Ved du, hvordan du støtter fugle i haven og på balkonen
Hver morgen, når vinduerne åbnes og luften fyldes med sangdroslers, mejsers eller spurvs sang, indser vi, hvor meget disse små skabninger bidrager til vores livskvalitet. Alligevel er det netop dem, der i moderne tid står over for stadig større udfordringer. Tab af naturlige levesteder, kemiske sprøjtemidler i landbruget, forsvindende gamle træer med hulheder og stadig varmere vintre – alt dette ændrer de betingelser, som fuglene forsøger at overleve under. Den gode nyhed er dog, at enhver af os kan ændre situationen i hvert fald en smule, selv fra en lille altan på tredje sal i en ejendom.
Interessen for beskyttelse af fugle er steget markant de seneste år. Ifølge data fra Den Tjekkiske Ornitologiske Forening hører Tjekkiet til de lande, hvor populationerne af mange almindelige fuglearter – som lærker, viber eller landsvaler – er faldet dramatisk i løbet af de seneste tredive år. Det handler ikke kun om sjældne arter, som eksperter følger med kikkert. Også blåmejser, husspurve og bysvaler har problemer – fugle, som vi ser hver dag.
Naturen beder os direkte om hjælp. Og at svare på denne opfordring er hverken dyrt eller kompliceret.
Prøv vores naturlige produkter
Hvad fugle i haven og på altanen virkelig har brug for
Inden man kaster sig ud i at bygge et fugleparadis, er det godt at forstå, hvad fugle søger i løbet af året. Deres grundlæggende behov kan opsummeres i tre områder: føde, vand og ly. Men måden at opfylde disse behov på varierer efter årstid, fugleart og det konkrete miljø – tilgangen til fuglepleje er anderledes på en landlig have med frugttræer end i en tæt bebygget by.
Fodring af fugle om vinteren er et emne, næsten alle kender. Fuglehuse, mejsekugler, solsikkekerner – det er ting, mange husker fra barndommen. Det er dog mindre kendt, at fodring også giver mening om foråret og efteråret, når fuglene søger energi til trækket eller restituerer efter en krævende ynglesæson. Omvendt er det om sommeren bedst at begrænse fodringen, eller i det mindste kun tilbyde naturlige fødevarer som bær, frø eller insekter, så ungerne ikke lærer at være afhængige af kunstige fødekilder.
Kvaliteten af den tilbudte mad spiller også en stor rolle. Mugget brød, saltede nødder eller slik kan skade fuglene mere end hjælpe dem. Ornitologer anbefaler primært solsikkekerner, hirse, hampefrø, fedt og om vinteren også tørrede bær. For drossel og solsort er æbler en velkommen delikatesse – skær dem blot i skiver og læg dem på foderbrættet eller direkte på jorden.
Vand er lige så vigtigt som føde, måske endda vigtigere. Fugle har brug for det ikke kun til at drikke, men også til at rense deres fjer, hvilket bogstaveligt talt er et spørgsmål om overlevelse for dem – korrekt vedligeholdte fjer isolerer nemlig kroppen mod kulden. Et fuglabad, altså en lavvandet beholder med rent vand, bør stå i haven eller på altanen hele året. Om vinteren skal vandet jævnligt tøs op, om sommeren efterfyldes, da det fordamper hurtigt.
Praktiske tips til haven og altanen
Forskellen mellem en have og en altan er naturligvis stor, men selv lejlighedsejere uden have behøver ikke være passive tilskuere. På altanen kan man placere et hængende fodersted, et fuglehus eller en lavvandet skål med vand – også på gelænderet eller uden for vinduet. Nøglen er regelmæssighed og renlighed: et snavset fodersted eller rådnende mad er farligt for fuglene og kan sprede sygdomme.
For dem med have udvides mulighederne betydeligt. Et af de mest værdifulde skridt er at lade en del af haven forblive i en mere naturlig tilstand – ikke klippe alle buske til geometriske former, lade gammelt træ stå, som fungerer som tilflugtssted for insekter og dermed som spisekammer for fugle. En bunke blade i hjørnet af haven, der ser rodet ud, er i virkeligheden et vinterkvarter for forskellige dyr og en fødekilde for fugle, der søger larver og orme.
Valget af planter er et andet stærkt redskab. Fugle elsker frugterne fra røn, tjørn, hyld, kornel eller hyben. Disse buske og træer er ikke kun smukke, men giver om vinteren en reel fødevarebeholdning. At plante dem er derfor en af de mest langsigtede investeringer i støtten af fugle i haven. Desuden er det en investering, der stiger i værdi med årene – jo ældre og tættere busken er, jo mere har den at tilbyde.
