Menstruation uden affald fungerer også i praksis
Hver måned ender milliarder af engangshygiejneprodukter på lossepladser over hele verden. Tamponer, bind, deres plastemballage og applikatorer – det hele udgør en enorm belastning for planeten, som man indtil for nylig næsten ikke talte om. Alligevel er bæredygtig menstruation hverken nyt eller et modefænomen. Det handler om en tilbagevenden til et princip, som vores bedstemødre kendte godt: at bruge ting igen og igen, passe på dem og ikke spilde. I dag har denne tilgang dog en langt mere komfortabel og hygiejnisk form – i form af menstruationskopper, menstruationstrusser og vaskbare bind.
Lad os se på, hvordan disse alternativer fungerer i hverdagen, hvad man reelt kan forvente af dem, og hvorfor det er værd at give dem en chance – selv hvis man "kun" motiveres af pengene.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor overhovedet beskæftige sig med bæredygtig menstruation
En gennemsnitlig menstruerende person bruger i løbet af livet anslået ti til femten tusind engangshygiejneprodukter. Ifølge organisationen Women's Environmental Network udgør menstruationsaffald en betydelig del af affaldet i kloaksystemer og på lossepladser, og et almindeligt bind indeholder op til 90 % plast, og dets nedbrydning tager hundredvis af år. Det er tal, der giver stof til eftertanke.
Ud over den miljømæssige dimension er der også den økonomiske. Engangsbind og tamponer udgør en tilbagevendende månedlig udgift, der over årene akkumuleres til et overraskende højt beløb. Studier fra Storbritannien taler om såkaldt "period poverty" – menstruationsfattigdom, hvor nogle kvinder og piger slet ikke har råd til ordentlig hygiejne. Overgangen til genanvendelige alternativer tjener sig typisk ind i løbet af få måneder, højst inden for et år.
Og så er der sundhedsaspektet. Engangsprodukter indeholder ofte blegemidler, syntetiske duftstoffer og andre stoffer, der kommer i direkte kontakt med et af kroppens mest følsomme områder. Menstruationskopper af medicinsk silikone, vaskbare bind af bomuld eller trusser af certificerede materialer reducerer denne risiko markant. Det er ikke tilfældigt, at gynækologer i stigende grad anbefaler netop disse varianter – for eksempel nævner American College of Obstetricians and Gynecologists (ACOG) menstruationskopper som et sikkert alternativ til tamponer.
Hele konceptet med bæredygtig menstruation hviler altså på tre søjler: mindre affald, færre udgifter og mindre kemi i kontakt med kroppen. Det lyder enkelt, og alligevel tøver mange, fordi de ikke ved, hvordan det hele ser ud i praksis. Netop derfor vil vi se nærmere på hver af de vigtigste alternativer.
Menstruationskoppen er sandsynligvis det mest kendte symbol på bæredygtig menstruation. Det er en lille, fleksibel beholder – oftest af sundhedsmæssigt ufarlig silikone – som indføres i skeden, hvor den opsamler menstruationsblodet. I modsætning til en tampon absorberer den ikke blodet, men opsamler det, hvilket betyder, at den ikke udtørrer slimhinden og ikke forstyrrer det naturlige vaginale miljø. En kop holder, afhængigt af producent og brug, fem til ti år, og nogle mærker angiver endnu længere levetid.
I praksis ser det sådan ud, at koppen blot skal tømmes cirka to til tre gange dagligt – morgen, aften og eventuelt én gang i løbet af dagen. Ved kraftigere blødning naturligvis oftere. Efter tømning skylles den med rent vand og indsættes igen. Ved cyklussens afslutning steriliseres koppen ved at koge den i en gryde med vand i nogle minutter. Hele ritualet tager minimal tid, og efter en indledende tilvænningsperiode er de fleste brugere meget tilfredse.
En af de hyppigste bekymringer handler om indsættelse og fjernelse. Det er rigtigt, at det kræver lidt øvelse. Koppen foldes før indsættelse – der findes flere foldeteknikker – og efter indsættelse folder den sig ud og skaber et undertryk, der holder den på plads. Ved fjernelse er det vigtigt først at udligne undertrykket ved at klemme på koppens nederste del. De fleste kvinder vænner sig til denne procedure i løbet af to til tre cyklusser. Det hjælper at starte med koppen derhjemme, i ro og mag, måske i en weekend, hvor man ikke behøver at skynde sig nogen steder hen.
Interessant er historien om Kateřina fra Brno, som skiftede til koppen for tre år siden efter fødslen af sit andet barn. I begyndelsen afskrækkede hende følelsen af, at det ville være kompliceret og uhygiejnisk. "Den første måned havde jeg koppen som backup og brugte stadig også tamponer. Den anden måned vovede jeg kun at bruge koppen og opdagede, at det faktisk er enklere. Jeg behøver ikke tænke på, om jeg har nok tamponer i tasken, jeg behøver ikke lede efter en skraldespand på offentlige toiletter. Jeg tømmer den bare, skyller den, og det er det," beskriver hun. I dag anslår hun, at koppen sparer hende cirka to tusind kroner om året.
Men koppen er ikke for alle. Nogle kvinder bryder sig ikke om indsættelsen, andre har anatomiske forskelle, der gør, at koppen ikke sidder komfortabelt. Og netop for dem findes der andre fremragende alternativer.
