Doom scrolling og angst fra negative nyheder
Alle kender det. Man lægger sig om aftenen i sengen, låser telefonen op for "bare lige hurtigt at se, hvad der er nyt", og pludselig er klokken midnat. Tommelfingeren scroller utrætteligt gennem nyheder om krige, økonomiske kriser, klimakatastrofer og politiske skandaler. Intet af det gør dig glad, intet hjælper dig med at falde bedre i søvn, og alligevel kan du ikke stoppe. Dette fænomen har et navn – doom scrolling – og dets indvirkning på den menneskelige psyke er langt dybere, end det umiddelbart kan synes.
Begrebet doom scrolling (nogle gange skrevet som doomscrolling) blev udbredt især under covid-19-pandemien, da millioner af mennesker verden over brugte timer på at følge foruroligende nyheder om antal smittede og døde. Selve fænomenet eksisterede dog længe før. Det handler om kompulsivt forbrug af negativt nyhedsindhold, ofte på sociale medier, som giver en følelse af at være informeret, men i virkeligheden nærer angst, stress og magtesløshed. Og netop forholdet mellem doom scrolling og angst, altså hvordan den endeløse nyhedscyklus påvirker vores psyke, fortjener opmærksomhed.
Hvorfor kan vi egentlig ikke stoppe? Svaret ligger dybt i den evolutionære biologi. Den menneskelige hjerne er programmeret til at give trusler prioriteret opmærksomhed. Denne mekanisme, kendt som negativ kognitiv bias (negativity bias), var utrolig nyttig i de tider, hvor man hurtigt skulle kunne genkende et rovdyr i buskene. I dag forårsager den samme mekanisme imidlertid, at negative nyheder påvirker os stærkere end positive. En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences viste, at mennesker vier markant mere opmærksomhed til negative informationer og husker dem længere. Sociale medier og nyhedsportaler ved det udmærket – algoritmerne er designet til at præsentere os for indhold, der vækker stærke følelser, fordi sådant indhold genererer flere klik, flere delinger og i sidste ende flere reklameindtægter.
Dermed opstår en perfekt løkke. Du læser en foruroligende nyhed, mærker uro og søger straks efter flere informationer for at dæmpe den uro. Men flere informationer bringer flere negative nyheder, angsten forværres, og du scroller videre. Det er en mekanisme, der ligner den, som fungerer ved spilleautomater i kasinoer – intermitterende forstærkning. Af og til støder du på noget interessant eller nyttigt, hvilket holder dig i cyklussen, selvom størstedelen af indholdet forårsager ubehag.
Konsekvenserne for den mentale sundhed er ikke kun teoretiske. Forskning publiceret i 2022 i det videnskabelige tidsskrift Health Communication fandt en direkte sammenhæng mellem overdrevent nyhedsforbrug og forværring af den mentale sundhed, herunder øget angst, depressive symptomer og søvnforstyrrelser. Deltagerne i undersøgelsen, der brugte mere end to timer dagligt på at følge nyheder, udviste markant højere stressniveauer end dem, der forbrugte nyheder med måde. Interessant nok handler det ikke kun om mængden af tid, men også om måden, man forbruger på – passiv scrolling på sociale medier var forbundet med dårligere resultater end aktiv søgning efter konkrete informationer.
Forestil dig for eksempel Marek, en trediveårig IT-specialist fra Brno. Under den første bølge af pandemien begyndte han hver morgen at tjekke smittestatistikker, følge pressekonferencer og læse kommentarer under nyhedsartikler. "Jeg sagde til mig selv, at jeg havde brug for at vide, hvad der skete, så jeg kunne beskytte mig," husker han. Gradvist forvandlede morgentjekket sig dog til et heldagsritual. Marek fulgte nyheder til morgenmad, på arbejdet i pauserne og om aftenen i sengen. Efter nogle uger begyndte han at bemærke, at han sov dårligere, var irritabel og ikke kunne koncentrere sig. "Paradoksalt nok følte jeg mig mindre forberedt på hvad som helst, selvom jeg havde flere informationer end nogen omkring mig." Mareks historie er ikke enestående – den er snarere typisk. Netop denne illusion om kontrol, følelsen af at jo flere informationer vi har, desto bedre er vi forberedt på situationen, er en af de vigtigste drivkræfter bag doom scrolling.
