Hvorfor er mangel på REM-søvn så alvorlig, og hvordan kan det løses
Hvorfor vi ikke bør undervurdere manglen på REM-søvn
Hver nat går vores krop gennem flere søvnfaser, hvor hver enkelt har sin specifikke rolle. En af dem, REM søvn (fra engelsk "Rapid Eye Movement", altså hurtige øjenbevægelser), bliver ofte overset eller forvekslet med dyb søvn. Alligevel er det netop REM-fasen, der spiller en nøglerolle inden for hukommelse, følelser, kreativitet og den overordnede mentale sundhed. Mangel på REM-søvn kan derfor have langt alvorligere konsekvenser, end de fleste mennesker er klar over.
Hvad er REM-søvn, og hvorfor er den så vigtig?
REM-fasen opstår normalt cirka 90 minutter efter, man er faldet i søvn, og er kendetegnet ved høj hjerneaktivitet, drømme og midlertidig lammelse af musklerne, som forhindrer kroppen i fysisk at reagere på drømmene. En gennemsnitlig person gennemgår flere REM-søvncyklusser om natten, og hver cyklus er længere end den foregående. Den længste REM-fase opstår typisk tidligt om morgenen og kan vare op til 45 minutter.
Det er netop under REM-søvnen, at den såkaldte konsolidering af hukommelsen finder sted – hjernen sorterer, lagrer og bearbejder informationer, den har fået i løbet af dagen. Samtidig sker der en følelsesmæssig afbalancering og regenerering af neuronforbindelser. REM-søvn er også tæt forbundet med kreativ tænkning, problemløsningsevne og mental sundhed. Mange psykologer og neuroforskere er enige om, at REM-søvn er en slags "mental udrensning", uden hvilken hjernen gradvist mister sin fleksibilitet.
Hvordan man kan kende tegnene på mangel på REM-søvn
Mange mennesker tror, at hvis de sover længe nok – for eksempel de anbefalede 7 til 9 timer – har de intet at bekymre sig om. I virkeligheden halter søvnkvaliteten ofte bagefter længden. Hvis søvnen er forstyrret, for eksempel af støj, stress eller overdreven indtagelse af stimulanser som koffein eller alkohol, kan kroppen muligvis ikke komme ordentligt ind i REM-fasen.
Når kroppen ikke i længere tid kommer ind i en tilstrækkelig dyb REM-søvn, kan det begynde at påvirke den daglige funktion ret markant. Man bemærker, at det ikke længere kører som før – hukommelsen begynder at svigte, det er næsten en overmenneskelig præstation at koncentrere sig, og selv simple ting kan pludselig virke som uløselige gåder.
Dertil kommer irritabilitet, humørsvingninger uden rytme eller grund, og angst eller tristhed banker oftere på døren, end man kunne ønske. Det er ikke usædvanligt, at kreativiteten også falder, hvilket kan være ret ubehageligt ikke kun i arbejdet, men også i almindelige beslutninger. Og det mest frustrerende? Selvom man sover otte timer, føles det stadig som om man har arbejdet nattevagt – træt, uden energi, uden gnist.
Men det handler ikke kun om mental sundhed. Forskning viser, at langvarig mangel på REM-søvn kan øge risikoen for kardiovaskulære problemer, svækkelse af immunsystemet og udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
Prøv vores naturlige produkter
Hvad kan forstyrre REM-søvn?
Den moderne livsstil er bestemt ikke gavnlig for REM-fasen. Udsættelse for blåt lys fra telefon- eller computerskærme før sengetid, overdreven kaffedrikning eller energidrikke, uregelmæssige søvnmønstre og kronisk stress – det er alle faktorer, der undertrykker eller forkorter REM-søvnen.
Særligt problematiske er nogle medicinformer, såsom antidepressiva fra gruppen af SSRI'er (selektive serotoningenoptagshæmmere), der markant kan reducere længden af REM-fasen. Alkohol virker på samme måde – selvom det kan lette indsovningen, forstyrrer det de senere søvnstadier, inklusive REM.
Fra et sund livsstilsperspektiv er det derfor vigtigt ikke kun at fokusere på, hvor mange timer vi sover, men også hvor god kvaliteten af den søvn er. Det er værd at overveje, hvordan den sidste time før man går i seng ser ud, og om den skaber det rette miljø for dyb, regenerativ søvn.
