Glemte steder i lejligheden stresser os mere, end vi aner
Hver lejlighed har sine glemte hjørner. Steder, der eksisterer på plantegningen, som man betaler husleje eller afdrag på, men som i praksis kun fungerer som opbevaringssted for støv og glemte genstande. Hjørnet bag sofaen, pladsen under sengen, hylden over køleskabet eller det mystiske skab i entreen – alle disse steder har ét til fælles: næsten ingen besøger dem bevidst. Og alligevel har vi dem. Alligevel vedligeholder vi dem, går forbi dem ind imellem og lader som regel som om, de ikke eksisterer. Hvorfor er det sådan, og hvad fortæller disse døde zoner os egentlig om den måde, vi lever på?
Svaret er ikke så enkelt, som det måske ser ud. Bag hvert glemt hjørne gemmer sig en historie – om vaner, om indkøb, om planer der aldrig blev til noget, eller om ting, vi engang sagde til os selv, at vi "nok skulle ordne en dag". Psykologer og interiørdesignere beskæftiger sig i stigende grad med dette fænomen, fordi uudnyttede rum i hjemmet har en direkte indvirkning på trivslen og den mentale sundhed hos dem, der bor der.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor opstår der døde zoner i hjemmet
Lad os starte med det mest grundlæggende: hvordan opstår sådanne steder overhovedet? Det er sjældent en bevidst beslutning. Ingen siger til sig selv, når de flytter ind: "Det her hjørne lader jeg bare stå tomt." Det sker snarere gradvist og umærkeligt, som sediment der bundfælder sig i bunden af en sø. Først havner der én ting – måske en skoeske, der "foreløbig" ikke har nogen plads. Så kommer der et gammelt blad til, et forlængerledning og en pose fra apoteket. Efter en måned er hjørnet blevet en funktionel losseplads, som hjernen holder op med at registrere som et problem, fordi den holder op med at registrere det overhovedet.
Dette fænomen har faktisk sit eget psykologiske navn – habituering, altså tilvænning. Hjernen er evolutionært indstillet på at ignorere stimuli, der ikke ændrer sig. Hvis en kasse står på samme sted i uger og måneder, holder den op med at være "synlig" for vores opfattelse. Den bliver en del af baggrunden, ligesom tapet eller et vindueskarme. Forskning inden for miljøpsykologi, for eksempel arbejder publiceret i tidsskriftet Journal of Environmental Psychology, viser gentagne gange, at rod og uudnyttede rum øger niveauet af kortisol – stresshormonet – selv når vi ikke er bevidst opmærksomme på det.
Ud over psykologien spiller arkitektur og lejlighedens indretning også en rolle. Mange etageejendomme, som udgør en væsentlig del af den tjekkiske boligmasse, blev designet med gange, nicher og hjørner uden nogen klar funktion. De er levn fra en tid, hvor boligplanlægning foregik anderledes – hvor man regnede med andre familiebehov og andet husholdningsudstyr. I dag er disse rum funktionelt forældede, men fysisk stadig til stede.
En anden faktor er ophobningen af ting, som er uundgåelig i dagens forbrugersamfund. Den gennemsnitlige tjekkiske husstand indeholder ifølge forskellige skøn tusindvis af genstande – og de fleste af dem bruges ikke aktivt. Ting hober sig op hurtigere, end vi slipper af med dem, og resultatet er overfyldte skabe, overfyldte hylder og hylder over køleskabet dækket af medicinkasser og rejseadaptere, som ingen kan identificere.
Hvilke steder i lejligheden er oftest forladt
Det ville være naivt at tro, at dette er et exceptionelt fænomen. Tværtimod – der er steder, som er næsten universelt forladt på tværs af forskellige hjem, kulturer og lejlighedsstørrelser.
Pladsen under sengen er et klassisk eksempel. Formelt fungerer det som opbevaringsplads, men i praksis er det fyldt med kasser, man har glemt, eller gamle dyner, der "måske kan komme til nytte en dag." Få går der bevidst hen. Få ved præcis, hvad der ligger der.
Det samme gælder toppen af skabe og hylder. Alt, der overskrider øjenhøjde, holder op med at eksistere. Det er ingen tilfældighed, at supermarkeder placerer de mest solgte varer præcis i øjenhøjde – det, der er højere eller lavere, sælger dårligere. Det samme princip gælder hjemme. Det, der er uden for synsfeltet, er ude af sind.
Hjørnet bag døren er endnu en universel død zone. Uanset om det er i stuen, soveværelset eller badeværelset, bliver pladsen, der gemmes bag en åben dør, automatisk et aflæggested. Der hænges tasker, jakker der ikke hører til i skabet, eller ting der venter på at blive "ordnet i morgen."
Så er der entreen som helhed – et rum, der burde være en indbydende indgangsportal til hjemmet, men som i mange lejligheder fungerer som en opsamlingsbeholder for alt, der ikke har noget andet sted at være. Sko, paraplyer, indkøbsposer, pakker der endnu ikke er åbnet. Den amerikanske terapeut og ekspert i hjemmeorganisering Julie Morgenstern skrev engang: "Den måde dit indgangsrum ser ud på, afspejler den måde, du har det i dit liv." Og selv om det lyder som en kliché, er der overraskende meget sandhed i det.
