PMS vs. PMDD eller hvornår handler det om mere end bare humørsvingninger
Enhver kvinde kender det – nogle dage før menstruationen skifter humøret, maven begynder at protestere, og træthed virker uden årsag. De fleste af os kalder det "det er bare PMS" og venter på, at det går over. Men hvad nu hvis det ikke bare er PMS? Hvad nu hvis der bag den daglige plage ligger noget mere alvorligt, som har et navn, en diagnose og frem for alt – en behandling?
Præmenstruelt syndrom, forkortet PMS, er et af de mest udbredte emner inden for kvindesundhed overhovedet. Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen lider op til 75 % af kvinder i den reproduktive alder af præmenstruelle symptomer i varierende grad. Alligevel tales der overraskende lidt om forskellen mellem almindelig PMS og dens mere alvorlige form – PMDD, det vil sige præmenstruel dysforisk lidelse. Og netop dér ligger problemet: mange kvinder lider i årevis i den overbevisning, at deres gener er en normal del af det at være kvinde, mens de i virkeligheden har brug for faglig hjælp.
Prøv vores naturlige produkter
Hvad sker der egentlig i kroppen før menstruation
For at kunne skelne mellem PMS og PMDD er det godt først at forstå, hvad der overhovedet sker i kvindens krop i den præmenstruelle fase. Hele cyklussen styres af hormoner – primært østrogen og progesteron – hvis niveauer ændrer sig markant i løbet af måneden. I anden halvdel af cyklussen, den såkaldte luteale fase, falder østrogenet, og progesteronet stiger. Denne hormonelle bevægelse påvirker også serotoninniveauet, den neurotransmitter der er forbundet med humør, søvn og generelt velvære.
Netop dette hormonelle spil er årsagen til de symptomer, kvinder kender så godt: irritabilitet, træthed, ømme bryster, oppustethed eller trang til søde sager. Hos de fleste kvinder er disse symptomer milde og forstyrrer ikke hverdagen nævneværdigt. Det er klassisk PMS – ubehageligt, men håndterbart. Situationen ændrer sig imidlertid markant hos kvinder, hvis hjerne reagerer betydeligt mere følsomt på hormonelle udsving.
Netop denne overfølsomhed over for hormonelle ændringer – ikke unormalt høje hormonniveauer i sig selv – er nøglen til at forstå PMDD. Forskning offentliggjort i det faglige tidsskrift NEJM har bekræftet, at kvinder med PMDD ikke nødvendigvis har andre hormonniveauer end andre, men at deres hjerne reagerer anderledes på dem. Det er som at have en mere følsom alarm – selv en lille impuls udløser en stor reaktion.
Hvornår ophører PMS med at være "bare PMS"
Her opstår det centrale spørgsmål, som mange kvinder stiller sig selv – og alligevel alt for let afviser. Hvordan kan man genkende, at det, man oplever, overskrider grænserne for det almindelige præmenstruelle syndrom?
Klassisk PMS omfatter både fysiske og psykiske symptomer, men de er som regel milde og aftager med menstruationens ankomst. Kvinden kan være mere irritabel, træt eller mindre koncentreret, men hun kan gå på arbejde, tage sig af familien og opretholde grundlæggende sociale kontakter. Symptomerne er ubehagelige, men blokerer ikke for normal funktion.
PMDD er en anden kategori. Det er en klinisk anerkendt psykiatrisk lidelse, som siden 2013 er klassificeret i den diagnostiske manual DSM-5 under depressive lidelser. Symptomerne på PMDD opstår typisk 1 til 2 uger før menstruation og kan være så intense, at kvinden ikke er i stand til at arbejde, opretholde relationer eller tage vare på sig selv. Irritabilitet overgår til vredesudbrud, tristhed forvandler sig til dyb håbløshed, og angst når en sådan intensitet, at den minder om et panikanfald.
Lad os tage en trediveårig lærerinde som eksempel, der hver måned cirka ti dage før menstruation bliver "en anden person" – som hun selv siger. Hun går ikke på arbejde, fordi hun ikke kan håndtere klassen. Hun skændes med sin partner om bagateleller og græder derefter i timevis uden nogen åbenbar grund. Tankerne er mørke, følelsen af håbløshed virker absolut. Og så kommer menstruationen – og hun er sig selv igen. Dette tilbagevendende mønster, knyttet til en bestemt fase i cyklussen, er præcis det, der adskiller PMDD fra andre psykiske lidelser.
Den amerikanske psykiatriske forening angiver, at PMDD rammer cirka 3 til 8 % af kvinder i den reproduktive alder – det vil sige millioner af kvinder verden over, som måske ikke engang ved, at deres lidelse har et navn og en løsning. Som journalist og forfatter inden for kvindesundhed Lara Briden præcist har skrevet: "Præmenstruelle symptomer er som et advarselslys på instrumentbrættet. De fortæller dig, at noget har brug for opmærksomhed."
Forskellen mellem PMS og PMDD ligger altså ikke kun i symptomernes intensitet, men frem for alt i deres indvirkning på hverdagen. Den centrale diagnostiske betingelse for PMDD er netop, at symptomerne markant forstyrrer kvindens arbejdsmæssige, sociale eller personlige funktion. Hvis en kvinde hver måned siger til sig selv, at hun "bare skal overleve det", men samtidig forsømmer arbejdet, undgår mennesker eller har tanker om selvskade, er det et klart signal om, at situationen overskrider det, hun burde håndtere alene.
