Find ud af, hvordan et hyperglykæmisk chok ser ud, og hvad der forårsager det.
Hvad er hyperglykæmisk chok, og hvordan genkender man det i tide
I dag, hvor flere og flere mennesker kæmper med diabetes, enten diagnosticeret eller skjult, er det vigtigt at kende de mindre kendte, men alvorlige komplikationer forbundet med denne sygdom. En af dem er hyperglykæmisk chok, en tilstand hvor blodsukkerniveauet skyder op til ekstremt høje værdier, og kroppen holder op med at fungere korrekt. Det er en potentielt livstruende situation, der kræver øjeblikkelig indgriben. Alligevel er det kun få, der kender til det.
Hyperglykæmi betyder generelt forhøjet niveau af glukose i blodet – i modsætning til hypoglykæmi, hvor der er for lidt sukker. Men hvis blodsukkerniveauet overstiger bestemte værdier, og kroppen ikke er i stand til at håndtere situationen, kan det føre til en metabolisk ubalance, kendt som hyperglykæmisk chok. Det rammer oftest folk med type 1 og type 2 diabetes – især hvis de glemmer at tage insulin, doserer medicin forkert, eller hvis deres krop står over for en krævende infektion eller stress.
Prøv vores naturlige produkter
Hvordan man genkender symptomerne på hyperglykæmisk chok i tide
Det er let at forveksle de første symptomer med almindelig udmattelse eller træthed, og det er netop det, der gør hyperglykæmi så farlig. Blandt de mest almindelige symptomer på hyperglykæmisk chok er:
- markant tørst og tørhed i munden,
- hyppig vandladning, nogle gange også om natten,
- hovedpine og sløret syn,
- hurtig puls og dyb vejrtrækning (såkaldt Kussmaul-vejrtrækning),
- træthed, døsighed, forvirring,
- bevidsthedstab.
Jo længere tid glukoseniveauet forbliver ekstremt højt, desto værre er kroppens tilstand. Kroppens celler får ikke den nødvendige energi, kroppen skifter til nødtilstand og begynder at nedbryde fedt, hvilket fører til øget surhedsgrad i blodet – en tilstand kendt som diabetisk ketoacidose. Denne proces kan resultere i en choktilstand, hvor de grundlæggende livsfunktioner ophører med at fungere. For eksempel udviklede en ung diabetiker, der under en febril sygdom glemte at tage insulin, hurtigt alvorlig ketoacidose. Efter flere timers ubehag og opkastning mistede hun bevidstheden og blev bragt til hospitalets intensive afdeling. Heldigvis reddede rettidig behandling hendes liv.
Hvilke glukoseværdier er farlige?
Normalt ligger blodsukkerniveauet på omkring 4 til 6 mmol/l fastende og kan være lidt højere efter et måltid. Men hvis blodglukosen når værdier over 13,9 mmol/l, taler vi om betydelig hyperglykæmi. De mest kritiske værdier anses for at være over 16-17 mmol/l, mens en tilstand over 33 mmol/l kan føre til hyperglykæmisk chok.
Det er vigtigt at forstå, at hver person kan reagere forskelligt. Hos nogle diabetikere kan kroppen håndtere høje blodsukkerniveauer i længere tid uden større problemer, mens andre kan opleve ubalance meget hurtigt – for eksempel i kombination med dehydrering eller infektion. Derfor er det afgørende med regelmæssig måling af glykæmi og kendskab til egen krop.
Hvad gør man i tilfælde af hyperglykæmisk chok?
Når du står over for en person, der kan lide af hyperglykæmisk chok, er det afgørende at bevare roen og hurtigt indse, at det er en alvorlig tilstand, der kræver øjeblikkelig indgriben. Typiske symptomer som opkastning, forvirring, besværet vejrtrækning eller endda bevidsthedstab viser, at der ikke er tid at spilde – ring straks efter en ambulance på nummer 155.
