# Co dělají vlhčené ubrousky s kanalizací ## Problém vlhčených ubrousků v kanalizaci Vlhčené ubrou
Få produkter har i løbet af de seneste tyve år formået at trænge så markant ind i hverdagen i private hjem som vådservietter. Vi finder dem på badeværelset, i køkkenet, på børneværelset og i håndtasken. De er praktiske, hurtige og bekvemme – men netop denne bekvemmelighed har en bagside, som der sjældent tales om. Hvad sker der egentlig med vådservietter, når vi skyller dem ud i toilettet? Og hvorfor skulle det overhovedet bekymre os?
Svaret er overraskende komplekst og berører ikke kun tilstanden af den kommunale kloak, men også miljøets sundhed, vandkvaliteten i floderne og ikke mindst tykkelsen af vores pung.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor vådservietter skader kloakken
Det grundlæggende problem ligger i det materiale, som vådservietter er fremstillet af. I modsætning til toiletpapir, der meget hurtigt opløses til fine fibre i vand, er vådservietter fremstillet af stærke syntetiske eller halvsyntetiske fibre – oftest polyester, polypropylen eller viskose. Disse fibre er bevidst konstrueret til at modstå mekanisk belastning under brug, dvs. så de ikke falder fra hinanden under aftørring. Netop denne egenskab, som er en fordel under brug, bliver et mareridt i kloakken.
Når toiletpapir kommer i kontakt med vand, begynder det at opløses i løbet af få sekunder. En vådserviet opløses derimod stort set ikke i vand – selv efter timers udblødning bevarer den sin struktur. Undersøgelser foretaget i forskellige europæiske lande har gentagne gange vist, at vådservietter udgør op til 90 % af alt fast affald, der opfanges på renseanlæg. Det er et tal, der taler for sig selv.
En servietters vej gennem kloakken er desuden ikke ligetil. I første omgang kan den tilsyneladende passere uden problemer – skylningen fører den ned i afløbsrøret. Men på steder, hvor rørets diameter ændrer sig, hvor der er et sving, eller hvor vandstrømmen aftager, begynder servietten at miste fremdriften. Den hænger fast i ujævnheder på rørvæggene eller vikler sig om en pumpe. Og fordi der kommer flere servietter efter den, fedt fra køkkener, hår og andet snavs, dannes der gradvist kompakte klumper, som fagfolk kalder "fatbergs" – på dansk omtrent fedtblokke eller fedtisbjerg.
Fedtblokke er et af de mest alvorlige problemer i den moderne kloakinfrastruktur. Londons kloaksystem kæmper jævnligt med dem – i 2017 blev der i den londønske bydel Whitechapel opdaget en fedtblok på over 250 meters længde og en vægt på over 130 ton. Det tog arbejderne flere uger at fjerne den, og det kostede hundredtusindvis af pund. Lignende tilfælde er heller ikke ukendte i danske byer, men der skrives bare ikke meget om det.
Et praktisk eksempel er let at forestille sig: en familie med to børn bruger vådservietter hver dag – ved bleskift, efter måltider, til at fjerne makeup. Hvert familiemedlem skyller i gennemsnit én til to servietter ud om dagen, hvilket giver cirka tusinde servietter om året. Hver enkelt opfører sig i kloakken som et lille kim til en fremtidig tilstopning. Gang det med antallet af husstande i en gennemsnitlig etageejendom, og det begynder at blive klart, hvorfor kloakforvaltere råber vagt i gevær.
Hvad siger videnskaben, og hvad siger producenterne
Situationen omkring vådservietter er yderligere kompliceret af, at der på markedet findes produkter mærket som "skyllevenlige" eller "vandopløselige". Denne mærkning er desværre i praksis meget vildledende. Betegnelsen "flushable" – dvs. skyllevenlig – betyder ikke, at servietten opløses i vand lige så hurtigt som toiletpapir. Det betyder blot, at den fysisk kan skylles ned i kloakken uden straks at stoppe toilettet til.
Uafhængige tests foretaget af forbrugerorganisationer og videnskabelige institutioner har gentagne gange påvist, at selv produkter mærket som skyllevenlige nedbrydes i vand betydeligt langsommere end toiletpapir og forårsager lignende problemer i kloaksystemet som deres "ikke-skyllevenlige" modparter. En undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Water Research fandt, at ingen af de testede "skyllevenlige" servietter opfyldte kriterierne for egentlig sikker skylning som fastsat af fagmiljøet.
