facebook
Først til mølle. Tilbuddet kommer ikke igen.
Ordrer afgivet før kl. 12.00 afsendes straks | Gratis forsendelse over 95 EUR | Gratis ombytning og returnering inden for 90 dage

Forestil dig en 35-årig kvinde, der netop har afsluttet sin ph.d., er ved at opbygge sin karriere og endnu ikke har fundet en partner, som hun vil stifte familie med. Eller en kvinde, som lægerne har fortalt, at hun har en diagnose, der kræver kemoterapi. Begge står over for det samme spørgsmål – hvad sker der med deres ønske om en dag at få børn? Til netop disse situationer findes en metode, der de seneste år har fået stadig større opmærksomhed: nedfrysning af æg, fagligt kaldet kryokonservering af oocytter. Det er en måde, hvorpå kvinder kan bevare deres frugtbarhed til fremtiden – hvad enten det er af helbredsmæssige eller livsmæssige årsager.

Interessen for denne metode vokser verden over og i Tjekkiet. Ifølge data fra Det Europæiske Selskab for Human Reproduktion og Embryologi (ESHRE) stiger antallet af cyklusser med social nedfrysning af æg i Europa hvert år, særligt blandt kvinder i alderen 30 til 38 år. Årsagerne er forskellige – udskydelse af moderskabet af professionelle eller personlige grunde, mangel på en egnet partner, men også en voksende bevidsthed om, at en kvindes frugtbarhed falder hurtigere med alderen, end mange er klar over.


Prøv vores naturlige produkter

Hvordan hele processen fungerer, og hvad man kan forvente

Kryokonservering af æg er ikke et simpelt indgreb, men heller ikke en dramatisk proces. Den begynder med en grundig gynækologisk undersøgelse, hvor lægen vurderer den ovarielle reserve – altså den mængde æg, kvinden har. Til dette anvendes ultralydsundersøgelse og blodprøver, der måler niveauet af hormonet AMH (antimüllersk hormon), som er en pålidelig indikator for frugtbarhed. Netop denne fase er afgørende, fordi undersøgelsesresultaterne afgør, om det giver mening at fortsætte processen, og hvilken strategi der skal vælges.

Hvis resultaterne er gunstige, følger hormonstimulation af æggestokkene. Det varer cirka ti til fjorten dage og består af daglige injektioner af hormoner, der stimulerer æggestokkene til at producere flere æg på én gang. Kvinden giver sig selv injektionerne derhjemme og møder op til regelmæssige kontroller på klinikken i løbet af stimulationsperioden. Hele denne proces kræver en vis portion tålmodighed og beslutsomhed, men de fleste kvinder klarer det uden større problemer.

Når folliklerne har nået optimal modenhed, kommer selve ægudtagningen, som foregår ambulant under fuld bedøvelse eller dyb sedering. Indgrebet varer cirka tyve minutter, hvorefter kvinden tilbringer nogle timer på klinikken til observation og derefter kan tage hjem. De udtagne æg nedfryses øjeblikkeligt ved hjælp af vitrifikationsmetoden – en ultraraskt frysning, der forhindrer dannelse af iskrystaller, som skader cellerne. Denne moderne teknik har markant forbedret succesraten for hele processen sammenlignet med ældre metoder med langsom nedfrysning.

De nedfrosne æg venter derefter i flydende nitrogen ved en temperatur på −196 °C, indtil kvinden beslutter sig for at bruge dem. Deres holdbarhed er ved korrekt opbevaring praktisk talt ubegrænset – videnskabelige studier bekræfter, at æg opbevaret i ti år eller mere bevarer en kvalitet, der er sammenlignelig med tilstanden på tidspunktet for nedfrysningen.

For hvem er nedfrysning af æg egentlig velegnet?

Svaret på dette spørgsmål er ikke så enkelt, som det måske ser ud. Generelt gælder det, at jo tidligere en kvinde nedfryser sine æg, jo højere er sandsynligheden for succes – og det af den simple grund, at æggenes kvalitet falder med alderen. Den ideelle alder for kryokonservering er mellem 25 og 35 år, og de bedste resultater opnås ved indgreb udført inden det 32. år. Det betyder dog ikke, at kvinder over 35 ikke har nogen chance – men det er nødvendigt at have realistiske forventninger og nøje drøfte situationen med en læge.

Der er to hovedgrupper af kvinder, som denne metode er beregnet til. Den første gruppe består af kvinder, der står over for en helbredsmæssig trussel mod frugtbarheden. Det omfatter patienter diagnosticeret med kræft, som skal gennemgå kemoterapi eller strålebehandling – begge behandlinger kan permanent skade æggestokkene. Desuden kvinder med endometriose, for tidlig æggestokssvigt eller genetiske dispositioner for tidlig overgangsalder. For disse kvinder er nedfrysning af æg medicinsk indiceret og i mange lande dækket af sygeforsikringen, men i Tjekkiet er situationen endnu ikke så gunstig.

