facebook
Først til mølle. Tilbuddet kommer ikke igen.
Ordrer afgivet før kl. 12.00 afsendes straks | Gratis forsendelse over 95 EUR | Gratis ombytning og returnering inden for 90 dage

Hvad forårsager ekstraslag, og hvornår bør man søge læge?

Pludselig sker det – et mystisk "spring" eller "udeladelse" et sted dybt i brystet. Hjertet ser ud til at glemme at slå et øjeblik og vender derefter tilbage med et desto kraftigere slag. Mange mennesker oplever denne fornemmelse kun en gang imellem og tænker aldrig mere over det. Andre bliver så forskrækkede, at de straks ringer til ambulancen. Sandheden ligger et sted imellem – og at forstå, hvad der faktisk sker i kroppen, er det første skridt mod et roligere sind og et sundere hjerte.

Ekstrasytoler, eller ekstraordinære hjertesammentrækninger, er et af de hyppigste kardiologiske fund overhovedet. Det anslås, at langt de fleste mennesker oplever dem i løbet af deres liv, og hos mange forløber de helt uden symptomer. Alligevel er netop den karakteristiske fornemmelse af et udeladt hjerteslag blandt de hyppigste årsager til, at danskere opsøger en kardiolog eller deres praktiserende læge. Og selvom emnet er medicinsk velkortlagt, hersker der stadig en række misforståelser i den brede befolkning.


Prøv vores naturlige produkter

Hvad er ekstrasytoler, og hvorfor opstår de

Hjertet er et elektrisk styret organ. Hvert slag begynder med en elektrisk impuls, der opstår i sinusknuden – en slags naturlig pacemaker placeret i højre forkammer. Denne impuls breder sig gennem hjertemusklen og forårsager en koordineret sammentrækning. Men nogle gange sker det, at en anden del af hjertet – en celle i forkammeret, hjertekammeret eller ledningssystemet – "affyrer" sin egen impuls, inden den regelmæssige ankommer. Derved opstår en for tidlig sammentrækning, der afbryder den normale rytme.

Efter denne for tidlige sammentrækning opstår der en kort kompensatorisk pause – hjertet "venter" så at sige på, at den normale rytme genoprettes. Og det er netop denne pause, som folk oplever som et udeladt hjerteslag. I virkeligheden har hjertet ikke udeladt noget – tværtimod har det tilføjet et ekstra slag. Men fordi den for tidlige sammentrækning ikke er stærk nok til at mærkes tydeligt, og den efterfølgende pause er længere end sædvanligt, fortolker hjernen det hele som et udfald. Derefter kommer det kraftige "genopretningsslag", som mange beskriver som et bump eller et spark i brystet.

Der er mange årsager til, at ekstrasytoler opstår. Blandt dem er stress og angst, overdrevent forbrug af koffein eller alkohol, søvnmangel, rygning, men også hormonelle ændringer – for eksempel under graviditet eller i overgangsalderen. Hos sportsudøvere forekommer ekstrasytoler ret hyppigt, og paradoksalt nok både ved intens belastning og i hvile efter træning, når hjertet sænker tempoet. Elektrolytforstyrrelser spiller også en rolle, især mangel på magnesium og kalium – mineraler, hvis indtagelse kronisk undervurderes i den moderne kost.

Interessant nok forekommer ekstrasytoler hos raske mennesker langt hyppigere, end de fleste af os er klar over. Holter-EKG-monitorering – en undersøgelse, hvor patienten bærer et bærbart apparat, der registrerer hjerteaktiviteten i 24 eller 48 timer – viser gentagne gange, at selv et fuldstændig raskt menneske kan have titusinder af ekstrasytoler i løbet af dagen uden at vide det.

Forestil dig for eksempel Martina, en 44-årig lærerinde fra Brno, som en eftermiddag mens hun læste en bog pludselig mærkede, at hendes hjerte "sprang". Selvom hun aldrig havde haft hjerteproblemer, fik et angstanfald hende til straks at opsøge læge. Undersøgelser – herunder EKG og Holter-monitorering – påviste ingen strukturel hjertesygdom. Diagnosen lød: benigne ventrikulære ekstrasytoler, sandsynligvis forstærket af stress og tre kopper kaffe om dagen. Efter ændringer i livsstilen aftog generne markant. Hendes historie er ikke usædvanlig – tværtimod er den meget typisk.

Hvornår bør man være opmærksom

Selvom langt de fleste ekstrasytoler er ufarlige, er der situationer, hvor de fortjener øget opmærksomhed. Kardiologer skelner mellem atrielle og ventrikulære ekstrasytoler – og de ventrikulære kan i visse sammenhænge være mere alvorlige. Den afgørende faktor er, om der ligger en strukturel hjertesygdom bag ekstraystolerne. Hos en person med et raskt hjerte er selv hyppige ekstrasytoler som regel benigne. Hos en patient med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller kardiomyopati kan de samme fund indebære en højere risiko.

Signaler, der bør føre til et snarligt lægebesøg, omfatter især situationer, hvor fornemmelsen af et udeladt hjerteslag ledsages af svimmelhed, besvimelse eller næsten-besvimelse, brystsmerter, udtalt åndenød eller hurtigt bankende hjerte, der varer mere end et par sekunder. Det er ligeledes tilrådeligt at lade sig undersøge, hvis ekstraystolerne forekommer meget hyppigt, forværres, eller hvis de optræder for første gang hos en person over 50 år uden tidligere lignende symptomer.

