Hvordan skelne mellem skizofreni og almindelig stress, og hvornår man skal søge hjælp
Hvad er "schíza" og hvordan genkender man det?
Den moderne tid er hurtig, krævende og ofte udmattende. Det er ikke overraskende, at udtryk som "angst", "stress" og netop "schíza" dukker op oftere. Mens de to første ord er kendte for de fleste, og man kan forestille sig noget under dem, forbliver begrebet "schíza" uklart, ofte forvrænget og omgivet af fordomme. Hvad er egentlig "schíza", hvilke symptomer har det, og hvorfor bør vi tale åbent om det?
Schíza – slang, der skjuler et alvorligt emne
Ordet schíza stammer fra en daglig betegnelse for en psykisk lidelse kendt som skizofreni. I daglig tale bruges det dog ofte meget mere løst – folk bruger det til at beskrive tilstande af stærk angst, panik eller tab af kontakt med virkeligheden. For eksempel når nogen siger: "Jeg har schíza, at nogen overvåger mig," behøver de ikke nødvendigvis at mene en alvorlig psykiatrisk diagnose. De beskriver snarere en øjeblikkelig følelse af uro eller mistanke, som kan, men ikke behøver at have et reelt grundlag.
Men netop denne letfærdighed i udtryk kan føre til misforståelse. Nogle gange gemmer der sig en reel psykisk lidelse bag dette enkle ord, som fortjener opmærksomhed og hjælp.
Hvad er schíza fra et psykologisk perspektiv?
Hvis vi skal være præcise, findes ordet schíza ikke i en faglig sammenhæng. Det er en slangmæssig forenkling af det psykiatriske begreb – oftest skizofreni, muligvis andre former for psykotiske episoder. Disse tilstande er kendetegnet ved, at personen mister kontakt med virkeligheden, kan have vrangforestillinger, hallucinationer, tankeforstyrrelser eller stærke paranoide forestillinger.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) påvirker skizofreni cirka 1 % af verdens befolkning og forekommer normalt i sen ungdom eller tidlig voksenalder. Det er også den periode, hvor mange unge mennesker går igennem udfordrende livsændringer – og netop da kan grænsen mellem "almindelig stress" og et alvorligt problem være meget tynd.
Psykotiske episoder kan også være forbigående – for eksempel hos mennesker, der har oplevet ekstrem stress, søvnmangel eller har brugt psykoaktive stoffer. Sådanne tilstande betegnes som akut psykose og kan virke meget skræmmende, selvom de ikke altid betyder en kronisk sygdom.
Hvordan genkender man symptomerne på "schíza"?
Mens ordet schíza ofte bruges løst i samfundet, findes der klare kriterier for diagnosticering af psykotiske lidelser inden for psykiatrien. Og her er det vigtigt at skelne – mens nogen kan have "schíza" over en eksamen eller arbejde, oplever en anden faktisk hallucinationer og har brug for professionel hjælp.
Typiske symptomer på psykose eller en psykotisk episode kan omfatte:
- Hallucinationer – høre stemmer, se ting, der objektivt ikke eksisterer
- Vrangforestillinger – overbevisninger om ting, der ikke er sande (f.eks. at nogen overvåger mig, at nogen vil forgifte mig)
- Paranoia – stærk følelse af trussel, selvom der ikke er nogen reel grund
- Ændringer i virkelighedsopfattelsen – for eksempel følelsen af, at verden "ændrer sig" eller at man ikke opfatter sin egen krop som sin egen
- Tankeforstyrrelser – tanker giver ikke mening, personen kan ikke kommunikere med omgivelserne eller koncentrere sig
Det er vigtigt at forstå, at hver sag er individuel, og symptomerne kan variere. Nogle mennesker oplever kun mildere former for disse symptomer, mens andre har brug for øjeblikkelig lægehjælp.
Når slang skader – hvorfor det er vigtigt at tale korrekt
I daglig tale bruger vi ofte udtryk, der har deres oprindelse i faglige termer, uden at vi er klar over deres reelle betydning. Udtrykket schíza er et typisk eksempel på dette. Mange bruger det til at beskrive stress, forvirring eller indre spænding. Men ved at nedtone alvorlige psykiske tilstande kan vi utilsigtet stigmatisere dem, der virkelig lider af dem.
Forestil dig en ung studerende, der begynder at frygte, at hendes klassekammerater taler bag hendes ryg. Hun er bange for at gå udenfor, fordi hun føler, at nogen overvåger hende. Hun forstår ikke, hvad der sker med hende, og når hun hører sine omgivelser sige "Det er bare schíza, det har alle af og til," føler hun sig forvirret, misforstået og måske skammer hun sig over at søge hjælp. Men netop en tidlig diagnose og behandling kan markant forbedre sygdommens forløb.
Prøv vores naturlige produkter
Hvornår er det tid til at være opmærksom?
Lejlighedsvise bekymringer eller angstfølelser er en almindelig del af livet – især i stressende perioder. Problemet opstår, når disse følelser begynder at påvirke dagligdagen. Hvis nogen over en længere periode føler, at de bliver overvåget, hører stemmer eller at verden virker uvirkelig, er det tid til at søge professionel hjælp – fra en psykiater, psykolog eller kriselinje.
Det er også vigtigt at vide, at psykiske lidelser ikke er tegn på svaghed. De er sygdomme som alle andre og kan behandles – enten med medicin, terapi eller en kombination af begge. For eksempel kan tidlig intervention ved skizofreni ifølge det Nationale Institut for Mental Sundhed markant påvirke patientens livskvalitet og reducere risikoen for tilbagefald.
Forebyggelse og støtte til mental sundhed
Selvom der ikke findes en universel metode til at undgå psykiske problemer, kan mange påvirkes af livsstilen. Sund kost, tilstrækkelig søvn, regelmæssig motion og social kontakt – det er alle faktorer, der har en positiv effekt på psyken. Ligeledes er åben kommunikation, deling af følelser og evnen til at bede om hjælp, når det er nødvendigt, vigtige.
Interessant nok er der i de senere år en stigende interesse for en holistisk tilgang til mental sundhed – altså en kombination af klassisk medicin med alternative metoder som meditation, mindfulness, vejrtrækningsøvelser eller ophold i naturen. Mange finder lindring i enkle daglige ritualer – for eksempel at drikke urtete, føre taknemmelighedsdagbog eller begrænse brugen af sociale medier.
Lad os tale åbent om det
"Alle føler sig underligt til tider. Men det er ikke normalt at føle sig sådan hver dag." – denne enkle besked fra en amerikansk kampagne for mental sundhed opsummerer kernen i problemet. Psykiske problemer er ikke usædvanlige, de er ikke skamfulde, og at tale om dem er et tegn på styrke, ikke svaghed.
Hvis dig eller nogen i din nærhed er plaget af langvarige følelser af angst, tab af virkelighedsopfattelse eller adfærdsændringer, er der ingen grund til at vente. At søge professionel hjælp kan være det første skridt mod at vende tilbage til et kvalitetsliv.
Og næste gang du hører nogen sige "jeg har schíza," prøv at tænke over det et øjeblik. Måske beskriver de bare en stressende dag. Men måske råber de om hjælp. Og det er noget, vi ikke bør overse.