Den anden gruppe består af kvinder, der træffer beslutningen af såkaldte sociale årsager – fordi de endnu ikke har fundet en egnet partner, fokuserer på karrieren eller simpelthen endnu ikke er klar til moderskabet. Netop denne gruppe vokser markant de seneste år og ændrer samfundets syn på planlægning af forældreskab. Som bioetiker og forfatter til bøger om reproduktionsmedicin Anna Smajdor siger: "Nedfrysning af æg er ikke at give afkald på moderskabet – det er en måde at bevare det som en mulighed."

Det er vigtigt også at nævne de grupper af kvinder, for hvem denne metode måske ikke er egnet, eller hvis chancer for succes er lave. Hvis den ovarielle reserve allerede er markant reduceret – hvilket kan ske selv hos kvinder i trediverne – kan udbyttet af æg ved udtagningen være meget lille, og hele processen giver måske ikke det forventede resultat. Det er netop derfor, at den indledende undersøgelse er så afgørende.

Flat-lay of fertility health products including hormone injection pen, AMH vial, cycle journal and stethoscope on white background

Hvad koster nedfrysning af æg, og hvad er inkluderet i prisen

Den økonomiske side af sagen er for mange kvinder en afgørende faktor. I Tjekkiet ligger priserne for én komplet kryokonserveringscyklus på cirka 40.000 til 80.000 tjekkiske koruna, og i denne pris er normalt inkluderet hormonstimuleringsmedicin, overvågningsundersøgelser, selve ægudtagningen og nedfrysningen. Priserne varierer afhængigt af klinik, anvendt medicin og individuelt stimulationsprotokol.

Hertil skal lægges et årligt gebyr for opbevaring af de nedfrosne æg, som ligger på mellem 3.000 og 8.000 koruna om året. Hvis kvinden til sidst benytter æggene og vælger embryotransfer, kommer der udgifter til befrugtning af æggene med partnerens eller donors sæd samt selve overførslen af embryonet til livmoderen – det kan koste yderligere 20.000 til 40.000 koruna.

Man skal regne med, at én cyklus måske ikke er nok. Eksperter anbefaler, at kvinden har mindst femten til tyve kvalitetsnedfrosne æg til rådighed, for at chancen for en vellykket graviditet er reel. Med et gennemsnitligt udbytte på otte til tolv æg pr. udtagning kan det være nødvendigt at gennemgå to eller flere cyklusser – og dermed stiger de samlede udgifter naturligvis.

Sygeforsikringerne i Tjekkiet dækker endnu ikke kryokonservering af sociale årsager som standard. Undtagelsen er situationer, hvor nedfrysning af æg er indiceret forud for onkologisk behandling – i disse tilfælde kan forsikringen dække en del af udgifterne, men det afhænger af den konkrete forsikring og en individuel vurdering. Situationen er dog under udvikling, og presset fra fagfolk og offentlighed for større tilgængelighed til denne metode vokser.

Nogle udenlandske virksomheder – særligt i USA og Storbritannien – er begyndt at tilbyde nedfrysning af æg som et medarbejdergode. Denne tendens breder sig langsomt til Europa og er et signal om, hvordan opfattelsen af kvindesundhed og reproduktive rettigheder i arbejdsmiljøet er ved at ændre sig.

Når man vælger klinik, er det hensigtsmæssigt ikke kun at fokusere på prisen, men frem for alt på arbejdsstedets erfaring, antallet af gennemførte cyklusser og succesraten. Tjekkiet har flere anerkendte reproduktionscentre med internationalt anerkendte resultater, for eksempel i Prag, Brno eller Ostrava. Inden man træffer en beslutning, er det værd at tage konsultationer på flere steder og sammenligne ikke kun priser, men også lægernes tilgang og klinikkens samlede faciliteter.

Kvindesundhed er et komplekst emne, der ikke kun omfatter omsorg for kroppen i nutiden, men også gennemtænkte beslutninger om fremtiden. Kryokonservering af æg er et af de redskaber, der hjælper med at holde denne fremtid åben. Det er ikke en mirakelløsning eller en hundrede procent garanti – men for mange kvinder udgør det en vigtig psykologisk og praktisk sikkerhedsventil.

Beslutningen om nedfrysning af æg bør aldrig træffes i hast eller under pres fra omgivelserne. Den ideelle vej er en åben samtale med en gynækolog eller specialist i reproduktionsmedicin, som kan vurdere den individuelle situation og give et realistisk billede af muligheder og risici. Information er mere tilgængelig end nogensinde før – for eksempel tilbyder Det Tjekkiske Gynækologiske og Obstetriske Selskab eller den internationale organisation ESHRE kvalitativt og verificeret materiale til enhver, der ønsker at orientere sig bedre i emnet.

Frugtbarhed er en del af kvindesundheden, som der stadig tales alt for lidt om – både i lægekonsultationerne og i samfundet generelt. Jo flere kvinder der har adgang til information, jo bedre kan de træffe beslutninger om deres egen krop og eget liv. Og det er en værdi, der rækker ud over enhver økonomisk udgift.

Del