En særlig kategori udgøres af balkonen eller loggia, som i vintermånederne går ind i en slags dvale. De holder op med at være et sted at sidde og bliver til et udendørs lagerrum – med cykler, gamle krukker til urter og plastikposer fyldt med hvad-ved-jeg.
Hvad man kan gøre – og hvorfor det overhovedet er værd at tage fat på
Måske opstår spørgsmålet: hvis disse steder ikke generer nogen og ingen bruger dem, hvorfor så overhovedet gøre sig umage? Svaret ligger netop i den tilsyneladende usynlighed. Forskning bekræfter gentagne gange, at kaos i de omgivende omgivelser, selv det ubevidst opfattede, reducerer evnen til at koncentrere sig, øger angst og forhindrer en følelse af ro i hjemmet. Hjemmet bør være et sted for genopladning, ikke endnu en kilde til mental belastning.
Desuden – og dette er et aspekt, der ofte overses i diskussioner om hjemmeorganisering – repræsenterer uudnyttede rum spild. Vi betaler for hver kvadratmeter, enten i form af husleje eller afdrag på et lån. Hvis en fjerdedel af lejligheden reelt ikke tjener noget formål, er det unødvendige udgifter. Og i en tid, hvor ejendomspriser og huslejer i tjekkiske byer er rekordhøje, har de færreste råd til at betale for plads, de ikke bruger.
At genoverveje disse steder behøver ikke betyde en stor renovering eller dyrt udstyr. Ofte er det nok med en bevidst beslutning – at gå gennem lejligheden med friske øjne og spørge: hvad har jeg egentlig brug for her? Hvad ligger her kun, fordi jeg aldrig fik smidt det ud? Den metode, som den japanske organisationsekspert Marie Kondo har gjort berømt, er stadig relevant i denne henseende: ting, der ikke bringer glæde eller ikke har en klar funktion, bør ikke have plads i hjemmet.
Det er samtidig vigtigt at tænke over, hvordan man kan udnytte disse steder bedre – ikke nødvendigvis ved at fylde dem med flere ting, men ved at give dem en mening. Pladsen under sengen kan fungere som et velorganiseret opbevaringssted for sæsonbestemt tøj i overskuelige kasser. Balkonen kan selv om vinteren være et funktionelt sted til urter eller morgenkaffe, hvis den er indrettet rigtigt. Entreen kan være indbydende og overskuelig, hvis der kun er det, der faktisk hører til der.
Den økologiske dimension af dette emne er heller ikke ubetydelig. De ting, vi ophober i glemte hjørner, er oftest ting, vi har købt impulsivt, uden omtanke, eller ting vi har beholdt "for en sikkerheds skyld," selv om vi ikke har brug for dem. En mere bevidst tilgang til hjemmet fører naturligt til mere bevidste indkøb – færre køb, bedre valg, mindre affald. Det er ingen tilfældighed, at minimalismebevægelsen og en bæredygtig livsstil går hånd i hånd.
Et godt eksempel fra det virkelige liv er en situation, som mange kender: at flytte til en ny lejlighed. I de første uger er alt på sin plads, hver genstand har en funktion, og rummet ser overskueligt ud. Efter et år har situationen ændret sig – der er kommet flere ting, flere hjørner, flere steder ingen besøger. Selve handlingen at flytte tvinger os til at genoverveje tingene, fordi vi fysisk skal tage hver genstand i hånden og beslutte, om den fortjener en plads i det nye hjem. Det er netop denne oplevelse, som eksperter i hjemmeorganisering anbefaler at simulere selv uden at flytte – regelmæssigt, en gang om året, at gå hele lejligheden igennem som om den var ny.
Inspiration kan også hentes fra principperne i feng shui, som ganske vist har rødder i kinesisk filosofi, men hvis praktiske del er overraskende funktionel selv for skeptikere: energien i huset (eller sagt mere enkelt – atmosfæren og trivslen) forværres overalt, hvor der er stagnation, rod og blokerede passager. Fri plads, overskuelighed og bevidsthed i indretningen af hjemmet bidrager til en følelse af ro og kontrol over ens eget liv.
Døde steder i lejligheden er ikke kun et æstetisk problem. De er et symptom – en indikator for, hvordan vi omgås med rum, tid og de ting, der omgiver os. Og ligesom det gælder, at et ryddet sind koncentrerer sig bedre, gælder det også, at en ryddet lejlighed beroliger sindet. Ikke fordi renlighed er en moralsk dyd, men fordi de omgivelser, vi lever i, former os langt mere, end vi normalt indrømmer. Hvert glemt hjørne er samtidig en mulighed – til igen at se på, hvad vi egentlig ønsker, at vores hjem skal være, og tage ét lille skridt i den retning.