Verdenssundhedsorganisationen og førende kardiologiske selskaber understreger, at den subjektive fornemmelse af et hoppende hjerte alene ikke er tilstrækkelig til at stille en diagnose – en objektiv undersøgelse er altid nødvendig. Česká kardiologická společnost tilbyder på sin hjemmeside overskuelig information om, hvordan diagnostik af hjerterarytmier forløber, og anbefaler, at personer med tilbagevendende symptomer ikke tøver med at søge specialisthjælp.

Diagnostik af ekstrasytoler er i øvrigt relativt ligetil. Grundlaget er EKG, som kan opfange de ekstraordinære sammentrækninger direkte under undersøgelsen. Hvis symptomerne forekommer uregelmæssigt, tages den allerede nævnte Holter-monitorering i brug. I nogle tilfælde anbefaler lægen ekkokardiografi – en ultralydsundersøgelse af hjertet – for at udelukke strukturelle årsager. Blodprøver kan derefter afsløre eventuelle metaboliske eller hormonelle afvigelser.

Holter EKG-monitor, kosttilskud med magnesium og kalium samt sunde fødevarer på en hvid overflade

Hvordan man forholder sig til livet med ekstrasytoler

Hvis undersøgelserne ikke påviser nogen alvorlig sygdom, består behandlingen af ekstrasytoler primært i livsstilsændringer. Og her åbner sig et rum for virkelig meningsfulde forandringer, der har en indvirkning, der rækker langt ud over blot at dæmpe symptomerne.

En af de bedst dokumenterede årsager til forværring af ekstrasytoler er kronisk stress. Kortisol og adrenalin, hormoner der frigives ved stressreaktionen, påvirker direkte hjertets elektriske aktivitet og øger dets irritabilitet. Regelmæssig afslapning, meditation, yoga eller blot tilstrækkelig kvalitetssøvn er derfor ikke blot en modebølge – de har et solidt fysiologisk grundlag. Som kardiolog og forfatter Herbert Benson fra Harvard Medical School bemærkede: "Afslapningsresponsen er det præcise fysiologiske modsætningsstykke til stressreaktionen."

Kosten er mindst lige så vigtig. Som nævnt spiller magnesium og kalium en afgørende rolle i reguleringen af hjerterytmen. Magnesium findes naturligt i mørke bladgrøntsager, nødder, frø og fuldkornsprodukter, mens kalium findes i bananer, avocado, bælgfrugter og kartofler. Den moderne kost, rig på industrielt forarbejdede fødevarer, leverer disse mineraler i utilstrækkelige mængder – og forskning forbinder gentagne gange underskud af dem med øget forekomst af hjerterarytmier. Hvis indtagelsen fra kosten er utilstrækkelig, kan det være hensigtsmæssigt at overveje kvalitets-kosttilskud, helst efter konsultation med en læge.

Koffein er endnu en faktor, der er værd at være opmærksom på. Mens et moderat kaffeforbrug – én til to kopper om dagen – hos de fleste mennesker ikke forværrer ekstrasytoler markant, kan højere doser være problematiske. Det samme gælder energidrikke, stærk te og visse håndkøbslægemidler, der indeholder koffein. Alkohol påvirker hjerterytmen på en mere kompleks måde – akut indtagelse kan udløse arytmier, og dette fænomen er så udbredt, at det har fået sit eget navn: "holiday heart syndrome", opkaldt efter stigningen i hjerterarytmier efter weekender og helligdage.

Fysisk aktivitet er i forbindelse med ekstrasytoler et emne, der fortjener særskilt omtale. Regelmæssig motion af moderat intensitet – rask gang, svømning, cykling – reducerer dokumenteret den samlede kardiovaskulære risiko og forbedrer den autonome regulering af hjertet. Omvendt kan ekstreme udholdenhedssportsgrene hos disponerede personer paradoksalt nok forstærke ekstrasytoler. Nøglen er altså balance og mådehold – og naturligvis konsultation med en læge, hvis symptomerne forværres ved belastning.

Et særligt kapitel er den psykologiske side af sagen. Mange mennesker, der én gang har lagt mærke til ekstrasytoler, havner i en ond cirkel: de begynder konstant at overvåge deres hjerte, enhver fornemmelse i brystet bekymrer dem, angsten stiger – og angsten i sig selv forværrer ekstrasytoler. Denne mekanisme er velbeskrevet i den faglige litteratur og kræver sommetider ikke kun kardiologisk, men også psykologisk støtte. Kognitiv adfærdsterapi kan være meget effektiv i sådanne tilfælde.

Naturlig hjertepleie hviler altså ikke på én enkelt søjle, men på et helt netværk af indbyrdes forbundne faktorer – kost, motion, søvn, stresshåndtering, begrænsning af stimulanser og regelmæssige lægetjek. Det er ikke overraskende, men netop i den tilsyneladende enkelhed ligger den største udfordring: disse ting skal man faktisk gøre, ikke kun vide noget om dem.

Fornemmelsen af et udeladt hjerteslag kan være foruroligende, men for langt de fleste mennesker er det ikke grund til panik. Det er et signal – nogle gange blot en påmindelse om, at kroppen har brug for mere omsorg, mindre stress og bedre næringsstoffer. Og nogle gange er det en opfordring til endelig at tage telefonen og bestille tid hos lægen. I begge tilfælde er det en besked, der er værd at lytte til.

Del