Danskerne opdager biblieterapi som en vej til sig selv
Der er noget dybt beroligende ved at åbne en bog og pludselig opdage, at historien på siderne beskriver præcis det, man selv oplever. Den følelse af ikke at være alene om det, at nogen anden – måske en fiktiv figur eller en memoirforfatter – har gået igennem den samme mørke tunnel og er kommet ud på den anden side. Netop denne oplevelse danner grundlaget for et fænomen, der breder sig i verden og langsomt finder vej til Tjekkiet: biblioterapi, altså helbredelse gennem læsning.
Angstlidelser hører i dag til de mest udbredte psykiske sygdomme overhovedet. Ifølge data fra Verdenssundhedsorganisationen lider cirka 301 millioner mennesker verden over af angst, og covid-19-pandemien øgede dette antal yderligere markant. I Tjekkiet er der desuden vedvarende mangel på psykiatere og psykologer – ventetiderne på faglig hjælp strækker sig over måneder. I dette rum træder biblioterapien ind som en supplerende, tilgængelig og overraskende effektiv metode.
Prøv vores naturlige produkter
Hvad biblioterapi egentlig er, og hvordan det fungerer
Biblioterapi er ikke bare almindelig læsning for underholdningens skyld. Det drejer sig om bevidst brug af litteratur – hvad enten det er skønlitteratur, poesi eller fagbøger med psykologisk indhold – som et redskab til at bearbejde følelser, forstå sin egen adfærd og udvikle mental robusthed. En terapeut, bibliotekar eller særligt uddannet vejleder anbefaler en konkret titel, der svarer til læserens aktuelle psykiske tilstand eller livssituation. Læsningen kan derefter foregå selvstændigt eller i gruppe, og et centralt element er sædvanligvis den efterfølgende refleksion – en samtale om, hvad teksten fremkaldte, hvilke følelser den bragte frem, og hvad læseren tager med sig fra den.
Den mekanisme, der ligger bag, er ingen magi. Psykologer taler om såkaldt narrativ identifikation – en tilstand, hvor læseren identificerer sig med en figur eller situation i bogen og gennem denne projektion er i stand til bedre at forstå sine egne følelser. Historien skaber en sikker afstand: man kan udforske smerte, frygt eller sorg uden at blive direkte overvældet af dem. Samtidig tilbyder litteraturen nye perspektiver og måder at tænke på, som læseren gradvist kan tilegne sig.
Den britiske organisation Reading Agency driver et af verdens bedst dokumenterede biblioterapiprogrammer – projektet Reading Well, inden for rammerne af hvilket læger på klinikker anbefaler patienter bøger som en del af den psykiske sundhedspleje. Resultaterne er bemærkelsesværdige: hos mennesker med let til moderat angst eller depression er der påvist markant forbedring efter gennemførelse af et struktureret læseprogram. Den britiske model er ikke et isoleret eksperiment – lignende initiativer eksisterer i Irland, Finland og Australien.
Spørgsmålet er: hvorfor tog det os i Tjekkiet så lang tid at lægge mærke til denne tilgang?
Biblioterapi i Tjekkiet: langsom, men sikker fremgang
Tjekkiet har et dybt forhold til litteraturen. Det er nok at minde om, at vi er et folk, der i 1989 valgte en dramatiker som præsident. Alligevel er biblioterapi som en struktureret metode inden for psykisk sundhedspleje stadig ved at finde sin faste plads hos os. Mens praktiserende læger i Storbritannien udskriver den, og biblioteker har særligt uddannede biblioterapeuter, udvikler denne praksis sig i Tjekkiet snarere nedefra – på niveau med individuelle terapeuter, entusiastiske bibliotekarer og nonprofitorganisationer.
En pioner på området herhjemme er eksempelvis Mgr. Veronika Štefanová, som anvender biblioterapi i arbejdet med børn og unge og regelmæssigt uddanner pædagoger og psykologer. På lignende vis arbejder nogle bibliotekarer inden for rammerne af projektet Biblioteket som uddannelsescenter, som koordineres af Det Nationale Bibliotek i Tjekkiet. Der er dog stadig tale om øer af god praksis snarere end en systematisk tilgang.
Ikke desto mindre vokser den offentlige interesse. Det er nok at se på, hvordan læseklubber med fokus på psykologisk litteratur er blomstret op de seneste år, og hvordan fællesskaber af mennesker, der deler bøger, som har hjulpet dem med at håndtere angst, udbrændthed eller tab, breder sig på de sociale medier. Uformel biblioterapi foregår dag efter dag – folk har blot ikke kaldt det sådan indtil nu.
