# Sådan komposterer du på altanen i en bylejlighed
Kompostering på altanen: Bokashi og ormekomposter som løsning for bylejligheder
For bare få år siden ville de fleste mennesker, der bor i lejligheder i betonblokke, have trukket på skuldrene over tanken om at kunne behandle køkkenaffald direkte hjemme. Kompostering var jo noget for haveejere, for folk med egen grund og tilstrækkelig plads. Men tiderne ændrer sig, og med dem også byboernes tilgang til affald, bæredygtighed og deres eget økologiske fodaftryk. Kompostering på altanen er for længst ikke længere en utopi – takket være systemer som bokashi og ormekomposter er det blevet en helt reel og praktisk mulighed, selv for dem, der bor i en lille bylejlighed.
Ifølge data fra det tjekkiske statistiske kontor udgør biologisk nedbrydeligt affald cirka 40 % af indholdet i en almindelig skraldespand. Det er en enorm mængde materiale, som ikke behøvede at ende på lossepladsen eller i forbrændingsanlægget, men som kunne forvandles til værdifuld næring for blomster på vindueskarmen, krydderurter på altanen eller stueplanter i stuen. Og netop her kommer to metoder ind i billedet, som i de seneste år har vundet stadig flere tilhængere blandt byens beboere.
Prøv vores naturlige produkter
Bokashi: japansk fermentering, der ændrer synet på køkkenaffald
Ordet "bokashi" stammer fra japansk og betyder frit oversat "fermenteret organisk masse". Princippet er overraskende enkelt og samtidig genialt. I modsætning til klassisk kompostering, hvor organisk materiale nedbrydes med adgang til luft, fungerer bokashi efter princippet om anaerob fermentering – altså gæring uden adgang til ilt. Køkkenaffaldet lægges i en speciel lufttæt spand, drysses med bokashi-strøgods indeholdende effektive mikroorganismer og får lov at fermentere.
Hvad er så banebrydende ved det? Først og fremmest det faktum, at man i bokashi-spanden kan putte praktisk talt alt fra køkkenet. I modsætning til klassisk kompost, hvor det frarådes at tilføje kød, fisk, mejeriprodukter eller tilberedt mad, kan bokashi håndtere alt dette. Rester fra frokosten, citruskaller, kaffegrums, teposer, ja selv små knogler – alt dette kan ende i bokashi-beholderen. For et menneske, der bor i en lejlighed, hvor der hver dag opstår en broget blanding af køkkenaffald, er det en enorm fordel.
Hele processen tager cirka to til tre uger. I løbet af denne tid frigives der fra affaldet såkaldt bokashi-saft – en næringsrig væske, som blot skal fortyndes med vand i forholdet ca. 1:100 og kan bruges som fremragende gødning til planter. Når fermenteringen er afsluttet, er indholdet af spanden klar til videre behandling. Det kan graves ned i en urtepotte med jord, tilføjes havekomposter eller afleveres til en fælles byhave. Det er vigtigt at vide, at det fermenterede materiale endnu ikke er færdig kompost – det har brug for kontakt med jord, hvor det først nedbrydes til humus.
Den praktiske erfaring fra fru Jana fra Praha-Vinohrady, som har brugt bokashi-systemet i tre år, viser, hvor nemt denne metode kan integreres i hverdagen. "I begyndelsen var jeg bange for lugten," indrømmer hun, "men det overraskede mig, at bokashi faktisk dufter lidt som syltede grøntsager. Jeg har spanden under vasken, og ingen af mine gæster lægger mærke til den." Jana anslår, at hun takket være bokashi har reduceret mængden af sit blandet affald med næsten halvdelen, og hendes altantomater har aldrig båret bedre frugt.
Anskaffelsesomkostningerne for et bokashi-system ligger i størrelsesordenen et par hundrede kroner for spanden, og dertil skal man løbende købe bokashi-strøgods. For et bymenneske uden have eller komposter i gården repræsenterer denne metode den nemmeste indgang til verden af hjemmekompostering. Spanden fylder minimalt, lugter ikke og kræver ingen særlig vedligeholdelse – det er nok regelmæssigt at tappe saften og en gang imellem behandle indholdet.
Ormekomposter: en lille ormefarm med stor effekt
Hvis bokashi er fermenteringens vej, repræsenterer ormekomposteren biologiens vej i den mest bogstavelige forstand. Grundlaget for hele systemet er orm – nærmere bestemt californiske regnorme (Eisenia fetida), som lever af organisk affald og omdanner det til exceptionelt kvalitetsrigt ormekompost, undertiden kaldet "havefolkets sorte guld". Og ja, denne lille ormefarm kan uden problemer fungere direkte i lejligheden.
Ormekomposteren er normalt en beholder i flere etager, der minder om stabelbare kasser. I den øverste etage tilføjes køkkenaffald – skræller fra grøntsager og frugt, teposer, kaffegrums, æggeskaller, papirservietter eller pap. Ormene bearbejder gradvist materialet og producerer ormekompost, der falder ned i de lavere etager. I den nederste del opsamles såkaldt ormetea – flydende gødning af enestående kvalitet, som planter ligefrem elsker.
