Ortosomni og besættelse med søvndata fra smartwatches

Smarte ure lover bedre søvn. Men hvad nu hvis de er præcis grunden til, at man ikke kan sove om natten? Dette paradoks har endda sit eget navn – ortosomni – og søvneksperter taler højere og højere om det. I en tid, hvor wearable teknologi overvåger hver søvnfase, hvert bevægelse og hvert hjerteslag, viser det sig, at for meget information kan være lige så skadeligt som for lidt.

Forestil dig en situation, der er helt almindelig i dag: en person vågner om morgenen udhvilet, i godt humør, fuld af energi til en ny dag. Så tager han telefonen, åbner ur-appen og læser, at hans "søvnscore" er blot 61 point ud af hundrede. Den dybe søvn var angiveligt utilstrækkelig, REM-fasen kortere end normalt, og uret anbefaler at gå i seng en time tidligere i aften. Og pludselig forsvinder det gode humør. Personen begynder at tvivle på, hvordan han egentlig har det, og hele dagen forfølges han af tanken om, at han sov dårligt – selvom hans krop hævder det modsatte.

Sådan fungerer ortosomni præcis. Det er et relativt nyt psykologisk fænomen, der første gang blev beskrevet af amerikanske forskere fra Rush University Medical Center i 2017 i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Sleep Medicine. Navnet opstod ved at kombinere det latinske ortho (korrekt, direkte) og det græske somnia (søvn) – altså bogstaveligt talt en besættelse af at opnå den "rigtige" søvn. Folk der lider af ortosomni er så optaget af at overvåge og optimere deres søvndata, at selve søvnen paradoksalt nok lider under det.

Prøv vores naturlige produkter

Neobotanics Neohypnos (60 kapsler) - til afslappende søvn og indsovning

Hvordan en hjælper bliver en fjende

Smarte ure og fitness-armbånd er i løbet af de seneste ti år blevet en del af hverdagen for millioner af mennesker. Ifølge data fra analysevirksomheden Statista vokser det globale marked for wearable sundhedsenheder med titusinder af procent hvert år og oversteg i 2024 en værdi på 90 milliarder dollars. Produkter som Apple Watch, Fitbit, Garmin eller Oura Ring tilbyder et detaljeret overblik over, hvor mange minutter man har tilbragt i let søvn, dyb søvn eller REM-fasen, hvordan hjertefrekvensen ændrede sig, iltmætningen i blodet eller kropstemperaturen.

Producenternes intention er uden tvivl prisværdig – at give brugerne et værktøj, der hjælper dem med bedre at forstå deres egen krop og leve en sundere livsstil. Og for mange mennesker virker det virkelig. Nogle opdager takket være uret, at alkohol før sengetid skader dem, andre opdager en uregelmæssig hjerterytme, der ellers ville være gået ubemærket hen. Teknologien i sig selv er ikke problemet.

Problemet opstår, når et sundt interesser bliver til en besættelse. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet CHEST Journal viste, at folk, der er overdrevent opmærksomme på søvndata, lider af højere angst, dårligere søvnkvalitet og paradoksalt nok større træthed i løbet af dagen – selvom deres objektivt målte søvnparametre ikke behøver at være dårlige. Hjernen modtager et signal om, at "søvnen ikke var god", og kroppen reagerer faktisk på dette signal – med stress, spænding og en følelse af udmattelse.

Psykologer kender denne mekanisme godt. Ligesom ved ortorexi – besættelsen med sund kost – gælder det også her, at overdreven kontrol og stræben efter perfektion kan gøre mere skade end gavn. Som den amerikanske neurovidenskabsmand Matthew Walker, forfatter til bogen Hvorfor vi sover, rammende bemærkede: "Søvn er den eneste ting i livet, hvor jo mere du anstrenger dig for at opnå den, jo mindre får du af den."

En person der lider af ortosomni begynder sin dag med at analysere nattens data, inden han stiger ud af sengen. Han vurderer grafer, sammenligner resultater med tidligere nætter, leder efter mønstre og årsager. Om aftenen går han i seng med bevidstheden om, at uret vil overvåge ham, og i stedet for at falde naturligt i søvn ligger han i spænding og tænker over, om han denne gang vil opnå en bedre score. Denne spænding forstyrrer i sig selv søvnen – og cirklen er sluttet.

Hvor præcise er dataene fra smarte ure egentlig?

Et af de centrale aspekter af hele problematikken er spørgsmålet om, i hvor høj grad man overhovedet kan stole på data fra smarte ure. Eksperternes svar er overraskende nøgternt: præcisionen af disse enheder er betydeligt lavere, end producenterne antyder.

