Naučte se jak snížit plýtvání jídlem u dětí, co nedojídají --- # Jak snížit plýtvání jídlem u dětí
Enhver forælder kender det. Et omhyggeligt tilberedt måltid ender halvt i skraldespanden, mens barnet erklærer, at det er mæt, eller at det ikke smager. Madspild i familier med børn er i virkeligheden et langt mere udbredt problem, end det umiddelbart ser ud til. Ifølge data fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) smides der globalt cirka en tredjedel af al produceret mad ud – og husstande med børn bidrager i ikke ubetydelig grad til dette tal. Løsningen ligger heller ikke så meget i at overtale børn til at spise op for enhver pris, men snarere i en smart tilgang til tilberedning, servering og opbevaring af mad.
Forældre befinder sig ofte i en ond cirkel: de laver en stor portion, barnet spiser kun en tredjedel, resten smides ud. Næste dag gentages forsøget med lignende resultat. Frustrationen vokser på begge sider af bordet, og maden ender i mellemtiden i affaldet. Det kræver blot at ændre nogle få vaner, og hele dynamikken kan ændre sig markant – uden pres på børnene og uden unødvendige bebrejdelser.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor børn ikke spiser op, og hvad man kan gøre ved det
Inden vi går i gang med konkrete tips, er det vigtigt at forstå, hvorfor børn så ofte lader mad tilbage på tallerkenen. Årsagerne er forskellige og afhænger af alder, personlighed og barnets aktuelle tilstand. Små børn har naturligt svingende appetit – én dag spiser de en enorm mængde, den næste dag næsten ingenting. Dette fænomen, som eksperter kalder neofobi (frygt for nye fødevarer), er helt normalt hos børn i førskolealderen. Barnet afviser simpelthen at spise noget, det ikke kender, eller som ser anderledes ud end sædvanligt.
Ældre børn kan til gengæld blive distraheret af leg, skærme eller samtale og glemmer simpelthen at spise, selv om de egentlig er sultne. Eller de er kommet hjem fra skole og har snacket undervejs, så de ikke er sultne til frokost eller aftensmad. Og så er der situationer, hvor barnet simpelthen ikke er sultent – og det er helt i orden. Problemet opstår, når dette naturlige fænomen fører til dagligt madspild.
Pædiateren og ernæringsbogsforfatter Ellyn Satter formulerede den såkaldte model for ansvarsfordeling: forældre beslutter, hvad, hvornår og hvor der spises, barnet beslutter, om og hvor meget det spiser. Denne tilgang reducerer presset ved bordet og fører paradoksalt nok til, at børn spiser bedre – og forældre bedre kan vurdere, hvor meget mad der reelt skal tilberedes.
Nøglen til at reducere madspild er altså ikke at tvinge barnet til at spise tallerkenen tom, men at lære at vurdere den nødvendige mængde bedre og arbejde kreativt med rester. Det begynder med portionsstørrelser. Mange forældre serverer børn lige så store portioner som voksne, eller de styrer sig efter, hvor meget barnet spiste sidst – men børns appetit ændrer sig fra dag til dag. Små portioner med mulighed for at få mere er den gyldne regel, der markant reducerer mængden af mad, der smides ud. Barnet spiser, hvad det får, og hvis det vil have mere, kan det bede om det. Det, der ikke når at blive spist, forbliver i gryden og ikke på tallerkenen.
Et andet praktisk skridt er at involvere børn i planlægningen af måltider. Når et barn føler, at nogen spørger om dets præferencer, og at det har indflydelse på resultatet, er det langt mere villigt til at spise det færdige måltid. Det betyder ikke, at man skal gøre hver dag til en restaurant med individuelle ønsker, men for eksempel én gang om ugen lade barnet vælge ét måltid fra et udvalg af to eller tre muligheder. Forskning bekræfter, at børn, der deltager i tilberedningen eller valget af mad, har en tendens til at spise mere og med større appetit – og der er dermed færre rester.
Smart håndtering af rester, som barnet ikke har spist
Selv med den bedste indsats opstår rester simpelthen. Enten fordi barnet havde mindre appetit den pågældende dag, eller fordi maden ikke levede op til dets forventninger. I sådanne situationer træder anden forsvarslinje ind: kreativt arbejde med rester.
Rester fra barnets tallerken er naturligvis en anden kategori end rester fra gryden – ud fra et hygiejnemæssigt synspunkt er det hensigtsmæssigt enten straks at opbevare dem i køleskabet og forbruge dem inden næste dag, eller at bruge dem på anden vis. Mad, som barnet ikke brød sig om i sin oprindelige form, kan efter en lille tilpasning se helt anderledes ud. Resterende kogt grønt kan blendes til suppe eller pastasauce. Ris fra dagen før egner sig glimrende til stegt ris med æg. En overskydende kartoffel forvandles til lækre bøffer eller tilbehør til morgenmad.
