Hvordan man laver traditionel toskansk suppe derhjemme
Toscanansk suppe som et varmt minde om Italiens sol
Når man siger Toscana, tænker de fleste mennesker på vinmarker, olivenlunde, cypresser der tegner sig mod en orange himmel, og en ro, der sætter sig under huden. Men Toscana er ikke kun et malerisk landskab — det er også en rig kulinarisk tradition, hvor enkle råvarer skaber utroligt velsmagende retter. En af de mest typiske udtryk for denne tradition er toscananske supper, som bærer ånden af landlig ærlighed og samtidig tilfredsstiller selv de mest krævende smagsløg.
Smagene fra landet i hver skefuld
Den toscananske køkken er baseret på det, der er tilgængeligt her og nu. Supper opstod ofte som en måde at udnytte rester eller sæsonoverskud — bønner, tomater, bælgfrugter af alle slags, bladgrøntsager eller endda gammelt brød. Selvom opskrifterne varierer fra landsby til landsby, forbliver grundlaget det samme: friske, kvalitetsråvarer og langsom madlavning, som fremhæver smagen af hver ingrediens.
Den toscananske suppe er egentlig en hyldest til enkelhed. Det kræver kun nogle få basale ingredienser, men skaber alligevel et måltid, der varmer både kroppen og sjælen. Uanset om det er tomat-, bønne- eller bælgfrugtsvarianten, er hver af dem en lille fejring af middelhavsgæstfrihed.
Den berømte ribollita - mere end bare en bønnesuppe
En af de ikoniske retter i det toscananske køkken er ribollita, hvilket i oversættelse betyder "genopvarmet". Det er en bønnesuppe, der traditionelt blev lavet i større mængder og opvarmet flere dage i træk. Netop ved gentagen opvarmning forbinder smagene sig til en rig, jordagtig duftende symfoni.
Grundlaget for ribollita er hvide bønner, ofte cannellini, og sort kål (cavolo nero), som er typisk for Toscana. Derudover tilsættes gulerod, selleri, løg, tomater og ikke sjældent tørt eller ristet brød, som giver suppen dens fylde. Den krydres med olivenolie, hvidløg og friske krydderurter som timian eller rosmarin.
En menighed i nærheden af Arezzo afholder årligt en ribollita-festival, hvor den serveres i traditionelle lerfade og serveres med frisk brød og et glas Chianti-vin. Det er netop ved sådanne begivenheder, at man indser, hvor dybt forankrede supper er i den lokale kultur, og hvilken betydning de har i det sociale liv.
Toscansk tomatsuppe - enkel, men strålende
En anden populær variant er toskansk tomatsuppe, kendt som pappa al pomodoro. Også her spiller brødet hovedrollen, denne gang dog blødere og mere absorberende, som tilsættes direkte i tomatblandingen. Det skaber en glat tekstur, som er helt forskellig fra de almindelige tomatsupper, vi kender hjemmefra.
Grundlaget er modne sommertomater, helst plukket direkte fra haven. En vigtig ingrediens er også kvalitets ekstra jomfru olivenolie, hvidløg, basilikum og selvfølgelig brød, som giver suppen dens næring. Resultatet er en ret, der smager som sommer — fyldig, men alligevel let, ideel både varm og lunken.
Pappa al pomodoro har også sin plads i litteraturen — den optræder for eksempel i den berømte roman af Arturo Pérez-Reverte Dumas-klubben, hvor helten mindes denne suppe som "det største bevis på, at lykke kan koges i en gryde".
Bælgfrugtsversionen som en sundhedsskat
I de senere år har flere og flere mennesker vendt sig mod plantebaseret kost, og netop toskansk bælgfrugtsuppe viser sig som det ideelle valg. Den kombinerer næring, enkelhed og traditionelle smage. Den laves ofte af forskellige slags linser, kikærter, ærter eller en kombination af bælgfrugter, som udgør grundlaget for en solid, nærende og alligevel let fordøjelig middag.
Den toskanske bælgfrugtsuppe krydres ofte med rosmarin, salvie og tomatpuré, som fremhæver den jordagtige smag af bælgfrugterne. Der mangler heller ikke løg, hvidløg og olivenolie. Når der tilsættes lidt parmesan eller en dråbe citron til sidst, er resultatet en ret, der ikke kun mætter, men også varmer sjælen.
Toscansk suppe - en opskrift, der går i arv
Selvom der findes hundreder af variationer, har toskansk suppe én ting til fælles — den tager altid udgangspunkt i lokale råvarer og respekterer sæsonen. Og netop det er budskabet, vi kan tage med os ind i nutidens travle tid. Vi behøver ikke købe eksotiske ingredienser fra den anden side af verden, når vi har gulerødder fra markedet, nogle bælgfrugter og gammelt brød, der ellers ville ende i skraldespanden.
For dem, der gerne vil lave et stykke Italien derhjemme, bringer vi en enkel opskrift på toskansk bønnesuppe, som selv en nybegynder kan mestre:
Opskrift på traditionel toskansk bønnesuppe (ribollita)
Ingredienser:
- 250 g hvide bønner (helst cannellini), forudblødte
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 2 stængler selleri
- 2 fed hvidløg
- 400 g hakkede tomater (friske eller fra dåse)
- 200 g sort kål eller grønkål
- 2 spsk olivenolie
- flere skiver gammelt brød
- kviste timian, rosmarin, peber, salt
Fremgangsmåde:
- Steg løg, hvidløg, gulerod og selleri i olivenolie. Når løget bliver gennemsigtigt, tilsæt tomater og lad det simre i et par minutter.
- Tilsæt bønnerne og hæld cirka en liter vand på. Kog op og lad det simre til mørt (ca. 1,5 time).
- Tilsæt derefter hakket kål, krydderurter, salt, peber og kog yderligere 30 minutter.
- Tilsæt revet brød i den færdige suppe og lad det trække. Du kan også genopvarme den dagen efter — den vil være endnu bedre.
Når mad bliver til en fortælling
I toscanske landsbyer er det ikke usædvanligt, at opskriften går i arv fra generation til generation. En ældre kvinde fra området omkring Siena sagde engang: "Suppe er ikke bare mad. Det er hukommelse. Hver skefuld, du spiser, er et minde om bedstemoren, der lavede den." Og netop det giver den toscanske suppe dens særlige karakter.
I danske forhold søger vi ofte inspiration i udenlandske køkkener, men netop de toscanske supper viser, at selv beskedne ingredienser kan skabe noget særligt. Derudover, takket være den høje ernæringsværdi og enkelhed i tilberedningen, passer de perfekt ind i den daglige kost — især i de køligere måneder, hvor man længes efter varme og trøst.
Uanset om du vælger toscansk tomatsuppe, den klassiske bønnesuppe eller den fyldige bælgfrugtsversion — hver af dem vil for en stund bringe dig til en solbeskinnet gårdsplads med tørretøj, klirren af glas og duften af basilikum i luften. Og måske, når du lukker øjnene, hører du endda det fjerne "Buon appetito!".