Guldstandarden for søvnmåling er polysomnografi – en undersøgelse udført i et søvnlaboratorium, hvor hjernebølger, øjenbevægelser, muskelaktivitet, vejrtrækning og hjerteaktivitet registreres. Smarte ure kan ikke måle noget af dette direkte. I stedet overvåger de håndledsbevægelser og hjertefrekvens og udleder algoritmisk fra disse data, hvilken søvnfase brugeren sandsynligvis befinder sig i. Ordet "sandsynligvis" er nøgleordet her.

En sammenlignende undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet npj Digital Medicine testede præcisionen af populære forbrugerenheder og fandt, at smarte ure ved skelnen mellem individuelle søvnfaser – særligt dyb søvn og REM-fasen – opnår en præcision på mellem 40 og 70 procent afhængigt af den specifikke enhed og den specifikke bruger. Med andre ord kan den vurdering, brugeren ser på displayet om morgenen, være omtrent korrekt, men den kan også være fuldstændig vildledende.

Alligevel tager de fleste brugere disse tal som absolut sandhed. Og det er netop her, kernen af problemet ligger. Folk træffer beslutninger om deres helbred, deres følelser og deres dag baseret på data, der kan være upræcise eller endda forkerte – og ignorerer samtidig den mest pålidelige feedback, de har til rådighed: deres egne følelser og opfattelse af deres krop.

Læger fra Chicago beskrev et interessant tilfælde: en 34-årig kvinde kom til en søvnklinik med klager over svær søvnløshed og kronisk træthed. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at hun objektivt sov cirka syv timer om dagen – altså inden for normalen. Problemet var, at hendes ur hver morgen rapporterede en lav søvnscore, hun troede på denne vurdering og begyndte at opleve træthed som en selvopfyldende profeti. Det var nok, at hun holdt op med at bruge uret i to uger – og hendes "søvnløshed" forsvandt næsten.

Hvad gør man – og hvornår er data alligevel nyttige

Det ville være overdrevet at hævde, at smarte ure er skadelige, og at folk bør smide dem ud. For mange brugere udgør de et virkelig værdifuldt værktøj, der hjælper dem med at følge langsigtede tendenser, motiverer dem til at bevæge sig og kan advare om sundhedsanomalier. Nøglen er et sundt forhold til data – og det er noget, man kan lære.

Eksperter inden for søvnmedicin anbefaler at behandle data fra ure som grov vejledning, ikke som en medicinsk diagnose. Det kan være nyttigt at følge langsigtede tendenser – for eksempel om søvnen forbedres eller forværres af en bestemt livsændring – men daglige udsving i søvnscoren har ikke stor informationsværdi og bør bestemt ikke bestemme, hvordan man har det, eller hvordan man tilbringer sin dag.

Nogle praktiske retningslinjer for et sundere forhold til teknologi:

• Knyt ikke den daglige stemning og energi til den natlige score – hvis man har det godt, er det mere relevant information end et tal på et display.
• Følg ugentlige eller månedlige gennemsnit, ikke daglige resultater.
• Brug ikke uret som et redskab til at falde i søvn – selve bevidstheden om, at enheden overvåger søvnen, kan hos mere følsomme personer fremkalde spænding.
• Giv dig selv regelmæssige "digitale ferier" – dage eller uger uden dataovervågning, så hjernen kan hvile fra konstant evaluering.
• Rådfør dig med en specialist, hvis følelsen af dårlig søvn vedvarer uanset de målte data.

Verdenssundhedsorganisationen og førende søvnforskere er enige om, at den vigtigste indikator for søvnkvalitet er, hvordan man har det i løbet af dagen – om man er vågen, koncentreret og i godt humør. Ingen app kan måle det bedre end personen selv.

Det er samtidig værd at nævne, at der findes grupper af mennesker, for hvem data fra ure virkelig kan være gavnlige – for eksempel folk med mistanke om søvnapnø, dem der arbejder på skift og har brug for at overvåge effekten af en uregelmæssig rytme på deres krop, eller atleter der optimerer restitution. I disse tilfælde er det dog ideelt at kombinere data fra uret med regelmæssig konsultation med en læge eller søvnspecialist, frem for udelukkende at stole på producentens algoritmer.

Ortosomni er på en måde det perfekte symptom på vores tid – en æra, hvor vi har adgang til mere data end nogensinde før, men stoler stadig mindre på vores egen intuition og kropslige fornemmelser. Smarte ure er fascinerende teknologi, der kan mange ting. Men at lære mennesker at lytte til deres egen krop frem for en skærm – det kan ingen algoritme endnu. Og måske vil det aldrig ske.