Hvordan nyhedscyklussen arbejder med vores opmærksomhed
Den moderne nyhedscyklus adskiller sig fundamentalt fra det, tidligere generationer kendte. For bare tyve år siden forbrugte de fleste mennesker nyheder to gange om dagen – om morgenen i avisen og om aftenen til tv-nyhederne. Der var en klar begyndelse og slutning, en naturlig grænse, hvorefter man kunne hellige sig andre ting. I dag er nyhedscyklussen uafbrudt. Notifikationer på telefonen bringer breaking news på ethvert tidspunkt, sociale medier blander personlige opslag fra venner med foruroligende overskrifter, og grænsen mellem information og underholdning udviskes.
Denne forandring beskrev den amerikanske medieforsker Neil Postman allerede i 1985 i sin bog Amusing Ourselves to Death: "Mediet er en metafor. Den måde, vi modtager information på, former den måde, vi tænker om den på." Postman talte dengang om tv, men hans ord gælder endnu mere indtrængende for smartphoneæraen. Formatet med korte, følelsesmæssigt ladede nyheder optimeret til scrolling lærer os at opfatte verden som en endeløs strøm af kriser, som vi ingen indflydelse har på.
En nøglerolle spiller også det såkaldte mean world syndrome (syndromet om den onde verden), et koncept formuleret af kommunikationsteoretikeren George Gerbner. Ifølge ham har mennesker, der forbruger store mængder medieindhold fokuseret på vold og katastrofer, en tendens til at opfatte verden som farligere, end den i virkeligheden er. Dette forvrængede syn forstærker derefter angsten og behovet for at følge flere nyheder – for når verden er så farlig, er man jo nødt til at vide, hvad der sker.
Særligt sårbare i denne henseende er unge mennesker. Ifølge en undersøgelse fra American Psychological Association fra 2020 angav 68 % af voksne amerikanere, at nyheder forårsagede dem stress, og for generation Z (født efter 1997) var dette tal endnu højere. Unge mennesker tilbringer mere tid på sociale medier, udsættes for en større mængde ufiltreret indhold og har ofte ikke tilstrækkeligt udviklede copingstrategier til at kunne håndtere denne strøm af negativitet på en sund måde.
Man kan dog ikke sige, at løsningen ville være at holde helt op med at følge nyheder. At være informeret er vigtigt for et fungerende demokratisk samfund og for evnen til at træffe kvalificerede beslutninger i sit personlige liv. Problemet ligger ikke i selve det at følge nyheder, men i, på hvilken måde og i hvilken mængde vi forbruger dem.
Prøv vores naturlige produkter
Vejen til et sundere forhold til information
Psykologer og eksperter i digital wellbeing foreslår flere tilgange, som kan hjælpe med at bryde doom scrolling-cyklussen, uden at man behøver at leve i en informationsboble. Det handler ikke om radikale skridt, men snarere om bevidste vaner, der gradvist ændrer vores forhold til medierne.
Det første og måske vigtigste skridt er bevidsthed. Størstedelen af doom scrolling foregår på autopilot – man griber efter telefonen uden bevidst at have besluttet det. Selve genkendelsen af dette adfærdsmønster er det første skridt mod at ændre det. En enkel foranstaltning som at overvåge den tid, man bruger på telefonen, ved hjælp af indbyggede værktøjer (Screen Time på iPhone eller Digital Wellbeing på Android) kan hjælpe. Når man ser, at man har brugt tre timer dagligt på nyhedsapps, er det ofte i sig selv nok som motivation til at ændre adfærd.