I modsætning til bokashi har ormekompostering visse begrænsninger med hensyn til, hvad man kan give ormene. Kød, fisk, mejeriprodukter og stærkt krydret mad hører ikke til i ormekomposteren – det kan forårsage lugt og tiltrække uønskede insekter. Citrusfrugter og løg er kun acceptable i små mængder, da deres surhed ikke er god for ormene. Til gengæld, hvis man overholder disse enkle regler, fungerer ormekomposteren fuldstændig vedligeholdelsesfrit og uden nogen som helst lugt. En sund ormekomposter dufter af skov, af fugtig jord – hvilket faktisk er en ganske behagelig duft.
Hvor mange orme har man egentlig brug for? Til en almindelig husstand på to til tre personer er cirka et halvt kilo orme nok, altså omkring fem hundrede styk. Det kan lyde som mange, men ormene fylder overraskende lidt og er fuldstændig lydløse samboere. Hele ormekomposteren kan stå i et hjørne af altanen, i et bryggers, under køkkenbordet eller endda i kælderen. Som Ekodomov, en tjekkisk organisation, der beskæftiger sig med hjemmekompostering, angiver, kan en ormekomposter på cirka 40×40×60 centimeter behandle affaldet fra en almindelig familie uden nogen som helst problemer.
En af de hyppigste bekymringer hos kommende ormekompostejere er spørgsmålet: "Hvad hvis ormene stikker af?" Svaret er enkelt – det gør de ikke. Californiske regnorme er fotofobe, dvs. de undgår lys, og hvis de har nok føde og fugt i komposteren, har de ikke den mindste grund til at forlade deres hjem. De er faktisk ideelle kæledyr – de kræver ikke gåture, de larmer ikke, og til gengæld producerer de den bedste gødning, man kan forestille sig.
Mellem bokashi og ormekomposter behøver der ikke nødvendigvis at være et "enten-eller"-valg. Mange bæredygtighedsentusiaster kombinerer begge systemer. Bokashi behandler det, som ormene ikke kan klare – kød, mejeriprodukter, tilberedt mad – og ormekomposteren tager sig af resten. Denne kombination kan dække praktisk talt alt biologisk affald i husstanden, hvilket er noget, der for bare ti år siden ville have lydt fuldstændig utænkeligt i en byboligkontekst.
Som den britiske miljøforkæmper og forfatter til bogen Sustainable Home David Batchelor har bemærket: "De mest effektive miljøforandringer er dem, der finder sted i køkkenet – ikke fordi de er de største, men fordi de er de hyppigste." Og netop deri ligger styrken ved hjemmekompostering. Det er ikke en engangsgestus, men en daglig vane, der gradvist ændrer menneskets forhold til affald, mad og natur.
Fra et praktisk synspunkt er det også værd at nævne den økonomiske side af sagen. En ormekomposter kan købes færdig til en pris fra cirka tusind til tre tusind kroner, eller man kan selv bygge en af almindelige plastikkasser for en brøkdel af denne pris. Orme kan bestilles online eller fås fra en anden ormekompostejere – fællesskabet af folk, der beskæftiger sig med ormekompostering, er i Tjekkiet overraskende levende og imødekommende, for eksempel i Facebook-grupper eller fora dedikeret til zerowaste-livsstil. Et bokashi-startsæt koster et lignende beløb, og driftsomkostningerne begrænser sig til køb af bokashi-strøgods, som koster i størrelsesordenen et par tiere kroner om måneden.
Den økologiske dimension af hele sagen er også vigtig. Når biologisk affald ender på lossepladsen, nedbrydes det uden adgang til luft og producerer metan – en drivhusgas, der ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA) er cirka 25 gange mere effektiv til at fange varme end kuldioxid. Hvert kilo køkkenaffald, der behandles derhjemme i stedet for på lossepladsen, er altså et lille, men reelt bidrag til klimabeskyttelsen. Og når man tænker over, at en gennemsnitlig tjekkisk husstand producerer cirka 150 kilo bioaffald om året, er det ikke længere et ubetydeligt tal.
For dem, der overvejer de første skridt mod hjemmekompostering, er det godt at starte enkelt. Der er ingen grund til straks at investere i dyrt udstyr eller studere komplicerede manualer. Det er nok at anskaffe en grundlæggende bokashi-spand eller en simpel ormekomposter, læse et par artikler eller se en af de mange tilgængelige videotutorials og bare begynde. Fejl er en del af processen – heller ikke erfarne kompostejere startede som eksperter. Det vigtige er at overvinde den indledende usikkerhed og prøve det.
Byerne forandrer sig gradvist. Fælles byhaver opstår på tage, på altanerne blomstrer krydderurter og tomater, og i køkkenerne under vaskene arbejder bokashi-spande og ormekompostere stille og roligt. Denne forandring er ikke bare en modetrend – det er en naturlig reaktion på den tid, vi lever i. En tid, hvor stadig flere mennesker indser, at selv i en lille bylejlighed kan man leve mere ansvarligt og i bedre harmoni med naturen. Og måske er netop den uanselige spand under vasken eller kassen med orme i hjørnet af altanen det enkleste første skridt, et menneske kan tage.
