facebook
SUMMER-rabat lige nu! SUMMER Åbn app
Ordrer afgivet før kl. 12.00 afsendes straks | Gratis forsendelse over 95 EUR | Gratis ombytning og returnering inden for 90 dage

Opladere i stikkontakten bruger unødvendig energi i tomgang

Næsten alle gør det. Opladeren til telefonen, tabletten eller den bærbare computer bliver siddende i stikkontakten længe efter, at enheden er fuldt opladet eller frakoblet. Det virker som en bagatel – for sådan en lille plastikklods kan da ikke forbruge nogen nævneværdig energi, vel? Men netop denne lille uopmærksomhed, ganget med millioner af husstande og snesevis af apparater, udgør et af de største skjulte energilækagepunkter i moderne hjem.

Fænomenet, som energieksperter kalder "standby power" eller standbyforbruget, eller mere folkelig "vampirenergi", er veldokumenteret. Ifølge data fra Det Internationale Energiagentur (IEA) kan standbyforbruget fra elektroniske enheder udgøre op til 10 % af det samlede årlige elforbrug i en gennemsnitlig husstand. Og opladere er en af de største bidragydere.


Prøv vores naturlige produkter

Hvad sker der egentlig inde i en oplader i stikkontakten?

For at gøre det klart – en oplader tilsluttet stikkontakten uden en tilkoblet enhed er ikke "slukket". Det er en transformer, der konstant omdanner vekselstrøm fra nettet (230 V i Europa) til lavere jævnspænding. Selv når der ikke er noget i den anden ende af kablet, trækker opladeren stadig en vis mængde energi blot for at være "klar". Denne tilstand betegnes teknisk som no-load consumption – tomgangsforbrug.

De konkrete værdier varierer afhængigt af opladerens alder, kvalitet og type. Ældre, mindre effektive modeller fra perioden før 2010 kan forbruge op til 1-2 watt i hviletilstand. Moderne opladere med Energy Star-certificering eller dem, der opfylder den europæiske ErP-standard (Energy-related Products), er betydeligt mere økonomiske, og deres tomgangsforbrug ligger under 0,1 watt, i de bedste tilfælde endda under 0,01 watt. Et tilsyneladende ubetydeligt tal – men pas på, det afhænger af konteksten.

Lad os forestille os en konkret situation: Jana arbejder hjemmefra og har i stuen en permanent tilsluttet telefonoplader, en laptopoplader, en oplader til trådløse høretelefoner og en oplader til et smartwatch. Hver af dem forbruger i gennemsnit 0,3 watt i tomgang. Fire opladere tilsammen trækker altså 1,2 watt uafbrudt – 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Det svarer til cirka 10,5 kWh om året blot for disse fire tilsyneladende uskyldige adaptere. Ved en gennemsnitlig elpris i Tjekkiet på omkring 6 CZK pr. kWh (ifølge Energireguleringsmyndigheden) giver det ganske vist kun cirka 63 CZK om året – hvilket i sig selv ikke lyder dramatisk – men det er kun begyndelsen på historien.

Problemet ligger nemlig ikke i én oplader eller én husstand. En gennemsnitlig tjekkisk familie har i dag 5 til 10 opladere af forskellig slags derhjemme, og de fleste af dem forbliver tilsluttet selv i de øjeblikke, hvor de ikke bruges. Hvis vi hertil lægger andre enheder i standbytilstand – fjernsyn, set-top-bokse, mikrobølgeovne med lysende display, routere, printere – kan husstandens samlede standbyforbrug nemt nå 50 til 100 watt uafbrudt. Her taler vi allerede om hundredvis af kilowatttimer og hundredvis af kroner om året.

Hvordan måler man, hvor meget energi din oplader faktisk bruger?

Hvis man vil finde ud af det præcise forbrug for sine opladere og andre enheder, er det mest pålidelige redskab et wattmeter – en lille enhed, der tilsluttes mellem stikkontakten og forbrugeren og viser den aktuelle effekt i watt samt det samlede forbrug i kWh over tid. De sælges for et par hundrede kroner og er en meget praktisk investering for en husstand, der er interesseret i energibesparelser.

Det gælder generelt, at jo ældre en oplader er, jo større er sandsynligheden for unødvendigt tomgangsforbrug. Store, tunge adaptere med ferritkerne (typisk ældre opladere til Nokia-telefoner eller ældre bærbare computere) hører til de værste. Omvendt er moderne kompakte opladere, der anvender GaN-teknologi (galliumnitrid), ikke kun mindre og hurtigere, men også betydeligt mere effektive – deres tomgangsforbrug er minimalt.