Et konkret eksempel: Jana, en 33-årig projektleder fra Brno, beskriver, hvordan hun efter covid begyndte at opleve anfald af panikangst. Hun ventede fire måneder på en plads hos en psykolog. I mellemtiden anbefalede en veninde hende bogen Styrken ved sårbarhed af Brené Brown og senere romanen En mand ved navn Ove af Fredrik Backman. »Det erstattede ikke terapi, men det var som et reb, jeg kunne holde fast i,« siger Jana. »Jeg forstod, at mine følelser ikke var unormale, og det gav mig styrken til at vente.« Denne historie er ikke enestående – og netop sådanne erfaringer er med til at opbygge den omdømme, biblioterapien fortjener.
Hvilke bøger der udskrives i stedet for angstmedicin
Det er naturligvis vigtigt at understrege, at biblioterapi ikke erstatter faglig psykiatrisk eller psykologisk behandling. Ved alvorlige angstlidelser forbliver en kombination af psykoterapi og eventuelt farmakologi guldstandarden. Biblioterapi kan dog fungere som et værdifuldt supplement – eller som et første skridt i en periode, hvor faglig hjælp endnu ikke er tilgængelig.
Hvilke bøger anbefales da oftest i denne sammenhæng? Fagfolk og erfarne biblioterapeuter arbejder typisk med to kategorier. Den første er populærvidenskabelige titler inden for psykologi og mindfulness – for eksempel Robert L. Lepps arbejde om kognitiv adfærdsterapi, bøger om opmærksomhed baseret på Jon Kabat-Zinns forskning eller på tjekkisk udgivne værker som Angst af Daniel Smith. Disse bøger tilbyder konkrete redskaber: vejrtrækningsøvelser, teknikker til omformning af tanker, måder at arbejde med de kropslige manifestationer af angst på.
Den anden kategori er måske mere overraskende: skønlitteratur og poesi. Forskning viser gentagne gange, at læsning af kvalitetslitteratur udvikler empati, sænker kortisol (stresshormonet) og aktiverer dele af hjernen forbundet med afslapning. En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE påviste, at seks minutters læsning reducerer stressniveauet med 68 procent – mere end musik, en gåtur eller en kop te. Inden for skønlitteraturen er det i angstsammenhæng især historier om at overvinde vanskeligheder, finde mening eller acceptere sig selv, der viser sig effektive. I tjekkisk sammenhæng arbejdes der for eksempel godt med Michal Vieweghs forfatterskab eller med Karel Šiktances poesi.
Individualisering er dog altid afgørende. Det, der hjælper én læser, kan efterlade en anden kold eller endda forværre vedkommendes tilstand – for eksempel hvis vedkommende identificerer sig for meget med de negative aspekter af historien. Netop derfor er det ideelt, hvis anbefalingen af en bog ledsages af en fagperson eller i det mindste en uddannet vejleder, der kender det konkrete menneske og dets situation. Som den britiske psykiater og biblioterapipioner Neil Frude siger: »Den rigtige bog på det rigtige tidspunkt kan ændre et menneskes perspektiv lige så effektivt som en time på klinikken.«
Ud over den rent terapeutiske anvendelse er det også værd at nævne læsningens forebyggende dimension. Regelmæssig læsning af skønlitteratur øger dokumenteret den emotionelle intelligens og modstandsdygtighed over for stress – præcis de egenskaber, der hjælper mennesker med at håndtere hverdagens pres, inden det vokser til en egentlig angstlidelse. Set fra dette perspektiv er fremme af læsevaner faktisk et folkesundhedsanliggende og ikke blot et kulturelt spørgsmål.
I Tjekkiet begynder man at tage dette emne stadig mere alvorligt. Nogle grundskoler indfører biblioterapeutiske elementer i undervisningen som en del af programmer for psykisk sundhed. Flere hospitaler og behandlingssteder eksperimenterer med læsegrupper for patienter med depression eller angst. Og på bibliotekerne begynder der langsomt at dukke særligt mærkede hylder op med titler anbefalet til forskellige livssituationer – fra udbrændthed over sorg til håndtering af relationskriser.
Vejen til, at biblioterapi i Tjekkiet opnår samme systemiske forankring som for eksempel i Storbritannien, er stadig lang. Der mangler standardiseret uddannelse af biblioterapeuter, refusion fra den offentlige sygeforsikring og større oplysning blandt praktiserende læger. Samtidig gælder det dog, at den grundlæggende betingelse for, at denne tilgang kan blomstre, er opfyldt: Tjekker læser. Ifølge undersøgelser fra Det Nationale Bibliotek i Tjekkiet læser cirka 79 procent af befolkningen mindst én bog om året. Det er et enormt potentiale, der venter på at blive udnyttet meningsfuldt.
Måske er det tid til at holde op med at betragte en bog som blot en kilde til underholdning eller uddannelse og begynde at se den som det, den altid i virkeligheden har været: et redskab til at forstå sig selv, andre mennesker og den verden, der omgiver os. I en tid, hvor psykisk sundhed er en stadig større udfordring, og hvor kapaciteten i den faglige behandling ikke kan vokse hurtigt nok, kan en sådan perspektivændring have en egentlig helbredende kraft.