En anden effektiv tilgang er at fastsætte faste tidspunkter for nyhedsforbrug. I stedet for konstant at følge notifikationer kan du afsætte to konkrete tidspunkter i løbet af dagen – for eksempel om morgenen efter morgenmad og om eftermiddagen efter arbejde – hvor du ser, hvad der sker i verden. Uden for disse tidspunkter slår du notifikationer fra nyhedsapps fra. Det kan i begyndelsen fremkalde uro (hvilket i sig selv vidner om, hvor stærk en vane doom scrolling er), men de fleste mennesker opdager, at de ikke går glip af noget væsentligt.
En vigtig rolle spiller også valget af kilder. Der er en fundamental forskel mellem at læse en analytisk artikel i et kvalitetsmedie og at scrolle kommentarer under en sensationel overskrift på et socialt medie. Kvalitetsjournalistik giver kontekst, forklarer årsager og konsekvenser og tilbyder perspektiv. Sociale medier river derimod ofte begivenheder ud af kontekst og forstærker følelsesmæssige reaktioner. Et bevidst valg af troværdige kilder og begrænsning af tid på sociale medier kan markant reducere den angst, der er forbundet med nyhedsforbrug.
Det er også værd at nævne konceptet "informationsdiæt", som forfatteren Clay Johnson populariserede i sin bog af samme navn. Ligesom med mad handler det ikke kun om mængde, men også om kvalitet. At forbruge snesevis af korte, følelsesmæssigt ladede nyheder svarer til at spise fast food – det mætter hurtigt, men skader på lang sigt. Langsom, dybdegående læsning af kvalitetsartikler eller lytning til podcasts er derimod som et afbalanceret måltid – det kræver mere tid, men efterlader dig med en bedre følelse og reel forståelse.
Fysisk aktivitet og ophold i naturen er yderligere kraftfulde modgifte. En række studier bekræfter, at bevægelse i frisk luft sænker niveauet af kortisol (stresshormonet) og forbedrer humøret. Når du mærker trangen til at gribe efter telefonen og begynde at scrolle, så prøv i stedet at gå en kort tur. Det er ikke let – hjernen kræver sin dosis stimulation – men med øvelse bliver det mere naturligt.
En simpel teknik, som psykologer kalder "nyttetesten", kan også hjælpe. Før du åbner en nyhedsapp, spørg dig selv: "Leder jeg efter en konkret information, der vil hjælpe mig med at træffe en beslutning, eller scroller jeg bare af vane?" Hvis svaret er det sidste, luk appen og gør noget andet. Denne korte pause mellem impuls og handling kan være overraskende effektiv.
Og endelig – og det er måske det vigtigste – er det godt at minde sig selv om, at verden ikke kun er det, vi ser på telefonens skærm. Nyheder fremhæver af natur det exceptionelle, dramatiske og negative, fordi det er nyhedsmæssigt interessant. Ingen skriver en artikel om, at millioner af mennesker i dag kom sikkert hjem fra arbejde, at tusindvis af forskere gjorde fremskridt i forskningen i medicin mod alvorlige sygdomme, eller at nogen i nabolaget uselvisk tog sig af et ældre menneske. Som den svenske læge og statistiker Hans Rosling bemærkede i sin bog Factfulness: verden er i mange målbare henseender bedre, end den nogensinde har været – men denne kendsgerning tilslører nyhedscyklussen systematisk.
Doom scrolling og den angst, det fremkalder, er ikke en uundgåelig pris for at leve i den digitale æra. De er snarere en konsekvens af, at vores teknologi har udviklet sig hurtigere end vores evne til at omgås den på en sund måde. Den gode nyhed er, at hver enkelt af os har mulighed for at ændre dette forhold. Ikke ved at lukke øjnene for verden, men ved at se på den mere bevidst, med overblik og i passende mængder. Telefonen har en sluk-knap – og nogle gange er det den sundeste knap, du kan trykke på.
