Hvorfor er bedragersyndrom almindeligt, og hvordan man håndterer det
Hvad nu hvis du ikke er så god, som andre tror? Bedragersyndromet og hvordan man lever med det
I hovedet lyder det nogenlunde sådan her: "Jeg hører slet ikke til her. Jeg har bare været heldig. Hvis folk vidste, hvem jeg virkelig er, ville de ikke betragte mig som en succes." Hvis disse tanker ikke er fremmede for dig, oplever du måske bedragersyndromet – et psykologisk fænomen, der kan få selv den største succes til at vakle.
Selvom der først er blevet talt mere om det i de senere år, er denne tilstand ikke nogen nyhed. Allerede i 1978 beskrev psykologerne Pauline Clance og Suzanne Imes det, da de bemærkede, at mange succesfulde kvinder havde en tendens til at tilskrive deres resultater tilfældigheder, overdrivelse fra omgivelserne eller overdreven indsats, snarere end deres evner. Og det var ikke kun kvinder – mænd følte det samme, de talte bare mindre om det.
I dag anslås det, at op til 70 % af folk oplever følelser, der svarer til dette syndrom på et eller andet tidspunkt i deres liv. Skuespillere som Tom Hanks, forretningsfolk som Howard Schultz eller den berømte forfatter Maya Angelou har talt om det. Og selvom det måske synes kun at ramme exceptionelt succesfulde mennesker, er virkeligheden anderledes – bedragersyndromet kan ramme hvem som helst, uanset alder, område eller opnåede resultater.
Hvorfor føler vi os som bedragere?
Kernen i bedragersyndromet (nogle gange omtalt på engelsk som imposter syndrome) ligger i den dybt rodfæstede overbevisning om, at vores succeser ikke er fortjente. Folk med dette syndrom tror, at de bare var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, at deres omgivelser tager fejl, når de betragter dem som kompetente, eller at alt, hvad de har opnået, er resultatet af tilfældigheder.
Det starter ofte allerede under studierne, hvor studerende er bange for at tale, fordi de mener, at deres medstuderende ved mere. Senere, i jobbet, er de bange for at bede om en forfremmelse eller tage imod mere ansvarlige opgaver, fordi de føler, at de ikke fortjener det. Og selv når de opnår succes – publicerer en artikel, får en bevilling, leder et team, bygger en virksomhed – kommer der i stedet for glæde angst: "Denne gang klarede jeg det, men næste gang vil det helt sikkert blive afsløret, at jeg ikke kan klare det."
Syndromet viser sig på forskellige måder – nogle mennesker trækker sig fra situationer, hvor de kunne blive bedømt, mens andre overbelaster sig selv, arbejder til sent og forsøger konstant at kompensere for deres formodede mangler. Resultatet er kronisk stress, angst, udbrændthed og i nogle tilfælde også depression.
Prøv vores naturlige produkter
Det handler ikke kun om lavt selvværd
Ved første øjekast kan det synes, som om bedragersyndromet blot er en anden form for lavt selvværd. Virkeligheden er dog mere kompleks. Mange mennesker med dette syndrom virker udadtil selvsikre, er veltalende, succesfulde, har erfaring – men indeni kæmper de med dybe tvivl om deres egen værdi. Interessant nok rammer dette fænomen ofte dem, der virkelig er kompetente, fordi det netop er dem, der bedst forstår kompleksiteten i deres fagområder og ser, hvor meget de endnu "ikke kan".
Desuden spiller den kulturelle og sociale kontekst også en rolle. Mennesker fra marginaliserede grupper – for eksempel kvinder i tekniske fag, folk med anden etnicitet eller første generation af universitetsuddannede i familien – kæmper oftere med dette syndrom, fordi de føler sig som outsidere i et miljø, hvor de ikke er tilstrækkeligt repræsenterede. "Tvivl om sig selv begynder at blive normen, når ingen andre omkring dig ligner dig," sagde en professor fra et amerikansk universitet i et interview med Harvard Business Review.
Hvordan håndterer man det?
Hvis du genkender dig selv i dette, skal du vide, at du ikke er alene. Den gode nyhed er, at bedragersyndromet kan håndteres – ikke nødvendigvis fjernes, men lære at leve med det, så det ikke begrænser dig.
Et af de første skridt er at navngive problemet. Mange mennesker indser ikke, at deres følelser ikke er enestående, før de læser om syndromet eller hører om det ved en forelæsning. Bare det at vide, at der findes noget som bedragersyndromet, kan bringe lettelse.
Derudover hjælper det at tale om sine følelser med andre – med kollegaer, venner, en mentor. En åben samtale afslører ofte, at andre har lignende tvivl. Dette skaber et rum for at dele erfaringer og svækker naturligt den følelse af isolation, som dette syndrom ofte medfører.
Det er også nyttigt at revurdere egne forventninger. Folk, der lider af dette syndrom, har ofte overdrevent høje krav til egen præstation. De lærer, at det er nok at være "god nok", ikke perfekt. Det betyder ikke at sænke ambitionerne, men at have et sundere forhold til sig selv.
Til sidst er det godt bevidst at erindre egne succeser – for eksempel at skrive en dagbog, hvor du hver uge noterer, hvad der er lykkedes for dig, hvad du har lært, hvad du har klaret. En sådan oversigt over konkrete beviser kan bringe dig tilbage til jorden i øjeblikke af tvivl.
Et virkeligt eksempel - Tereza, en nyuddannet arkitekt
Tereza dimitterede med udmærkelse i arkitektur og fik straks efter skolen job i et respekteret atelier. Alligevel havde hun konstant en følelse af, at de havde taget fejl, da de ansatte hende. Når hun præsenterede et design for en kunde, føltes det som om, hun spillede skuespil – at hun bare lod som om, hun vidste, hvad hun gjorde. "Jeg følte, at alle andre var mere talentfulde, mere erfarne, mere sikre," siger hun. Efter flere måneders udmattelse begyndte hun at bemærke, at denne indre stemme gentog sig igen og igen. Terapi hjalp hende, men også samtaler med kolleger, der delte lignende erfaringer. I dag spørger hun ikke længere, om hun er god nok. Hun spørger snarere, hvad hun kan lære videre – og det driver hende fremad.
Når den indre kritiker overdøver virkeligheden
Bedragersyndromet er som en lille stemme i hovedet, der sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad vi gør. Den hævder, at vi lyver for vores omgivelser, at vi ikke er kompetente nok, og at alt, hvad vi har opnået, er en tilfældighed. Men som den amerikanske psykolog Valerie Young, der har arbejdet med dette emne i over tyve år, siger: "Ægte bedragere har ikke disse tvivl."
Det betyder, at det faktum, at du tvivler, er et tegn på, at du bekymrer dig om resultaterne, at du har ansvar, og at du reflekterer over dine evner. Mennesker uden en flig af selvrefleksion eller empati lider sjældent af bedragersyndromet.
Så hvis du føler usikkerhed, angst eller har en tendens til at bagatellisere dine evner, kæmper du måske med denne stille, men meget almindelige indre kritiker. Og selvom dens stemme aldrig helt forsvinder, kan du lære at lytte til den med afstand – og gradvist holde op med at tro på den.
Fordi succes er ikke et bevis på tilfældigheder. Og andres anerkendelse er ikke en fejl. Det er resultatet af dit arbejde, din passion, din indsats. Og du fortjener det.
