Venstrehåndet barn behøver ikke korrektion, men ordentlig pleje
Venstre hånd løftet som den første, blyanten grebet fra venstre, skeen rettet mod skålen fra den modsatte side end hos de andre børn ved bordet – for forældre til et venstrehåndet barn er det de øjeblikke, hvor de for første gang indser, at deres barn vil opleve verden lidt anderledes. Og netop i disse øjeblikke begynder et af forældreskabets vigtigste kapitler: hvordan man hjælper sit venstrehåndede barn til at føle sig accepteret, støttet og selvsikkert – ikke rettet eller omtrænet.
Cirka 10 til 15 procent af verdens befolkning er venstrehåndede, og alligevel opstår der stadig situationer, hvor børn – bevidst og ubevidst – ledes til at bruge højre hånd. Bedsteforældre mener det godt, lærere lægger måske ikke engang mærke til, at de følger etablerede vaner. Resultatet kan dog være meget ubehageligt for barnet, og i værste fald efterlade spor, der varer langt ind i voksenlivet.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor omtræning af venstrehåndede er skadeligt
En venstrehåndet persons hjerne fungerer lidt anderledes end en højrehåndet persons. Hos de fleste venstrehåndede er den højre hjernehalvdel dominerende, som forbindes med kreativitet, rumlig tænkning og intuition. At omtræne et barn til at bruge højre hånd er derfor ikke blot et spørgsmål om bekvemmelighed eller social konvention – det er en indgriben i den naturlige neurologiske konfiguration. Som American Academy of Pediatrics påpeger, udvikler håndspræference sig naturligt hos børn inden det fjerde leveår og er ikke et resultat af opdragelse eller tilfældighed, men af genetiske og neurologiske faktorer.
Når et barn tvinges til at skrive, tegne eller spise med højre hånd, selvom dets krop instinktivt rækker efter venstre, skabes der en unødvendig belastning i hjernen. Barnet skal bruge langt mere energi på selve bevægelseskoordineringen i stedet for at koncentrere sig om indholdet – hvad det tegner, hvad det skriver, eller hvad det lærer. Resultatet kan være koncentrationsbesvær, langsommere udvikling af finmotorikken, men også følelsesmæssig frustration. Barnet oplever nemlig, at det gør noget "forkert", selv om det i virkeligheden gør præcis det, der er naturligt for det.
I mere alvorlige tilfælde, hvor omtræningen har været systematisk og langvarig, kan der opstå stammen, problemer med rumlig orientering eller øget angst. Disse sammenhænge blev allerede dokumenteret i midten af det 20. århundrede i en række psykologiske studier, og i dag er fagmiljøet ret enigt om dette: omtræning af venstrehåndede har ingen berettigelse og kan forårsage reel skade.
Alligevel støder vi i praksis stadig på situationer, hvor bedstemor forsigtigt flytter skeen over i barnets højre hånd, eller børnehavelæreren utilsigtet viser, hvordan man holder en blyant, på en måde der forudsætter en højrehåndet. Det er ikke altid ond vilje – snarere dybt rodfæstede vaner i et samfund, der i århundreder er bygget op omkring højre hånd.
Som den britiske psykolog og forsker i lateralitet Dr. Marian Annett engang sagde: "Venstrehåndethed er ikke en afvigelse fra normen – det er en anden norm." Og netop denne accept af forskellighed som en naturlig variant, ikke som et problem, er grundlaget for en sund tilgang til det venstrehåndede barn.
Hvordan man reelt støtter sit venstrehåndede barn
At støtte et venstrehåndet barn kræver hverken noget revolutionerende eller kompliceret. I de fleste tilfælde handler det om små, men konsekvente skridt, der viser barnet, at det er i orden at være, som det er. Det begynder med hjælpemidler og udstyr, fortsætter med kommunikation med lærere og bedsteforældre og strækker sig helt til, hvordan forældre taler om venstrehåndethed – eller undlader at gøre det.
Det første og meget praktiske skridt er at udruste barnet med redskaber tilpasset venstre hånd. Det lyder indlysende, men mange forældre indser ikke engang, hvor stor forskel den rigtige blyant, saks eller lineal kan gøre. Klassiske sakser er designet til højre hånd – bladene er orienteret så de ved klipning med højre hånd presser materialet sammen. Når en venstrehåndet tager dem i hånden, skubber bladene tværtimod materialet fra hinanden, klipningen er besværlig og resultatet frustrerende. Specialdesignede sakser til venstrehåndede løser dette problem elegant. Der findes ligeledes ergonomisk formede penne og blyanter til venstre hånd, spiralblokke med ringe på højre side (så spiralen ikke er i vejen under skrivning), men også specielle håndrester der forhindrer, at frisk blæk smøres ud.
Forældre, der søger kvalitetsredskaber til venstrehåndede, vil sætte pris på, at der i dag allerede findes specialiserede butikker og online tilbud målrettet netop disse produkter. Investeringen i det rigtige udstyr betaler sig mange gange tilbage i form af et barn, der skriver med glæde, ikke med modvilje.