Indtil hjælpen ankommer, skal du først og fremmest sikre den berørte persons sikkerhed. Hvis personen ikke trækker vejret korrekt eller er bevidstløs, men stadig trækker vejret, skal du lægge vedkommende i stabilt sideleje for at undgå kvælning. Hold øje med, om personen trækker vejret, og om hjertet stadig slår. Undgå at give mad eller drikke – især hvis personen er bevidstløs eller synes at være ude af det.
Hvis en diabetiker har insulin med sig og stadig er orienteret, kan han/hun selv tage det – men kun forudsat at han/hun ved, hvad han/hun gør, og virkelig er ved bevidsthed. I situationer, hvor det handler om minutter, kan en hurtig og korrekt reaktion redde liv.
Det er afgørende ikke at forveksle hyperglykæmi med hypoglykæmi. I tilfælde af lavt blodsukker er hjælpen anderledes – man giver sukker eller en sød drik. Ved hyperglykæmi kunne det imidlertid kun forværre situationen. Derfor er det altid bedst, hvis en person med diabetes har et kort eller armbånd med medicinske oplysninger, så omgivelserne ved, hvad de har med at gøre.
Forebyggelse er nøglen – og starter med livsstilen
Selvom det kan virke, som om hyperglykæmisk chok er en ekstrem situation, oplever nogle mennesker med diabetes det flere gange i deres liv. Alligevel kan korrekt forebyggelse og daglig pleje af sundheden markant reducere risikoen for at komme i en sådan tilstand. Det indebærer ikke kun regelmæssig måling af glykæmi og overholdelse af behandlingsregimen, men også en bevidst tilgang til mad, motion og mental velvære.
Ernæringsrådgivere og læger er enige om, at en plantebaseret og afbalanceret kost med lavt glykæmisk indeks kan hjælpe med at stabilisere blodsukkerniveauet. Dette omfatter fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frø. Derudover skal man være forsigtig med simple sukkerarter, slik og sukkerholdige drikke, der kan forårsage pludselige udsving i glukoseniveauet. Gode hjælpemidler er også økologiske fødevarer uden unødvendige tilsætningsstoffer, som findes i butikker med fokus på en sund livsstil.
Ud over kosten spiller regelmæssig motion også en rolle – hvad enten det er rask gang, svømning eller cykling. Fysisk aktivitet hjælper kroppen med bedre at udnytte insulin og reducere blodsukkerniveauet. Det har også en positiv indvirkning på psyken, der ofte har større indflydelse på diabetes, end vi indrømmer.
Diabetes og moderne teknologi
Takket være fremskridt inden for medicin og teknologi er diabetespleje i dag ikke det samme som for ti år siden. Mange patienter anvender kontinuerlige glukosemonitorer (CGM), der overvåger blodsukkerniveauet i realtid og advarer ved farligt høje eller lave værdier. Disse enheder kan forbindes med en mobiltelefon og en app, der registrerer glykæmiudviklingen i løbet af dagen.
En anden mulighed er insulinpumper, der automatisk doserer insulin efter behov. Kombinationen af pumpe og CGM skaber en såkaldt hybrid kunstig bugspytkirtel, der markant reducerer risikoen for akutte komplikationer, såsom hyperglykæmisk chok.
Men teknologien er ikke altomfattende – uden en aktiv tilgang fra patienten og hans/hendes omgivelser mister de deres mening. Oplysning, deling af erfaringer og åben dialog er vigtige. Som den kendte danske diabetolog Dr. Kateřina Šťastná siger: "Den bedste behandling er forebyggelse – og den starter med den daglige beslutning om, hvordan vi forholder os til sygdommen."
Hyperglykæmisk chok er alvorligt, men ikke uundgåeligt. Selvom det er en komplikation, der ikke bør undervurderes, kan tilstrækkelig viden, støtte fra nærstående og en ansvarlig livsstil markant reducere risikoen. At vide, hvad man skal gøre i en nødsituation, kan være afgørende – og det er derfor vigtigt at tale om disse emner.