Mange familier er blevet glade for den såkaldte "fridge raid"-middag – altså en middag sammensat udelukkende af rester fra køleskabet. Det er en sjov aktivitet, som man også kan involvere børn i: hvad er der i køleskabet, hvad kan kombineres, hvordan serverer vi det? En sådan middag er overraskende lækker og lærer samtidig børn kreativitet og respekt for mad.
Lad os tage et konkret eksempel: Jana, mor til to børn på fire og syv år, kæmpede længe med, at hendes ældste datter nægtede at spise grønt i enhver form. Kogte gulerødder endte altid i kanten af tallerkenen. Jana begyndte at blende gulerødder i tomatsauce til pasta – datteren opdagede det aldrig og elskede saucen. Resterne af saucen frøs Jana ned i små portioner og brugte dem som basis for hurtige middage i løbet af arbejdsugen. Resultatet? Næsten nul madspild, et tilfreds barn og sparet tid og penge.
Frysning er i det hele taget et af de mest effektive våben mod madspild i hjemmet. Færdigretter, saucer, supper og bagværk kan sagtens fryses ned og bruges, når der ikke er tid til at lave mad. Hvis man desuden laver større mængder og straks fryser en del ned, undgår man situationen, hvor maden "forsvinder" i køleskabet og ender i skraldespanden. Fryseren er en allieret, der fortjener mere opmærksomhed, end de fleste husstande giver den.
Måden, man opbevarer fødevarer på, spiller også en vigtig rolle. En investering i kvalitets-lufttætte beholdere eller økologiske alternativer som silikonposer eller bivoksindpakninger forlænger fødevarernes holdbarhed markant og reducerer risikoen for, at maden i køleskabet tørrer ud eller bliver sur, inden nogen spiser den. Gennemsigtige beholdere har desuden den fordel, at indholdet er synligt med det samme – og det, man kan se, glemmer man ikke.
Et andet praktisk redskab er "først ind, først ud"-systemet – altså princippet, hvor ældre fødevarer placeres forrest i køleskabet eller spisekammeret og nyere bagerst. Denne enkle vane, som professionelle køkkener også bruger, kan i hjemmet markant reducere mængden af fødevarer, der går dårligt, inden nogen når at bruge dem.
Det er også værd at nævne den psykologiske dimension af det hele. Børn, der vokser op i et miljø, hvor man sætter pris på mad og ikke spilder den, tilegner sig naturligt denne holdning. Det er ikke nødvendigt at moralisere eller skræmme med statistikker om sultende børn på den anden side af verden – enkle, naturlige kommentarer er nok. "Se, af de rester lavede vi en ny suppe." eller "Den gulerod tilsatte vi kagen, og den var fantastisk." Børn lærer ved efterligning langt mere effektivt end ved belæring.
Som den britiske kok og aktivist for sund skolemad Jamie Oliver bemærkede: "Mad er medicin. Men det er også en historie – om, hvor den kommer fra, hvordan den tilberedes, og hvordan den deles." Og netop det at dele historien om mad – om, hvorfor den er værdifuld, og hvorfor det er værd at behandle den med omtanke – er måske det stærkeste redskab, forældre har.
At planlægge menuen for hele ugen er et yderligere skridt, som mange familier undervurderer. Det lyder som en stor mundfuld, men i virkeligheden er det blot en time i weekenden, der sparer mange beslutninger, ekstra indkøb og i sidste ende madspild. Hvis man ved, hvad man skal lave mandag, tirsdag og onsdag, køber man kun det, man virkelig har brug for. Og hvis man ved planlægningen regner med rester – for eksempel at der fra søndag er kyllingekød tilbage, som man mandag bruger i suppe – reducerer man madspildet endnu mere.
En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Resources, Conservation and Recycling viste, at husstande, der regelmæssigt planlægger menuen, producerer op til 25 % mindre madaffald end husstande, der køber ind og laver mad spontant. Det er et tal, der taler for sig selv.
Og hvad med børnene selv? De kan lære at se rester på en anden måde – ikke som en fiasko, men som en mulighed. Der findes fremragende kogebøger med fokus på madlavning af rester, og nogle af dem er direkte rettet mod børn og familier. Fælles madlavning af rester kan være en sjov aktivitet, hvor børn udvikler kreativitet, grundlæggende madlavningsfærdigheder og samtidig opbygger et sundt forhold til mad og dens værdi.
At reducere madspild hos børn, der ikke spiser op, er ikke et spørgsmål om disciplin eller overtalelse. Det er et spørgsmål om en smart tilgang – mindre portioner, inddragelse af børn, kreativt arbejde med rester og bevidste indkøb. Ændringerne behøver ikke at komme på én gang. Det er nok at starte med ét lille skridt – for eksempel ved næste uge at prøve at servere en tredjedel mindre og lade resten blive i gryden. Resultatet vil måske overraske dig.