Et andet vigtigt punkt er den måde, barnet holder blyanten på, og hvordan det sidder ved skrivning. Venstrehåndede har en naturlig tendens til at skrive på en måde, der giver dem mulighed for at se, hvad de netop har skrevet – det er præcis det modsatte problem af højrehåndede, der skriver fra venstre kant og ikke dækker teksten med hånden. En venstrehåndet skriver derimod mod kroppen, og der er risiko for, at hånden trækker frisk blæk med sig. Der er to grundlæggende teknikker: skrivning med krog (hånden er bøjet over linjen) eller skrivning med skråtstillet papir. Begge er legitime og funktionelle – det afhænger af, hvad der passer barnet bedst. Det vigtige er, at barnet får mulighed for at afprøve begge varianter uden pres om den "rigtige" måde.
Skolen og lærernes tilgang spiller en afgørende rolle. Forældre til venstrehåndede børn bør allerede ved skolestart – ideelt set inden første klasse – informere lærerne om, at deres barn er venstrehåndet. De fleste lærere respekterer i dag dette faktum, men det kan stadig ske, at de ubevidst demonstrerer skriveteknikker fra en højrehåndet synsvinkel, eller ubevidst antyder over for barnet, at det burde prøve højre hånd. Åben kommunikation forebygger unødvendige misforståelser, og barnet føler sig tryggere i skolen.
Søskendes og jævnaldrendes rolle er heller ikke ubetydelig. Børn er direkte, og venstrehåndethed kan sommetider blive genstand for kommentarer eller latter. Forældre bør på forhånd forklare barnet, at det at være venstrehåndet er naturligt og helt normalt – og at mange berømte og succesfulde mennesker er venstrehåndede. Blot for at nævne nogle: Leonardo da Vinci, Beethoven, Barack Obama og Bill Gates er blot nogle af dem, der har vist verden, at venstre hånd kan udrette enestående ting. Sådanne eksempler hjælper barnet med at opbygge selvtillid og stolthed over sin naturlighed.
Lad os tage den syvårige Eliška som eksempel, der startede i første klasse og allerede på den første dag lagde mærke til, at hun som den eneste i klassen holdt blyanten i venstre hånd. Læreren omtrænede hende ganske vist ikke, men Eliška følte sig alligevel underlig. Forældrene lagde mærke til det og talte om aftenen med hende om, hvad det vil sige at være venstrehåndet – de viste hende billeder af berømte venstrehåndede, købte hende en speciel ergonomisk pen og aftalte med læreren, at Eliška skulle sidde i venstre side af bænken, så albuen ikke stødte ind i sidemanden. Efter et par uger elskede Eliška at skrive. Så lidt skulle der til.
Hvordan man taler om venstrehåndethed med omgivelserne
En af de vigtigste ting forældre kan gøre er at normalisere venstrehåndethed i hverdagen. Det betyder at undlade at kommentere det som noget særligt, undlade at forklare det unødvendigt til alle, barnet møder, og samtidig være parat til roligt og sagligt at forklare situationen, når det falder naturligt.
Bedsteforældre og ældre slægtninge kan i den forbindelse være den største udfordring – ikke fordi de ønsker barnet noget ondt, men fordi de voksede op i en tid, hvor omtræning af venstrehåndede var almindelig praksis. I mange lande, herunder Tjekkoslovakiet, var det endnu i 1960'erne og 70'erne standard, at lærere bandt barnets venstre hånd bag på ryggen eller på anden måde fysisk forhindrede brugen af den. Denne erfaring satte sig spor i en hel generation, og nogle bedsteforældre overfører den ubevidst videre – med de bedste intentioner, men med den forkerte tilgang.
Samtalen med bedsteforældre bør være kærlig, men tydelig. Det er ikke nødvendigt at holde forelæsning om neurologi – det er nok at sige: "Vi ved, at det var anderledes før i tiden, men i dag ved vi, at omtræning skader børn. Vi beder jer om at lade Tomáš skrive med venstre hånd." De fleste bedsteforældre tager denne information til sig, hvis den fremføres med respekt og uden bebrejdelser.
Det er også vigtigt at følge med i, hvordan barnet udvikler sig og trives. Nogle børn er ambidekstre – det vil sige i stand til at bruge begge hænder nogenlunde lige godt. I så fald er der ingen grund til aktivt at fremme den ene hånd; barnet vil med tiden selv finde den, der passer det bedst. Hvis forældre er i tvivl om, hvorvidt der er tale om venstrehåndethed, højrehåndethed eller ambidekstri, kan de rådføre sig med en læge eller en specialist i børneudvikling. Forskning publiceret i tidsskriftet Neuropsychologia viser, at håndspræference stabiliserer sig senest ved det sjette leveår, så en vis grad af variation inden da er helt normal.
Verden er ganske vist stadig for en stor del bygget til højrehåndede – fra computermus over dørhåndtag til sportsudstyr – men situationen forbedres gradvist. Udbuddet af hjælpemidler til venstrehåndede vokser, bevidstheden i skolerne øges, og det sociale stigma, der i århundreder har fulgt venstrehåndethed, forsvinder langsomt. Forældre, der accepterer, støtter og udruster deres venstrehåndede barn med de rigtige redskaber, giver det noget med i livet, som ingen blyant eller notesbog kan erstatte: vished om, at det er rigtigt at være, som det er.
