Vi hjælper dig med at vælge energibesparende apparater korrekt
Energipriserne er steget markant de seneste år, og mange husstande leder efter måder at reducere de månedlige udgifter på. En af de mest effektive langsigtede investeringer er anskaffelse af energibesparende apparater, der bruger mindre strøm og samtidig udfører det samme arbejde – eller endda bedre – end deres ældre modstykker. Men markedet er i dag overfyldt med tilbud, producenterne lokker med forskellige certifikater og energimærker, og det kan være en ordentlig udfordring at finde rundt i det hele. Hvordan vælger man så energibesparende apparater på en smart måde, uden at føle sig som i en labyrint af tekniske specifikationer?
Svaret er ikke så kompliceret, som det måske lyder. Det handler blot om at vide, hvad man skal fokusere på, hvad man skal tjekke, og hvad man omvendt ikke bare skal tage for gode varer.
Prøv vores naturlige produkter
Energimærket er ikke bare pynt
Det første og vigtigste redskab ved valg af et energibesparende apparat er energimærket. Dette farverige mærke, som er obligatorisk for de fleste husholdningsapparater, der sælges i Den Europæiske Union, giver et hurtigt overblik over, hvor meget energi det pågældende apparat forbruger. Siden 2021 har energimærket gennemgået en markant reform – den oprindelige skala, der gik fra A+++ til G, er blevet erstattet af en mere overskuelig skala fra A til G, hvor A-klasserne i øjeblikket bevidst er tomme eller kun minimalt besatte, for at give plads til fremtidig teknologisk udvikling.
I praksis betyder det, at et apparat med klasse B eller C i dag faktisk kan være meget energieffektivt, mens et ældre apparat mærket A++ kan være gennemsnitligt eller endda under gennemsnittet efter de nye standarder. Denne forskydning forvirrer mange forbrugere, der tror, de køber det bedste, fordi de ser et bogstav tæt på begyndelsen af alfabetet. Europa-Kommissionen indførte dette system netop for at motivere producenterne til fortsat innovation – detaljer om mærkereformen er tilgængelige på Europa-Kommissionens sider om energimærker.
Når man ser på mærket, er det vigtigt ikke kun at se på selve klassen, men også på det konkrete forbrug i kilowatttimer pr. år. Dette tal er langt mere sigende end et bogstav. Hvis to vaskemaskiner begge tilbyder klasse B, men den ene bruger 150 kWh om året og den anden 210 kWh, vil forskellen ved dagens elpriser mærkes tydeligt på regningerne i løbet af nogle år.
Sådan tænker man på de reelle omkostninger ved et apparat
En af de hyppigste fejl ved køb af husholdningsapparater er udelukkende at fokusere på anskaffelsesprisen. Et billigere apparat kan ved første øjekast virke fristende, men hvis driften koster tusindvis af kroner mere om året end et dyrere alternativ, forvandler et godt køb sig hurtigt til en dyr lærestreg. Eksperter anbefaler derfor at tænke på de såkaldte samlede ejeromkostninger – det vil sige summen af anskaffelsesprisen og de forventede driftsomkostninger over apparatets levetid.
Lad os tage et konkret eksempel: familien Novák skulle vælge mellem to opvaskemaskiner. Den første kostede 8.000 kroner og forbrugte 1,1 kWh pr. program, den anden kostede 12.000 kroner, men forbrugte kun 0,7 kWh pr. program. Ved gennemsnitlig brug af opvaskemaskinen fem gange om ugen og en elpris på 7 kroner pr. kWh udgør den årlige besparelse cirka 730 kroner. Over fem års drift sparer den dyrere opvaskemaskine altså over 3.600 kroner på el – og det er uden at medregne vandforbruget, hvor de mere energieffektive modeller også klarer sig markant bedre. Forskellen i anskaffelsespris er således tjent hjem på cirka fem et halvt år, mens en opvaskemaskine normalt holder ti til femten år.
Denne måde at tænke på gælder for stort set alle apparater – fra køleskabet, der kører uafbrudt 24 timer i døgnet, over vaskemaskinen og tørretumbleren til klimaanlægget eller varmepumpen. Jo mere og jo længere du bruger et apparat, jo mere kan det betale sig at investere i et mere energieffektivt model.
Som den tyske forbrugerportal Stiftung Warentest engang bemærkede: „Det billigste apparat i butikken er sjældent det billigste apparat i hjemmet." Denne tanke indfanger essensen af hele tilgangen til valg af energibesparende apparater bedre end nogen tabeller og grafer.
Hvad man skal fokusere på ved specifikke typer apparater
Forskellige kategorier af apparater har deres egne særlige forhold, der er værd at bemærke. Køleskabe og frysere hører til de mest energikrævende apparater i hjemmet, fordi de kører uafbrudt. Her er energieffektivitetsklassen helt afgørende – forskellen mellem en gennemsnitlig og en energieffektiv model kan udgøre flere hundrede kilowatttimer om året. Den rigtige størrelse er også vigtig: et alt for stort køleskab, der er halvt tomt, bruger energi unødvendigt.
