Prøv eksotiske frugter kaki, feijoa og pitahaya
Du står ved en butikshylde med en underligt formet, orangefarvet frugt i hånden og spørger dig selv, hvad du egentlig skal gøre med den. Du er ikke alene. Eksotisk frugt erobrer langsomt de danske hylder, men viden om, hvordan man spiser, tilbereder eller endda genkender modenhed, halter betydeligt bagefter udbuddet. Kaki, feijoa, pitahaya – disse navne lyder stadig som ord fra et fremmed sprog for mange, selvom deres smagsmæssige potentiale er helt enestående. Lad os se på, hvad disse frugter egentlig er, hvorfor de er værd at bemærke, og hvordan man holder op med at famle i blinde i køkkenet.
Prøv vores naturlige produkter
Kaki: den orange skat, der kræver tålmodighed
Kaki, også kendt som japansk daddelblomme eller persimmon, stammer oprindeligt fra Kina og Japan, hvor den har været dyrket i mere end to tusinde år. Den kom til Europa relativt sent, men i dag kan den findes på markeder over hele verden. I Danmark møder de fleste den for første gang enten i supermarkedet eller på ferie i Middelhavslandene, hvor den vokser på træer som gyldne efterårspynt.
Den største faldgrube med kaki er dens modenhed. Umoden kaki indeholder store mængder tanniner – forbindelser der forårsager en snerpende, ubehagelig fornemmelse i munden – som om du tygger på trækbark. Netop denne oplevelse afskrækker mange mennesker for altid. Men en fuldt moden kaki er en helt anden historie. En ordentligt moden frugt er blød som budding, sød som honning og dufter af kanel og vanilje. Der findes to hovedsorter: Hachiya, som skal være helt blød inden indtagelse, og Fuyu, som indeholder færre tanniner og kan spises i en fastere tilstand, ligesom et æble.
Hvordan ved man så, om kakien er klar til at spise? Med Hachiya-sorten er det enkelt – klem på frugten, den bør være næsten gelagtig, uden nogen modstand overhovedet. Er den fast, kan du roligt lade den ligge et par dage ved stuetemperatur for at modne. Processen kan fremskyndes ved at lægge den i en pose sammen med en banan eller et æble, som frigiver ethylen – en naturlig gas der fremskynder frugtmodning. Moden kaki smager herligt alene, i frugtsalater, smoothies, men også i kombination med ricotta, honning og valnødder som en elegant dessert.
Ernæringsmæssigt er kaki virkelig bemærkelsesværdig. Den indeholder store mængder A-vitamin, C-vitamin og antioxidanter, særligt betacaroten og flavonoider. Ifølge data fra U.S. National Library of Medicine har tanninerne i kaki også antiinflammatoriske egenskaber, så selv den ubehagelige komponent har sin sundhedsmæssige mening – man skal blot vente, til den under modningen omdannes til en mere acceptabel form.
En situation, der gentager sig i mange hjem: mor køber kaki, fordi den så smuk ud og var billig. Ingen hjemme ved, hvordan man spiser den, så den ligger på køkkenbordet og bliver hård eller omvendt overmoden og ender i skraldespanden. Det kræver blot lidt tålmodighed og grundlæggende viden om, hvad frugten har brug for. Og resultatet? En dessert der overrasker gæsterne mere end nogen købt kage.
Feijoa: den grønne mystiske frugt med smag af en anden verden
Feijoa er en frugt, de fleste danskere endnu ikke har hørt om, selvom den langsomt dukker op i bedre helsekostbutikker eller biodynamiske forretninger. Denne lille, ovalformede, grønne frugt stammer fra Sydamerika, nærmere bestemt fra det nuværende Brasilien og Argentina. I dag dyrkes den i stor stil på New Zealand, i Australien, Georgien og dele af Middelhavsområdet. Botanisk set er den beslægtet med guava, og dette slægtskab afspejles også i smagen.
Feijoas smag er virkelig svær at beskrive – den sammenlignes ofte med en kombination af ananas, jordbær, guava og mynte, med en let mentolfrisk eftersmag. Netop denne kompleksitet gør den interessant for kokke og kulinariske entusiaster. Hvordan spiser man den? Den nemmeste måde er at skære den på langs og grave frugtkødet ud med en ske, ligesom kiwi. Skrællen er spiselig, men er ofte bitter og sej, så de fleste spiser den ikke.
Når man vælger feijoa i butikken, gælder samme regel som for kaki – frugten bør give lidt efter under fingerpres. En alt for hård feijoa er ikke moden endnu og vil smage bittert, en alt for blød kan være overmoden. Køber du den umoden, lad den modne ved stuetemperatur. En moden feijoa afgiver en intens duft, der i sig selv er næsten berusende.
Ernæringsmæssigt er feijoa rig på C-vitamin, folinsyre og kalium. Den indeholder også jod, hvilket er relativt sjældent blandt frugter og særligt værdifuldt for folk, der begrænser deres indtagelse af skaldyr. Regelmæssig indtagelse af feijoa kan dermed bidrage til at støtte skjoldbruskirtelens funktion. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er jodmangel en af de mest udbredte ernæringsmangler i verden, så enhver naturlig kilde til dette mineral har sin værdi.
