Børnetænder har brug for pleje allerede fra den første tand
Enhver forælder ønsker det bedste for sit barn – og sunde tænder hører bestemt til det. Alligevel dukker spørgsmålene om pleje af børnetænder op igen og igen: hvornår skal man egentlig besøge tandlægen for første gang? Er mælketænder overhovedet vigtige, når de alligevel falder ud? Og hvordan forhindrer man, at en lille skolebarn kommer hjem fra en undersøgelse med besked om den første karies? Svarene er ikke altid så enkle, som det kan se ud, og mange forældre lader sig desværre styre af myter, der snarere skader deres børn.
Pleje af børnetænder begynder langt tidligere, end det første lille tand overhovedet bryder frem. Det anbefales at tørre en nyfødt babys tandkød af med en ren fugtig klud efter hver amning eller fodring, da bakterier overført via forældrenes spyt også kan sætte sig der. Når det første mælketand dukker op omkring seks måneders alderen, er det tid til regelmæssig rengøring – først med en silikone-fingerbørste, efterhånden med en lille tandbørste til børn. Denne tilsyneladende banale rutine har en afgørende indvirkning på, hvordan barnet vil opfatte mundhygiejne resten af sit liv.
Prøv vores naturlige produkter
Hvornår skal man tage barnet til tandlægen for første gang?
Eksperternes anbefalinger er på dette punkt overraskende ensartede og uventede for mange forældre. American Academy of Pediatric Dentistry (AAPD) anbefaler det første tandlægebesøg inden barnets ettårsdag, senest dog inden seks måneder efter det første tands frembrud. Lignende anbefalinger støttes af danske tandlæger og faglige organisationer. Med andre ord – at vente til barnet starter i børnehave eller skole er fra et fagligt synspunkt alt for sent.
Hvorfor så tidligt? Der er flere grunde. Ved det første besøg kontrollerer tandlægen ikke kun tilstanden af de frembrydende tænder og tandkødet, men vurderer også, om barnet har tendens til tidlig karies – det såkaldte flaskesyndrom, som rammer spædbørn og småbørn, der drikker søde drikke eller frugtsaft fra sutteflaske. Derudover rådgiver tandlægen forældrene om pudsingsteknik, egnet tandpasta og kostvaner. Mindst lige så vigtig er den psykologiske dimension: et barn, der kommer til tandlægen, når intet gør ondt og tænderne er i orden, vænner sig til klinikken som et naturligt og trygt sted. Frygten for tandlægen, som plager så mange voksne, har nemlig sine rødder i barndommen – og en første negativ oplevelse på klinikken kan sætte spor i mange år.
Lad os tage et eksempel med en familie, hvor moren Petra tog sin datter Sofia til tandlægen for første gang som treårig, fordi hun "jo ikke havde alle mælketænderne endnu". Tandlægen opdagede dengang en begyndende karies på en forreste tandrod og en lille fejlstilling i biddet. Begge dele blev løst, men Petra indrømmer, at hvis hun var kommet tidligere, kunne kariesset sandsynligvis have været forebygget med en simpel ændring i Sofias kost. "Jeg vidste ikke, at juice fra flaske før sengetid var et så stort problem," siger hun. Det er præcis den slags rådgivning, det første tandlægebesøg handler om.
Sådan forebygger du karies hos børn
Karies er den mest udbredte kroniske sygdom i barnealderen – og er alligevel i høj grad forebyggelig. Nøglen til succes er en kombination af korrekt hygiejne, passende kost og regelmæssige undersøgelser. Ingen af disse tre søjler er tilstrækkelige alene, men tilsammen udgør de en meget effektiv beskyttelse.
Korrekt tandbørstning er grundlaget, som dog i praksis ofte undervurderes. Børn bør børste tænder to gange dagligt – morgen og aften – i mindst to minutter. Op til ca. otte års alderen har de ikke tilstrækkeligt udviklede finmotoriske færdigheder til at børste grundigt nok, og en forælder bør derfor hjælpe dem eller i det mindste kontrollere deres arbejde. Tandpasta med fluor anbefales fra det første tands frembrud – for de mindste børn er en mængde på størrelse med et riskorn tilstrækkelig, for børnehavebørn ca. en ærtestore mængde. Fluor styrker nemlig tandemaljen og reducerer risikoen for karies markant, som bekræftet af en række kliniske studier fra Verdenssundhedsorganisationen.
