Undersøg skadeligheden af maltodextrin og dens indvirkning på sundhed

Maltodextrin under lupen

Maltodextrin. Et stof, som de fleste mennesker knap nok bemærker på etiketterne af yndlingsfødevarer, men det er alligevel en del af mange fødevarer, drikkevarer, kosttilskud og medicin. Dets navn lyder ikke skræmmende, men det dukker op i forbindelse med spørgsmål som "Er maltodextrin skadeligt?" eller "Hvilken indflydelse har maltodextrin på sundheden?" Og det er ikke overraskende - i en tid hvor flere og flere mennesker interesserer sig for fødevarernes sammensætning og forsøger at leve sundere, er det vigtigt at vide, hvad vi egentlig indtager.

Maltodextrin er i bund og grund en polysaccharid - en type kulhydrat, der fremstilles fra naturlige stivelser, oftest fra majs, kartofler, hvede eller ris. Det skabes gennem en proces kaldet hydrolyse, hvor stivelse nedbrydes til kortere sukkerrækker, der så udgør et pulverformigt stof uden farve og lugt, men med en let sød smag. Netop denne egenskab gør det til et ideelt tilsætningsstof for fødevareindustrien, da det ikke påvirker smagen af det endelige produkt væsentligt.

Hvorfor anvendes maltodextrin så ofte?

Fødevareproducenter har taget maltodextrin til sig af flere grunde. Det fungerer som fortykkelsesmiddel, stabilisator, smagsbærer, forbedrer produktets konsistens, forlænger holdbarheden og er desuden billigt. Vi finder det i instant supper, saucer, proteinbarer, sportsdrikke, børnemad, men også i fedtfattig yoghurt eller bagværk.

Maltodextrin findes ofte også der, hvor man ikke ville forvente det - for eksempel i nogle naturlige sødemidler eller økologiske produkter, fordi maltodextrin i sig selv kan være fremstillet af økologiske råvarer. Men det betyder ikke, at det automatisk er sundt.

Her opstår spørgsmålet, der bekymrer mange forbrugere: Hvad er den reelle indflydelse af maltodextrin på sundheden?

Er maltodextrin skadeligt?

Når vi kigger på videnskabelige studier og udtalelser fra faglige institutioner som eksempelvis European Food Safety Authority (EFSA) eller den amerikanske FDA, betragtes maltodextrin som sikkert til almindelig brug i fødevarer. Men det betyder ikke, at det er helt uden risiko.

Den største udfordring er dets indflydelse på blodsukkerniveauet. Selvom det ikke er et klassisk sukker, har det en meget høj glykæmisk indeks - nogle gange højere end glukose. Det betyder, at dets indtagelse kan føre til en hurtig stigning i blodsukkeret, hvilket er problematisk især for diabetikere eller personer med insulinresistens.

Desuden efterfølges denne hurtige stigning i energi ofte af et hurtigt fald, hvilket kan føre til træthed, irritation eller yderligere trang til søde sager. Regelmæssigt indtag af produkter med maltodextrin kan således bidrage til ubalance i energibalancen og fremme overspisning.

Der er også bekymringer omkring indflydelse på tarmmikrobiomet. Nogle undersøgelser antyder, at maltodextrin kan påvirke sammensætningen af tarmbakterier negativt, især ved at fremme væksten af skadelige stammer som Escherichia coli. Dette kan påvirke immunsystemet og organismens samlede modstandskraft. En undersøgelse fra 2012, offentliggjort i tidsskriftet Gut Microbes, advarede eksempelvis om, at maltodextrin kan forstyrre cellernes evne til at forsvare sig mod visse patogener.

En anden aspekt er mulig indflydelse på inflammatoriske processer i kroppen. Ifølge nogle studier kan hyppigt indtag af maltodextrin øge produktionen af inflammatoriske molekyler, hvilket kan være risikabelt især for mennesker med kroniske sygdomme som autoimmune sygdomme eller irritabel tyktarm syndrom.

Og selvom maltodextrin fremstilles af naturlige råvarer, er fremstillingsprocessen så industriel, at det endelige stof næsten intet har til fælles med den oprindelige plante. Nogle eksperter betragter det derfor som en ultra-forarbejdet ingrediens, som bør begrænses i en sund diæt.

Hvornår bør man undgå maltodextrin?

Ikke alle behøver at begrænse maltodextrin strengt i kosten. Hvis det kun forekommer lejlighedsvis i en afbalanceret kost, vil dets indflydelse på sundheden sandsynligvis ikke være betydelig. For visse grupper af mennesker kan det dog være problematisk:

• Diabetikere og personer med insulinresistens: på grund af det høje glykæmiske indeks.
• Personer med følsom fordøjelse eller tarmproblemer: kan opleve oppustethed eller andre fordøjelsesproblemer.
• Dem, der forsøger at tabe sig: fordi det kan øge appetitten.
• Personer med inflammatoriske sygdomme: på grund af mulig forværring af inflammatoriske processer.

Et interessant eksempel, der illustrerer, hvordan maltodextrin skjult kan finde vej ind i almindelig kost, er historien om en ung kvinde, der besluttede at skifte til en sundere livsstil på grund af kroniske mavepine. Efter flere konsultationer med en ernæringsrådgiver begyndte hun at læse etiketter og opdagede, at hendes yndlings "fitness" yoghurt ikke kun indeholdt maltodextrin, men også andre skjulte sukkerarter. Efter et par uger uden disse produkter forbedredes hendes fordøjelse betydeligt, og smerten aftog. Denne historie er ikke en undtagelse - den viser, hvor lidt vi ofte er bevidste om, hvad vi egentlig spiser.

Hvad er godt at vide, når man læser etiketter?

Maltodextrin kan skjule sig på emballager under forskellige navne - oftest som "maltodextrin" eller "modificeret stivelse". Hvis det optræder i begyndelsen af ingredienslisten, betyder det, at produktet indeholder det i relativt store mængder. Hos følsomme personer eller dem, der ønsker at begrænse indtaget af simple kulhydrater, er det klogt at holde øje med dets tilstedeværelse.

Hos økologiske og bio-produkter er situationen lidt bedre - de klarer sig ofte uden maltodextrin eller bruger det i begrænset omfang. Fordelen er også, at økologisk kvalitet garanterer fraværet af genetisk modificerede organismer, som maltodextrin i konventionel industri ofte fremstilles af.

Som den kendte ernæringsekspert Marion Nestle siger: "Spis ikke noget, som din bedstemor ikke ville genkende som mad." Og maltodextrin falder bestemt ikke ind under denne kategori.

Findes der alternativer?

Ja, og ofte meget mere naturlige. Som smagsbærere eller fortykkelsesmidler kan man bruge naturlige fibre, tapioka, cikoriesirup eller tørret frugt. I sportsnæring, hvor maltodextrin ofte bruges på grund af den hurtige energi, kan kvalitetsrige naturlige kilder til kulhydrater som dadler, rosiner eller bananpuré anvendes.

Selvfølgelig skal man regne med, at naturlige alternativer har kortere holdbarhed eller en anden smag, men fra et sundhedsmæssigt perspektiv er det en meget skånsommere løsning.

Maltodextrin er ikke giftigt og heller ikke automatisk skadeligt. Men i en tid, hvor vi søger balance mellem smag, ernæring og bæredygtighed, er det godt at vide, hvad der ligger bag dette komplicerede navn. Og beslutte, om vi virkelig har brug for det på vores tallerken - eller om vi foretrækker ingredienser, der er tættere på naturen end laboratoriet.