Hvordan håndtere hypermobilitet og holde leddene sunde
Hypermobilitet - når kroppen er for smidig
Ved første øjekast kan det virke som en gave – evnen til let at røre jorden med håndfladerne, bøje tommelfingeren helt til underarmen eller komfortabelt sætte sig i lotusstilling uden yoga. Men bag den overdrevne smidighed kan der gemme sig en tilstand, der har sine udfordringer. Hypermobilitet i leddene er nemlig ikke altid kun en fordel, men ofte også en udfordring. Jo tidligere vi opdager det, desto bedre kan vi forebygge de problemer, det medfører.
Hvad er hypermobilitet, og hvorfor tales der mere om det nu end før?
Hypermobilitet betyder, at en persons led har større bevægeudslag end normalt. Hos nogle mennesker er det medfødt og giver dem ingen problemer – man siger, at de er "dobbeltleddet". Hos andre kan det dog være forbundet med smerte, træthed, skader eller endda kroniske problemer. I sådanne tilfælde taler vi ikke kun om hypermobilitet som et træk, men om den såkaldte hypermobilitetssyndrom.
Mens hypermobilitet tidligere ofte blev overset eller anset som blot en særhed, får det i dag større opmærksomhed. En af grundene er den stigende bevidsthed om dens indvirkning på hverdagslivet, især hos børn og unge.
Hvordan genkender man, at kroppen er for fleksibel?
Lad os besvare spørgsmålet, som mange forældre og voksne stiller sig selv: Hypermobilitet – hvad betyder det egentlig i praksis?
Et af de mest almindelige spor er det såkaldte Beighton score – en simpel test, der vurderer fleksibiliteten i flere led. Dette inkluderer evnen til:
- bøje lillefingeren bagud over 90 grader,
- røre gulvet med håndfladerne med strakte ben,
- bøje albuen eller knæet bagud,
- bøje tommelfingeren helt til underarmen.
Hvis en person scorer 5 eller flere point ud af mulige 9, er det sandsynligt, at de har hypermobile led.
Men smidighed alene er ikke nok. Mange mennesker er fleksible og alligevel sunde. Hypermobilitet bliver et problem, når symptomer begynder at dukke op, som er relateret til det. Og netop her bliver tidlig opdagelse vigtig.
Hypermobilitet hos børn – hvornår er det ikke bare dygtighed
Børn er naturligt smidige og har blødere bindevæv end voksne. Hos nogle overskrider denne smidighed dog de normale grænser. Hypermobilitet hos børn viser sig ofte ved, at de let kommer til skade, har ustabile ankler, ofte falder, klager over smerter i ben eller arme – især efter fysisk aktivitet.
For eksempel begyndte otteårige Adél fra Brno, der elsker gymnastik, gentagne gange at lide af smerter i knæ og håndled. Efter flere besøg hos lægen og en fysioterapeut blev det klart, at hun har markant hypermobile led. Hendes forældre frygtede først, at hun skulle stoppe med sport. Takket være målrettet træning begyndte hun dog at styrke stabiliseringsmuskler, og smerterne forsvandt gradvist.
Netop fysioterapi spiller en nøglerolle for børn med dette problem. Det hjælper ikke kun med at lindre symptomer, men også forebygge skader, som hypermobile børn er mere udsatte for. Det er også vigtigt med passende belastning – for meget passivitet skader ligesom ekstreme sportspræstationer.
Symptomer, der ikke kan ignoreres
Symptomer på hypermobilitet kan variere afhængigt af alder og graden af påvirkning. Hos nogle mennesker viser det sig kun som lette smerter ved større belastning, hos andre udvikler det sig til kroniske problemer. Almindelige symptomer inkluderer:
- ledsmerter uden nogen åbenlys årsag,
- gentagne ledskred eller forstuvninger,
- træthed, især efter længere tids stående eller gang,
- "knirken" eller "spring" i leddene,
- problemer med balance og koordination,
- problemer med kropsholdning.
Hos nogle mennesker er hypermobilitet også forbundet med andre problemer – såsom fordøjelsesproblemer, hyppige hovedpiner eller endda angst. Dette skyldes, at hypermobilitet kan være en del af et bredere spektrum af bindevævsforstyrrelser, såsom Ehlers-Danlos syndrom. Det er dog ikke altid en alvorlig sygdom – ofte er det blot et selvstændigt træk, der kræver større opmærksomhed og pleje.
Forskning viser, at en mild form for hypermobilitet forekommer hos op til 10-15 % af befolkningen, og det er mere almindeligt hos kvinder end hos mænd. Hos børn kan tallet være endnu højere, da leddenes løshed normalt falder med alderen.
Hvordan håndterer man overdreven smidighed?
Hvis hypermobilitet bliver et problem, er det vigtigt at finde den rigtige tilgang. Det er ikke en sygdom i egentlig forstand – snarere en kropslig disposition, som man kan arbejde med.
Grundlaget er styrkelse af det dybe stabiliseringssystem, også kendt som core. Jo stærkere musklerne omkring leddene er, desto mindre er risikoen for overbelastning og skader. Velegnede aktiviteter inkluderer pilates, yoga (i en mild form), træning på bold eller under opsyn af en fysioterapeut.
Det er også vigtigt med rigtigt fodtøj og støtte til svangen, især hos børn – dem med hypermobile ankler kan have tendens til flade fødder, hvilket fører til yderligere problemer med kropsholdningen.
Og hvad med sport? Det er på ingen måde nødvendigt at undgå det – tværtimod anbefales bevægelse inden for rimelighedens grænser. Det er bare vigtigt at vælge aktiviteter, der ikke overbelaster leddene og holder kroppen i balance. For eksempel kan svømning, nordic walking eller dans være gode alternativer.
Den mentale side spiller også en rolle. Mennesker, der lider af smerter eller træthed uden en klar diagnose i længere tid, kan føle sig frustrerede eller have en følelse af, at de "finder på". I sådanne tilfælde er forståelse fra omgivelserne og en informeret medicinsk tilgang vigtig.
Hvornår er det tid til at opsøge en specialist?
Hvis nogen bemærker, at de selv eller deres barn har meget bevægelige led forbundet med smerte eller træthed, er det en god idé at konsultere en børnelæge, ortopæd eller fysioterapeut. De kan foreslå passende øvelser og, hvis nødvendigt, anbefale yderligere undersøgelser.
I Danmark beskæftiger specialiserede fysioterapeuter og centre med fokus på bevægeapparatet sig stadig oftere med hypermobilitet. Den gode nyhed er, at med tidlig indgriben og en passende fastlagt rutine kan de fleste problemer håndteres effektivt.
Som fysioterapeut Mgr. Jana Tichá fra det praganske center for bevægelsesterapi siger: "Mennesker med hypermobilitet har ofte en følelse af, at der er noget galt med deres krop. I virkeligheden har de bare andre grænser – og når de lærer at opfatte og bruge deres krop korrekt, kan de leve et fuldt og aktivt liv."
Og netop her ligger nøglen – ikke undertrykke smidighed, men lære at håndtere det. At anerkende hypermobilitet er ikke en grund til frygt, men en mulighed for bedre at forstå sin krop.