Kosten spiller en rolle i forebyggelsen af karies, der måske er endnu større, end mange forældre er klar over. Sukker er næring for bakterierne i munden, som producerer syrer, der nedbryder tandemaljen. Det handler ikke kun om slik – frugtsaft, søde yoghurter, müslibarrer eller hvidt brød opfører sig meget ens i munden. Det afgørende er ikke kun mængden af sukker, men især hyppigheden af indtagelsen. Et barn, der spiser et stykke chokolade til mellemmåltid én gang om dagen, er bedre stillet tandmæssigt end et barn, der drikker frugtsaft hele dagen. Mellem måltiderne bør børn ideelt set kun drikke vand – selv når det forekommer forældrene strengt.
Et andet vigtigt forebyggelsesredskab, der tales mindre om, er tandforsegning, også kaldet fissurforsegling. Det er et tyndt beskyttende lag, som tandlægen påfører i furer og fordybninger på kindtændernes tyggeflader – steder, hvor karies opstår hyppigst, og hvor selv omhyggelig tandbørstning ikke når helt i dybden. Påføringen er smertefri, hurtig og dækkes af sundhedsforsikringen som led i forebyggende undersøgelser. Alligevel er det mange forældre, der slet ikke kender til det eller ikke anser det for vigtigt. Ifølge data fra det tjekkiske Institut for Sundhedsinformation og Statistik hører karies i kindtænderne til de hyppigste fund hos skolebørn.
Som en fremtrædende børnetandlæge korrekt bemærkede: "Forebyggelse af karies handler ikke kun om tandbørstning. Det er en samlet livsstil, som barnet absorberer fra de første levemåneder." Og netop denne kompleksitet er grunden til, at det ikke er nok at stole på én enkelt strategi.
Et særskilt kapitel er mælketænder og deres betydning. En udbredt myte siger, at mælketænder ikke behøver behandling, da de alligevel falder ud. Det modsatte er sandt. Mælketænder opfylder flere afgørende funktioner: de giver barnet mulighed for at tygge ordentligt og optage næringsstoffer, er nødvendige for en korrekt taleudvikling og holder ikke mindst plads til de blivende tænder. Tidligt tab af en mælketand – hvad enten det skyldes karies eller en skade – kan medføre, at de omkringliggende tænder forskydes, og den blivende tand ikke har plads til at vokse frem. Resultatet er ofte behov for ortodontisk behandling, som er både økonomisk og tidsmæssigt krævende. Det er derfor altid en fordel at behandle en mælketand med karies.
Regelmæssige forebyggende undersøgelser bør finde sted ideelt set hver sjette måned. I dette interval kan tandlægen opdage karies i et tidligt stadie, hvor det stadig er nemt og billigt at behandle, og løbende følge bidudviklingen. Børn har ret til dækkede forebyggende tandlægeundersøgelser – forældre bør aktivt benytte sig af denne mulighed og ikke kun møde op med barnet, når noget gør ondt. Smerter opstår nemlig først, når kariesset er fremskredet og behandlingen mere kompliceret.
Ud over alle praktiske foranstaltninger er der en mindre diskuteret faktor, der fortjener omtale: overføring af bakterier fra forældre til barn. Bakterier, der forårsager karies, primært Streptococcus mutans, overføres via spyt – for eksempel når en forælder slikker barnets sut, smager på barnets mad med samme ske eller kysser det på munden. Det betyder ikke, at forældre skal holde op med at vise barnet kærlighed, men det er godt at være bevidst om, at jo bedre forældrenes egne tænder er, jo færre aggressive bakterier overfører de til deres børn. At tage sig af sine egne tænder er således paradoksalt nok også en del af at tage sig af barnets helbred.
Ortodontiske problemer, dvs. forkert tandstilling eller biddefejl, er et andet emne, der hænger tæt sammen med forebyggende undersøgelser. En tandlæge eller ortodontist er i stand til at identificere potentielle bidproblemer allerede hos børnehavebørn og anbefale tidlig intervention – hvad enten det drejer sig om øvelser med en myofunktionel træner, aflæring af tommelfingersugning eller opfølgning af kæbeudviklingen. Jo tidligere sådanne problemer opdages, jo mindre invasiv og kostbar er behandlingen typisk.
Forældre, der ønsker at give deres børn et solidt fundament af sunde tænder med på vejen, har faktisk en temmelig enkel vejledning til rådighed: begynd tandbørstning fra den første frembrudte tand, besøg tandlægen senest ved barnets ettårsdag, børst tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta, begræns søde drikke og fødevarer mellem måltiderne, og gå til regelmæssige undersøgelser hver sjette måned. Sunde børnetænder er ikke et spørgsmål om held eller genetik – de er resultatet af bevidste daglige beslutninger. Og de vigtigste af dem træffes længe inden barnet overhovedet sætter sine ben i en skolekantine eller selv tager en tandbørste i hånden for første gang.
