarbejdede fødevarer, repræsenterer pinsa et lille, men betydningsfuldt skridt tilbage til enkelhed og ægte smag. Uanset om du laver den derhjemme eller nyder den på en italiensk restaurant, er én ting sikkert: pinsa fortjener en plads på vores bord.