En historie, der viser vigtigheden af REM-søvn
Jana, en 35-årig grafiker fra Brno, oplevede mærkelige tilstande de seneste måneder. Selvom hun gik i seng regelmæssigt omkring elleve om aftenen og stod op klokken otte, følte hun sig konstant træt, havde problemer med koncentrationen og blev urimeligt irritabel. Hun glemte ofte vigtige opgaver, hvilket begyndte at påvirke hendes arbejde. Hun besøgte en læge, der efter en række tests anbefalede hende til et søvnlaboratorium. Resultatet? Lav REM-søvnaktivitet, forårsaget af en kombination af stress, aftenarbejde på computeren og alkoholforbrug før sengetid. Efter at have ændret sin livsstil – indført en aftenrutine uden skærme, begrænset alkohol og mediteret – blev REM-fasen markant forlænget, og Jana følte sig som en ny person efter et par uger.
Hvordan man naturligt kan understøtte REM-søvn
Den gode nyhed er, at for at optimere REM-søvnen er der ikke behov for radikale ændringer. Nogle tiltag er enkle og effektive samtidig:
- Følg en regelmæssig søvnplan, også i weekenderne.
- Begræns blåt lys om aftenen – brug nattilstand på telefoner eller anskaf briller, der blokerer blåt lys.
- Undgå alkohol og koffein mindst 4-6 timer før sengetid.
- Indfør aftenritualer, såsom at læse, lytte til afslappende musik eller let strækning.
- Sørg for et roligt, mørkt og køligt sovemiljø – den ideelle soveværelsestemperatur er mellem 16-19 °C.
- Prøv meditation eller åndedrætsøvelser, der reducerer niveauet af stress.
- Sørg for tilstrækkelig magnesium og vitamin B6, der understøtter produktionen af neurotransmittere, der er ansvarlige for kvalitetssøvn.
Hvis søvnkvaliteten stadig ikke forbedres, er det hensigtsmæssigt at søge professionel hjælp. Der findes tests, der kan måle, hvor stor en del af natten de forskellige søvnstadier optager, og hjælpe med at afsløre eventuelle forstyrrelser.
REM-søvn og dens indflydelse på daglig præstation
Interessant nok er REM-søvn ikke kun vigtig for mental velvære, men også for fysisk præstation. Sportsfolk, der ikke får nok søvn, har langsommere muskelrestitution, dårligere bevægelseskoordination og en højere risiko for skader. Ligeså har studerende, der "presser" lærdom ind til sent om natten i stedet for at gå i seng, ofte sværere ved at huske det lærte stof – netop fordi hjernen ikke nåede at bearbejde oplysningerne under REM-fasen.
Ifølge det videnskabelige tidsskrift Nature (2013) er der fundet en direkte sammenhæng mellem længden af REM-søvn og hjernens evne til at skabe nye kreative forbindelser mellem tanker. Hjernen reorganiserer bogstaveligt talt viden og kombinerer den på nye, innovative måder under REM-fasen. Dette forklarer, hvorfor mange berømte kunstnere og videnskabsfolk – som Salvador Dalí eller Thomas Edison – strengt tog sig af deres søvnkvalitet og endda forsøgte teknikker til specifikt at styrke REM-fasen.
En ændret tilgang til søvn
Det er glædeligt, at tilgangen til søvn generelt har ændret sig i de senere år. Mens mangel på søvn tidligere blev betragtet som et tegn på flid og præstation, ved vi nu, at søvn er grundlaget for sundhed, ligesom kost eller motion. Og hvis vi ønsker at leve et fuldt, fokuseret og følelsesmæssigt stabilt liv, bør vi ikke skubbe REM-fasen i baggrunden.
I sidste ende er kvaliteten af REM-søvn en slags barometer for både mental og fysisk trivsel. Det er et rum, hvor hjernen nulstiller, styrker og forbereder sig til en ny dag. Da REM-søvn er følsom over for ydre påvirkninger, men samtidig let kan påvirkes af ens egne vaner, er det et område, som vi alle i høj grad har kontrol over. Måske er det derfor ikke en dårlig idé at stille sig selv et simpelt spørgsmål inden man falder i søvn: giver jeg min hjerne nok tid til virkelig at hvile?