Menstruationstrusser repræsenterer sandsynligvis den mest komfortable vej til bæredygtig menstruation. De ligner almindeligt undertøj, men har et specielt absorberende lag integreret direkte i skridtet. Dette lag består normalt af flere dele: det øverste leder fugt væk fra huden, det midterste absorberer blodet, og det nederste er uigennemtrængeligt for at forhindre gennemsivning. Menstruationstrusser af høj kvalitet kan rumme et volumen svarende til en til tre tamponer, og nogle modeller til kraftigere blødning endnu mere.
Brugen er fuldstændig intuitiv – trusserne tages simpelthen på som ethvert andet undertøj. Efter brug skylles de i koldt vand, indtil vandet løber klart, og derefter vaskes de i vaskemaskinen ved den temperatur, producenten anbefaler (normalt 30 til 40 grader, uden skyllemiddel og blegemiddel). De bør lufttørres og ikke kommes i tørretumbleren for at bevare det uigennemtrængelige lags funktionalitet.
For mange kvinder er trusserne det ideelle valg på lettere dage i cyklussen, om natten eller som backup til koppen. Kombinationen af kop om dagen og menstruationstrusser om natten er i øvrigt en af de mest populære strategier i fællesskabet omkring bæredygtig menstruation. Denne tilgang dækker praktisk talt alle situationer – fra sportsaktiviteter over kontorarbejde til rolig søvn uden bekymring for gennemsivning.
Når man vælger menstruationstrusser, er det værd at være opmærksom på materialesammensætningen. Ideelle er trusser af certificeret økologisk bomuld eller med OEKO-TEX-certificering, som garanterer fravær af skadelige stoffer. Nogle billigere varianter kan indeholde PFAS – såkaldte "evighedskemikalier" – i det uigennemtrængelige lag, og derfor er det vigtigt at vælge verificerede mærker, der lader deres produkter teste uafhængigt.
Den tredje søjle i bæredygtig menstruation udgøres af vaskbare stofbind. De ligger tættest på det, kvinder er vant til fra engangsverdenen – formen og brugsprincippet er praktisk talt identiske. Bindet fastgøres til undertøjet med trykknapper eller vinger og skiftes ud med et rent efter brug. Brugte bind skylles i koldt vand og opbevares i en lukbar pose eller beholder, indtil det er tid til vask.
Stofbind fremstilles i forskellige størrelser og sugeevner – fra trusseindlæg til daglig brug over dag- og natvarianter til specielle bind efter fødsel. Materialemæssigt møder man oftest bomuld, bambusfiber eller hamp, og hvert materiale har sine specifikke egenskaber. Bambusfiber er for eksempel naturligt antibakterielt og meget absorberende, bomuld er blødt og åndbart, og hamp er holdbart og langtidsholdbart.
Prøv vores naturlige produkter
Sådan overgår man til bæredygtig menstruation i praksis
Den nok største fejl, man kan begå ved overgangen til bæredygtige menstruationsprodukter, er at forsøge at ændre alt på én gang. Langt klogere og psykisk mere behageligt er en gradvis overgang. Start for eksempel med ét vaskbart bind på de lettere dage. Eller prøv menstruationstrusser om natten. Og først når man har vænnet sig til det og fået tillid til det nye produkt, udvider man brugen til hele cyklussen.
Et praktisk startsæt kan for eksempel se sådan ud:
- Én menstruationskop i den rigtige størrelse (de fleste producenter tilbyder størrelsesguider baseret på alder, fødsel og blødningsintensitet)
- To til tre par menstruationstrusser til natten og lettere dage
- Tre til fem vaskbare bind i forskellige sugeevner som backup eller alternativ
Denne basisudrustning koster cirka to til fire tusind kroner, hvilket – som allerede nævnt – tjener sig ind i løbet af få måneder. Og den holder i årevis.
Hvad angår hygiejne, er bekymringer om utilstrækkelig renlighed forståelige, men i virkeligheden ubegrundede. Menstruationsblod er en steril væske, og ved korrekt procedure – regelmæssig vask ved tilstrækkelig temperatur og sterilisering af koppen – er der ingen sundhedsrisiko. En undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Public Health i 2019 bekræftede, at menstruationskopper er et sikkert alternativ til engangsprodukter og ikke er forbundet med øget risiko for infektioner.
Det er også vigtigt at nævne rejser og situationer uden for hjemmet. På offentlige toiletter, hvor der ikke er en håndvask direkte i kabinen, er det nok at have en lille flaske med rent vand med til at skylle koppen. Brugte stofbind kan lægges i en vandtæt pose og vaskes derhjemme. Menstruationstrusser er nok de mest praktiske på rejser – de skal bare skylles i bruseren og hænges op natten over.
Som aktivisten og forfatteren af bogen Period Power, Maisie Hill, engang sagde: "Den måde, vi tager os af vores menstruation på, afspejler, hvordan vi tager os af os selv og verden omkring os." Og der er meget sandt i det. Valget af bæredygtige menstruationsprodukter er ikke bare en økologisk gestus – det er en investering i egen komfort, sundhed og i en fremtid, hvor planeten ikke vil være begravet i engangsaffald.
Overgangen til bæredygtig menstruation behøver ikke at være et revolutionært brud fra den ene dag til den anden. Det kan være en rolig, gradvis proces, hvor hver person finder den kombination af produkter, der passer bedst. Nogen vil forelske sig i koppen og aldrig vende tilbage til noget andet. Nogen vil kombinere trusser med stofbind. Og nogen starter måske bare med at erstatte engangstrusseindlæg med vaskbare – også det er et skridt i den rigtige retning. For i bæredygtighed handler det ikke om perfektion, men om bevidste beslutninger og villighed til at gøre tingene lidt anderledes end hidtil.