For vaskemaskiner og tørretumblere spiller ikke kun elforbruget, men også vandforbruget en stor rolle. Moderne vaskemaskiner med varmepumpe kan markant reducere energiforbruget ved tørring – varmepumpetørretumblere bruger cirka 50 % mindre el end kondensationstørretumblere uden varmepumpe. Hvis husstanden bruger tørretumbleren regelmæssigt, betaler investeringen i et model med varmepumpe sig meget hurtigt hjem.
Opvaskemaskiner er en interessant kategori, fordi moderne energieffektive modeller kan vaske op i et kort program ved lav temperatur med overraskende lavt vand- og energiforbrug. Nøglen er at vælge modeller med automatisk dosering af opvaskemiddel og med sensorer, der tilpasser vaskeintensiteten til den faktiske grad af tilsmudsning af opvasken.
Ved valg af tv, computere og andet elektronik er det en god idé at holde øje med forbruget i standbytilstand. Mange ældre apparater bruger unødvendigt meget energi i standbytilstand – det såkaldte „vampire power" eller energivampyrisme kan i en gennemsnitlig husstand udgøre op til 10 % af det samlede årlige elforbrug, som Det Internationale Energiagentur (IEA) anfører.
Certificeringer og økomærker man kan stole på
Ud over det obligatoriske EU-energimærke findes der andre certificeringer, der kan hjælpe med at vælge virkelig energieffektive og samtidig miljøvenlige apparater. Energy Star-certificeringen stammer ganske vist fra USA, men er anerkendt i Europa og fokuserer på kontorudstyr, husholdningsapparater og belysning. Produkter med denne certificering skal opfylde strenge kriterier for energiforbrug, der går ud over de lovpligtige minimumskrav.
Økomærket EU Ecolabel (den europæiske blomst) er endnu en pålidelig indikator. Dette mærke vurderer ikke kun energiforbruget, men hele produktets livscyklus – fra produktion over drift til bortskaffelse. Produkter med EU Ecolabel er derfor skånsomme ikke kun over for pengepungen, men også over for miljøet, hvilket især vil glæde forbrugere, der bevidst ønsker at reducere deres økologiske fodaftryk.
Det er også godt at vide, at producenter nogle gange opgiver energiforbruget under ideelle laboratorieforhold, som kan adskille sig fra den faktiske drift. Derfor kan det betale sig at læse anmeldelser fra uafhængige testorganisationer, som den tjekkiske dTest, der regelmæssigt tester husholdningsapparater under realistiske forhold, og hvis resultater ofte afviger markant fra producenternes markedsføringsmateriale.
Praktiske tips til et smart køb
Ved selve valget og købet af et energibesparende apparat hjælper det at følge nogle få principper, der har vist sig at virke i praksis:
- Sammenlign det årlige forbrug i kWh, ikke kun energiklassen – to ens klasser kan skjule et markant forskelligt faktisk forbrug.
- Overvej størrelse og kapacitet – større er ikke altid bedre, og et alt for stort apparat, der drives halvt tomt, er spild af energi.
- Læs uafhængige tests – anmeldelser fra dTest, tyske Stiftung Warentest eller britiske Which? er en mere pålidelig kilde end reklamamateriale.
- Spørg til garantibetingelser og tilgængelighed af reservedele – et energieffektivt apparat, der går i stykker efter tre år og ikke kan repareres, er ikke et bæredygtigt valg, hverken økonomisk eller miljømæssigt.
- Hold øje med tilskudsprogrammer – i Tjekkiet findes der forskellige støtteprogrammer, for eksempel inden for rammerne af Nová zelená úsporám, der kan yde økonomisk støtte til anskaffelse af energieffektive apparater og teknologier.
Hvornår giver det mening at udskifte et gammelt apparat
Mange mennesker tøver med at udskifte et fungerende, men gammelt apparat med et nyt, mere energieffektivt model. Generelt gælder det, at apparater, der er ældre end ti til femten år, er markant mindre energieffektive end nutidens modeller, fordi teknologien har gjort enorme fremskridt i den mellemliggende periode. Gamle køleskabe fra årtusindskiftet kan forbruge dobbelt til tredobbelt så meget energi som nutidens sammenlignelige modeller.
Samtidig er det vigtigt at huske, at produktionen af et nyt apparat har sit eget økologiske fodaftryk – det forbruger råmaterialer, energi og producerer emissioner. Derfor er det ikke altid miljømæssigt ansvarligt at udskifte et apparat, så snart der dukker et mere energieffektivt model op på markedet. Den rigtige tilgang er at beregne, hvornår udskiftningen faktisk kan betale sig – både økonomisk og miljømæssigt – og træffe beslutningen på baggrund af denne beregning.
Hvis apparatet er funktionsdygtigt, men relativt nyt, kan det være bedre at vente på en naturlig udskiftning. Men hvis apparatet regelmæssigt kræver reparationer, er ældre end ti år, og driftsomkostningerne er høje, giver udskiftning til et moderne energieffektivt model mening – både for pengepungen og for miljøet.
Valg af energibesparende apparater er ikke raketvidenskab, men det kræver lidt tålmodighed, villighed til at sammenligne og evnen til at tænke i et længere tidsperspektiv. Husstande, der adopterer denne tilgang, opdager typisk, at deres investering betaler sig hurtigere end forventet – og at lavere elregninger kun er én af fordelene. Den anden er den rolige bevidsthed om, at deres husstand fungerer mere effektivt og med mindre indvirkning på planeten.