Producenter af vådservietter forsvarer sig naturligvis og påpeger, at deres produkter overholder gældende standarder. Men disse standarder er i mange lande – herunder Danmark – stadig utilstrækkeligt strenge og kræver ikke reel biologisk nedbrydning i vandmiljøet inden for en acceptabel tidsramme. EU har ganske vist de seneste år strammet reguleringen af engangsplastprodukter gennem direktivet om engangsplast, men disse foranstaltninger berører kun vådservietter i begrænset omfang.
Som den britiske vandekspert Paul De Zylva bemærkede i et interview: "Problemet er ikke, hvad folk bevidst gør forkert – problemet er, hvad producenterne lader dem tro, at det er i orden at gøre." Denne sætning rammer kernen i hele debatten præcist.
Mikroplast og det skjulte miljøproblem
En anden dimension af hele historien, som de seneste år er kommet mere og mere i fokus, er mikroplast. Vådservietter, der indeholder syntetiske fibre, opløses ganske vist ikke helt i kloakken, men der frigives gradvist fine fibre fra dem, som passerer selv gennem renseanlæggenes filtre og ender i floder, søer og til sidst i havene. Forskning fra Plastic Soup Foundation og andre miljøorganisationer viser, at vådservietter hører til de mest betydningsfulde kilder til mikrofibre i europæiske vandløb.
Mikroplast er i dag et af de mest diskuterede emner inden for miljøvidenskaben. Deres tilstedeværelse er påvist i fisk, i drikkevand, i jord og i den menneskelige krop. Selvom de præcise sundhedsmæssige konsekvenser af mikroplast for den menneskelige organisme stadig undersøges, er der videnskabelig konsensus om, at deres ophobning i økosystemer er uønsket og potentielt farlig.
Vådservietter af naturmaterialer som bambus eller økologisk bomuld eliminerer i høj grad dette problem – ved korrekt bortskaffelse nedbrydes de uden at efterlade mikroplast. Selv disse naturlige alternativer bør dog ikke skylles ud i toilettet, medmindre de udtrykkeligt og dokumenterbart er certificeret som nedbrydelige i vandmiljøet.
Korrekt bortskaffelse af vådservietter er i øvrigt simpelt. Uanset om de er mærket som skyllevenlige eller ej, hører de i skraldespanden – ideelt set i beholderen til restaffald. Denne tilsyneladende lille ændring af vaner har en meget konkret effekt: den reducerer risikoen for tilstopning af husstandens rør, sparer udgifter til kloakreparation (som i sidste ende væltes over på forbrugerne via spildevandsafgiften) og reducerer mængden af mikroplast, der frigives til miljøet.
Det er værd at nævne, at kloakoperatører over hele Europa igangsætter oplysningskampagner med fokus på netop dette emne. I Danmark er vandselskaber også involveret i lignende aktiviteter, og de advarer om, at udgifterne til at fjerne tilstopninger forårsaget af vådservietter og andre uhensigtsmæssigt nedskyllede genstande hvert år løber op i millioner af kroner – og disse udgifter afspejles i vand- og spildevandspriserne for alle borgere.
Hvad angår alternativer til vådservietter, er der i dag en bred vifte af muligheder. Genanvendelige stofservietter af økologisk bomuld eller bambus kan vaskes og bruges igen – de er ikke blot mere skånsomme over for miljøet, men også på lang sigt betydeligt mere økonomiske. For dem, der ikke kan eller vil undvære en engangsløsning, er servietter fremstillet udelukkende af cellulose uden syntetiske fibre et godt alternativ, da de faktisk opløses hurtigt i vand. Det er altid vigtigt at tjekke produktets sammensætning og den bortskaffelsesmetode, der er angivet på emballagen.
Hele historien om vådservietter og deres forhold til kloakken er egentlig en historie om, hvordan moderne bekvemmelighed medfører omkostninger, der ikke er synlige ved første øjekast. De er ikke synlige i købsøjeblikket, ikke synlige i brugsøjeblikket og ikke synlige ved nedskylningen. De viser sig først, når vagtservice ankommer for at løse en tilstoppet kloak, når der optræder mikroplastfibre i en flod, eller når den årlige stigning viser sig på regningen for vand og spildevand. Et informeret valg ved køb af vådservietter – dvs. valg af naturmaterialer og bortskaffelse i skraldespanden frem for toilettet – er en af de enkleste måder at bidrage til en mere bæredygtig drift af husholdningen og hele det kommunale system. Og det uden større besvær eller væsentlig begrænsning af komforten.