Et interessant eksempel fra praksis er erfaringen fra en familie fra det sydlige Bøhmen, der for tre år siden besluttede at omdanne en del af deres plæne til et såkaldt fuglehjørne. De plantede tjørn og hyldebusk, installerede tre fuglekasser i forskellige størrelser og tilføjede en stenskål med vand. Resultatet? I det første år registrerede de et par blåmejser, der ynglede. I det andet år kom spurve og rødhals til. I det tredje år begyndte de at observere en lille flagspætte, der indtil da slet ikke havde besøgt deres have.
En sådan historie viser, at forandringerne kommer gradvist, men de kommer. Fugle er vanedyr, der først forsigtigt undersøger nye steder. Men når de opdager, at omgivelserne er sikre og tilbyder det, de har brug for, vender de tilbage – og tager andre med.
Hvad angår fuglekasser, er det vigtigt at huske, at forskellige fuglearter foretrækker forskellige typer. Mejser, spurve eller rødstjerter søger kasser med et rundt indflyvningshul med en diameter på cirka 28 til 32 millimeter. Fluesnappere foretrækker derimod kasser med et større, men lavere hul. Detaljerede oplysninger om de korrekte mål for fuglekasser til de enkelte arter tilbydes af Den Tjekkiske Ornitologiske Forening, hvis anbefalinger er afprøvet gennem mange års praksis og forskning.
Placeringen af fuglekassen spiller samme rolle som dens type. Den bør hænge i mindst to meters højde, indflyvningshullet bør vende mod nordøst eller øst – altså ikke direkte mod solen og ikke ind i den fremherskende vind. Nær kassen bør der ikke være grene, som en kat eller en husmår kunne klatre op ad. Og hver efterår er det godt at rengøre kassen, så der ikke efterlades gamle reder, der kan overføre parasitter.
Katte er i øvrigt et emne, der sjældent tales om i forbindelse med fuglbeskyttelse, selvom det er en af de mest betydningsfulde faktorer for fuglemortalitet i bebyggede områder. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications anslår, at vildtlevende og omstrejfende katte alene i USA dræber milliarder af fugle om året. I Europa er tallene lavere, men stadig alarmerende. Katteejere kan forbedre situationen ved ikke at lade dyret komme udenfor i de perioder, hvor fuglene er mest aktive – altså tidligt om morgenen og i skumringen. En bjælde på halsbåndet hjælper fuglene med i tide at registrere den nærmer sig fare.
Hvornår og hvordan man begynder – uanset hvor man bor
Man behøver ikke vente på ideelle betingelser. Et fuglefoderbræt kan bygges af træplanker på en eftermiddag, et fuglehus kan købes for få hundrede kroner, og en skål med vand koster bogstaveligt talt ingenting. Det vigtige er konsistens – fugle vænner sig til et sted, hvor de finder føde og vand, og de vil vende tilbage. Et afbrud i plejen midt om vinteren kan være kritisk for dem, da de i mellemtiden ikke har opbygget reserver andetsteds.
Den britiske ornitolog Peter Scott udtrykte dette som et klogt princip: "Naturen skylder os ingenting. Men vi skylder den meget." Denne sætning gælder dobbelt i en tid, hvor menneskelig aktivitet så markant omformer landskabet, at mange fuglearter bogstaveligt talt mister deres hjem fra den ene dag til den anden.
For dem, der ønsker at gå endnu videre, tilbyder en række organisationer mulighed for at deltage i overvågning af fugle – for eksempel i den årlige Vinterfugleopgørelse ved foderbrættet, som arrangeres af Den Tjekkiske Ornitologiske Forening. Det kræver blot en times observation af fuglene ved sit fodersted og registrering af, hvor mange individer af hver art der ankom ad gangen. Denne enkle aktivitet giver forskerne værdifulde data om tilstanden af fuglebestandene og giver samtidig observatøren en uventet stærk oplevelse – koncentreret naturobservation har nemlig dokumenteret positiv indvirkning på det psykiske velvære.
Økologisk tænkende haveejere kan gøre endnu et afgørende skridt for fuglene: begrænse eller helt undlade kemiske sprøjtemidler og syntetiske gødninger. De insekter, som kemien udrydder, er nemlig en afgørende proteinkilde for fuglene – især i ynglesæsonen, når forældrene fodrer ungerne. En have uden kemi ser måske mindre "perfekt" ud, men er ud fra et biodiversitetsperspektiv uforlignelig rigere.
Støtte af fugle i haven eller på altanen er ikke kun et spørgsmål om sentiment eller kærlighed til naturen. Det er et konkret, målbart bidrag til bevarelsen af biologisk mangfoldighed på det sted, hvor vi bor. Og det er også en måde at genetablere kontakten med naturens rytme på – at observere, hvem der fløj ind, hvem der byggede rede, hvem der bragte unger. Sådanne daglige observationer har deres egen værdi, som er svær at beskrive, men som enhver, der har oplevet det, ved præcis, hvad handler om.