Feijoa egner sig fremragende til smoothies, frugtsalater, syltetøj eller som tilsætning til yoghurt. På New Zealand, hvor denne frugt er nærmest en national sag, fremstilles der også vin, likører og forskellige saucer af den. En interessant kombination er feijoa med avocado og lime som basis for en forfriskende salsa, der overrasker både med smag og originalitet.
Pitahaya: dragen i køkkenet, der kan både skuffe og forbløffe
Næppe nogen eksotisk frugt skaber så meget kontrovers som pitahaya, også kendt som dragefrugt eller dragon fruit. Dens visuelle indtryk er fuldstændig uforglemmelig – den knaldlyserøde eller gule skræl med markante grønne skæl ser ud som noget direkte fra en fantasyroman. Frugtkødet kan være hvidt med sorte kerner eller kraftigt rødviolet, afhængigt af sorten.
Og her kommer det, der skuffer mange forbrugere: smagen. Pitahaya med hvidt frugtkød er ofte ret neutral, let sød, med en tekstur der minder om kiwi. Den røde sort er en smule mere intens. Den berømte franske kok og gastronomiske forfatter Joël Robuchon bemærkede engang, at „den bedste frugt er den, der overrasker dig der, hvor du ikke forventede det" – og pitahaya er præcis sådan en frugt. Dens styrke ligger ikke i en eksplosiv smag, men i en fin delikatesse og en ekstraordinær visuel effekt, der gør ethvert måltid til et lille kunstværk.
Pitahaya stammer fra det tropiske Amerika, men dyrkes i dag massivt i Vietnam, Thailand, Filippinerne og andre asiatiske lande. Den nåede verdensmarkedet primært takket være asiatisk eksport. Hvordan spiser man den korrekt? Skær den på langs i to halvdele, og ligesom med feijoa graves frugtkødet ud med en ske eller skæres i tern. Skrællen spises ikke. Modenhed kan ses ved, at skrællen giver lidt efter, og farven er jævn og mættet.
Pitahayas ernæringsværdi er faktisk overraskende høj. Den indeholder C-vitamin, B-vitaminer, jern, magnesium og antioxidanter herunder betacyanin, som giver den røde sort dens karakteristiske farve og samtidig virker som en kraftig antioxidant. Forskning publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food Chemistry antyder, at regelmæssig indtagelse af pitahaya kan have en positiv indvirkning på blodsukkerniveauet og støtte tarmmikrobiotaen takket være indholdet af præbiotiske fibre.
Pitahaya er ideel i frugtskåle, smoothie bowls, frugtsalater eller som dekoration på kager og desserter. Den fungerer også interessant frosset – frossen pitahaya bevarer sin farve og næringsstoffer og giver en cremet tekstur i smoothies uden tilsætning af mælk eller yoghurt.
Hvorfor det kan betale sig at prøve eksotisk frugt
Det er naturligt at tøve over for ukendt frugt. Ingen ønsker at bruge penge på noget, der ikke smager godt, eller som ender overmoden på køkkenbordet. Alligevel er der flere gode grunde til at overvinde sig selv og række ud efter kaki, feijoa eller pitahaya.
For det første er varieret kost grundlaget for en sund livsstil. Hver frugttype bringer et andet spektrum af vitaminer, mineraler, antioxidanter og fytokemikalier. Jo mere varieret kosten er, desto bedre forsynes kroppen med forskellige typer næringsstoffer. For det andet er eksotisk frugt ofte markant rigere på visse mikronæringsstoffer end almindeligt tilgængelige sorter – feijoa og jod, kaki og betacaroten, pitahaya og magnesium er gode eksempler på dette.
For det tredje, og det er måske det vigtigste – mad bør være en glæde, ikke en rutine. At prøve nye smage, teksturer og dufte beriger den daglige oplevelse, udvider den kulinariske horisont og kan være en fantastisk mulighed for hele familien. Børn, der fra en ung alder opfordres til at smage på forskellige slags frugt og grøntsager, udvikler ifølge forskning fra British Nutrition Foundation sundere spisevaner ind i voksenlivet.
Der er også en økologisk dimension. At købe sæsonbetonet og lokalt tilgængeligt eksotisk frugt – for eksempel kaki, som dyrkes i Sydeuropa og dermed ikke behøver at flyve hertil fra den anden side af verden – er et fornuftigt valg ud fra et CO₂-aftryks-perspektiv. Feijoa og kaki dyrkes desuden i stigende grad under mellemeuropæiske forhold, så deres tilgængelighed vil vokse.
En kaki der modner på vindueskarmen, en feijoa skåret over en skål yoghurt eller en pitahaya skåret i en morgensmoothie – det er små, tilgængelige måder at bringe lidt eventyr ind i hverdagsmaden. Og hvem ved, måske bliver den ukendte frugt, du tidligere undgik med blikket, din nye yndlingsgodbit.