En interessant sammenligning er foretaget af det amerikanske Lawrence Berkeley National Laboratory, som løbende overvåger standbyforbruget for forbrugerelektronik. Deres forskning viser, at en gennemsnitlig mobiltelefonsoplader forbruger cirka 0,26 watt i tomgang, mens en laptopoplader kan nå op til 4,42 watt i hviletilstand. Disse værdier varierer naturligvis fra model til model, men giver et godt grundlag for estimater.

Som energirådgiver og skribent Vaclav Novotný engang rammende sagde: "De største energibesparelser ligger ikke i dyr teknologi, men i små vaner, der koster nul kroner." Og netop det at trække opladere ud af stikkontakten er en af de nemmeste og alligevel mest oversete vaner.

Forlængerledning med afbryder og tilsluttede opladere på et arbejdsbord

En praktisk løsning for dem, der ikke ønsker konstant at tænke over, hvad der er og ikke er tilsluttet, er forlængerledninger med afbryder. Med et enkelt tryk på en knap kan man frakoble en hel gruppe opladere på én gang – for eksempel på natbordet eller ved arbejdsbordet. En endnu mere sofistikeret løsning er såkaldte smarte stikkontakter, der kan styres via en app eller programmeres til automatisk at slukke på et bestemt tidspunkt. Sådanne produkter finder man for eksempel i sortimentet hos miljøbevidste webshops som Ferwer, der fokuserer på praktiske redskaber til en bæredygtig husstand.

Det er også vigtigt at nævne, at problemet med standbyforbrug ikke kun handler om penge. Hver kilowattime el, der forbruges unødvendigt i Tjekkiet, bidrager til CO₂-udledninger – og det selv i en tid, hvor energimikset gradvist bliver grønnere. Ifølge data fra Den Tjekkiske Hydrometeorolgiske Institut og Eurostat ligger udledningerne forbundet med elproduktion i Tjekkiet på omkring 400-500 gram CO₂ pr. kWh. De 10,5 kWh om året for Janas fire opladere svarer altså til cirka 4-5 kilo CO₂ – og det er kun for opladerne, kun for én husstand.

Når disse tal overføres til den samlede tjekkiske befolkning, når vi op på en størrelsesorden af titusindvis af tons CO₂ om året, der opstår udelukkende fordi opladere forbliver tilsluttet uden nytte. Det er ikke et abstrakt tal – det er et reelt bidrag til landets emissionsregnskab, som kunne elimineres næsten uden omkostninger og uden nogen som helst begrænsning af komforten.

Det er værd at nævne, at EU er opmærksom på dette problem og reagerer lovgivningsmæssigt. EU's forordning om økodesign (ErP-direktivet) strammer gradvist kravene til det maksimale tomgangsforbrug for apparater. Fra 2013 gælder det, at opladere, der sælges i EU, ikke må have et tomgangsforbrug på mere end 0,5 watt, og fra 2016 gælder en endnu strengere grænse på 0,3 watt. Det betyder, at nyligt indkøbte opladere er betydeligt bedre i denne henseende end ældre modeller – men gamle adaptere lever stadig i millioner af husstande, og ingen udskifter dem automatisk.

Det er derfor fornuftigt en gang imellem at kigge i stikkontakterne og overveje, hvad der sidder tilsluttet og hvorfor. En oplader, der ikke har været brugt i fire år og hænger bag et skab "i nødstilfælde", behøver sandsynligvis ikke være permanent tilsluttet nettet. Og ligeledes opladeren ved sengen, der bare venter i løbet af dagen – den kunne sagtens frakobles om morgenen og tilsluttes igen om aftenen.

En adfærdsændring behøver hverken at være radikal eller ubehagelig. Det handler blot om at skabe simple ritualer – frakoble opladere, når man forlader hjemmet, bruge en forlængerledning med afbryder ved fjernsynet, undlade at købe nye opladere hvis de gamle er tilstrækkelige, og ved anskaffelse af nye vælge certificerede modeller med lavt strømforbrug. Disse små skridt vil tilsammen vise sig på elregningen såvel som på husstandens økologiske fodaftryk.

En miljøbevidst tilgang til energi betyder ikke afsavn – det betyder bevidsthed. At vide, hvad der forbruger energi, hvornår og hvorfor, er det første skridt mod, at en husstand fungerer mere effektivt. Og opladere tilsluttet i tomgang er i denne henseende et glimrende eksempel på, hvordan et lille usynligt forbrug tilsammen udgør en stor unødvendig udgift – både energimæssigt og økonomisk. Jo hurtigere vi erkender dette princip, jo nemmere vil det være for os at betragte energi som en værdifuld ressource, som det giver mening at omgås med omtanke.

Del
Kategori Søg Kurv