Der er også symptomer, som aldrig bør betragtes som "en normal del af PMS" – hertil hører især tanker om selvmord eller selvskade, som desværre kan optræde ved PMDD. Hvis en kvinde oplever disse tanker, selv om det er forbigående og knyttet til en bestemt fase i cyklussen, er øjeblikkelig faglig hjælp en nødvendighed, ikke et valg.
Hvordan man skelner symptomerne fra hinanden og hvad man gør videre
Et af de mest praktiske redskaber, som læger og psykologer anbefaler, er at følge cyklussen og symptomerne i mindst to måneder. Det er ikke nok blot at have en generel fornemmelse af, at "det er værre før menstruationen". Det er vigtigt at registrere specifikke symptomer hver dag – humør, energi, søvn, fysiske gener – og observere, om et tilbagevendende mønster er knyttet til den luteale fase i cyklussen. Hvis symptomerne regelmæssigt opstår i anden halvdel af cyklussen og forsvinder kort efter menstruationens start, er det en stærk indikator for, at problemet er hormonelt betinget.
For overskuelighedens skyld – typiske symptomer, der kan indikere PMDD og som overskrider almindelig PMS, omfatter:
- markante humørsvingninger, gråd eller følelse af håbløshed
- stærk irritabilitet eller vredesudbrud, der forstyrrer relationer
- udtalt angst eller spænding, følelse af at være "på kanten"
- tab af interesse for sædvanlige aktiviteter og social isolation
- koncentrationsbesvær, der påvirker arbejde eller studier
- udtalt træthed eller søvnløshed
- fysiske symptomer som hovedpine, muskelkramper eller oppustethed i kombination med ovenstående
Selvfølgelig betyder tilstedeværelsen af nogle af disse symptomer ikke automatisk en PMDD-diagnose. Derfor er et besøg hos lægen et afgørende skridt – ideelt set en gynækolog eller psykiater med erfaring inden for dette område. PMDD-diagnosen stilles på baggrund af en klinisk samtale, udelukkelse af andre årsager (for eksempel depression, angstlidelse eller skjoldbruskkirtelsygdom) og netop den nævnte symptomregistrering i cyklussen.
Hvad angår behandling er mulighederne i dag langt bredere, end de fleste kvinder er klar over. Hormonel prævention – specifikt p-piller med drospirenon og ethinylestradiol – er i en række lande godkendt direkte til behandling af PMDD og lindrer symptomerne markant hos mange kvinder. En anden mulighed er antidepressiva fra SSRI-gruppen, som kan tages enten kontinuerligt eller kun i den luteale fase af cyklussen – og denne strategi har også vist meget gode resultater i kliniske studier. Ud over farmakologisk behandling spiller kognitiv adfærdsterapi en vigtig rolle, da den hjælper med at håndtere følelsesmæssige reaktioner og ændre tankemønstre forbundet med symptomerne.
Livsstil spiller dog også en rolle – og her kommer vi ind på et område, hvor enhver kvinde kan begynde at handle selv, inden hun kommer til lægen. Forskning bekræfter gentagne gange, at regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og begrænsning af koffein, alkohol og sukker i den præmenstruelle fase markant kan lindre både fysiske og psykiske symptomer. Kosttilskud virker på lignende måde – især magnesium, vitamin B6 og omega-3 fedtsyrer har videnskabeligt underbygget støtte til lindring af præmenstruelle gener, som det for eksempel fremgår af en analyse offentliggjort i Journal of Women's Health. Urtemidler som vitex (munkepeber) er populære inden for naturlig kvindesundhedspleje, og nogle studier antyder en positiv effekt på hormonbalancen, selvom de videnskabelige beviser endnu er mindre entydige end ved farmakologiske tilgange.
Omsorg for den psykiske trivsel i løbet af hele måneden – ikke kun i de kritiske dage – er også afgørende. Stresshåndteringsteknikker som mindfulness eller yoga kan reducere nervesystemets generelle reaktivitet og dermed intensiteten af præmenstruelle symptomer. Og ikke mindst: at have mennesker i sit nærmiljø, der forstår og tager problematikken alvorligt, er enormt vigtigt for kvinder med PMS og PMDD.
Desværre består der stadig en tendens – ikke kun i den brede offentlighed, men også i dele af fagmiljøet – til at bagatellisere præmenstruelle gener som "kvindelige indbildninger" eller "overdreven følsomhed". Denne stigmatisering medfører, at kvinder tøver med at søge hjælp og hellere lider i stilhed. Og dog er PMDD en reel, biologisk betinget lidelse med klare diagnostiske kriterier og effektiv behandling. År med unødig lidelse er ikke uundgåeligt.
Hvis en kvinde – eller hendes nærmeste – bemærker et tilbagevendende mønster, hvor der hver måned på samme tid opstår en markant ændring i humør, evner eller adfærd, er det værd at tage dette signal alvorligt. Følge cyklussen, notere symptomerne og tale med en læge. Ikke fordi hun er "svag" eller "overdrevent følsom", men fordi hun fortjener at vide, hvad der sker i hendes krop – og have adgang til den hjælp, der findes.
