Multitasking og dets indvirkning på mental sundhed og arbejdspræstation

Multitasking - illusionen af effektivitet i den moderne verden

I dagens travle verden er begrebet multitasking blevet synonymt med produktivitet. I jobannoncer ser man ofte kravet om "evnen til at håndtere flere opgaver på én gang", og i almindelig samtale betragtes multitasking som en færdighed, der er værd at beundre. Men hvad er egentlig multitasking, hvad er dens sande betydning, og hvordan fungerer den menneskelige hjerne, når den forsøger at håndtere flere aktiviteter samtidig?

Mens teknologier som smartphones og computere behersker multitasking uden synlig tøven, er situationen lidt mere kompliceret for mennesker. Selvom mange tror, at de er i stand til at arbejde på flere opgaver samtidigt, viser videnskabelige studier gentagne gange, at menneskelig multitasking i virkeligheden er mere en myte end en funktionel strategi.

Hvad er multitasking, og hvorfor elsker vi det?

Begrebet multitasking stammer oprindeligt fra computervidenskab. Det betegner en computers evne til at udføre flere operationer samtidigt. Da dette udtryk blev overført til almindeligt sprogbrug, begyndte det at blive brugt om menneskers evne til at beskæftige sig med flere opgaver på én gang – for eksempel at skrive en e-mail, tale i telefon og samtidig holde sig opdateret med nyheder på sociale medier.

Ved første øjekast kan det virke som en ideel måde at få mere arbejde gjort på kortere tid. I en kultur, der ofte belønner tempo og præstation, er multitasking blevet en slags bevis på effektivitet. Folk føler sig mere effektive, vigtigere og mere produktive. Men som psykologiske undersøgelser viser, er effekten af reel koncentration ofte præcis det modsatte.

Multitasking i den menneskelige hjerne - hvordan (ikke) det fungerer?

Hjernen er ikke designet til at håndtere flere bevidste opgaver på én gang. Det, der i praksis kaldes menneskelig multitasking, er snarere en hurtig skiftning af opmærksomhed mellem enkeltopgaver. Og netop dette skift er meget krævende – både energimæssigt og tidsmæssigt.

Ifølge en undersøgelse fra Stanford University har personer, der forsøger at multitaske, en dårligere evne til at filtrere uvæsentlig information, længere tid på at skifte mellem opgaver og laver oftere fejl. Med andre ord, når du forsøger at skrive en arbejds-e-mail og samtidig svare en kollega på chatten, vil resultatet ofte være mindre kvalitetsarbejde og højere stressniveau.

Dette bekræfter også forskning fra den amerikanske psykologforening, som fandt, at når man skifter mellem to mentale opgaver, kan man miste op til 40 % af sin produktive tid. Så i stedet for at spare tid taber man faktisk tid, og man udsætter sig selv for en højere risiko for mental udmattelse.

Eksempler fra hverdagen

Lad os tænke på en almindelig situation: Du sidder ved computeren, svarer på e-mails, tjekker din mobil hvert par minutter for at se, om nogen skriver, og forsøger samtidig at nå et online møde. Resultatet er, at du ikke husker meget fra mødet, glemmer at vedhæfte en vigtig fil til e-mailen, og i stedet for at spare tid, ender du med at føle dig udmattet.

Og nu forestil dig et andet scenarie. Forestil dig en chauffør, der taler i telefon under kørslen – selvom det er via håndfri. Ifølge en undersøgelse fra britiske Royal Society for the Prevention of Accidents nedsætter telefonopkald under kørslen din reaktionstid mere end kørsel under påvirkning af alkohol. Det er et skræmmende, men overbevisende eksempel på, at den menneskelige hjerne virkelig ikke kan effektivt opdele opmærksomheden mellem to krævende aktiviteter.

Hvorfor tror vi så, at vi kan multitaske?

En del af svaret ligger i, at det føles som om vi er effektive. Den menneskelige hjerne er nemlig udstyret til at bemærke resultater, ikke nødvendigvis kvalitet. Vi kan håndtere flere simple, mekaniske opgaver (som at lytte til musik og folde tøj), men når det kommer til aktiviteter, der kræver dybere koncentration, bremser multitasking os.

Et andet problem er, at multitasking ofte forveksles med hurtig skift af opmærksomhed, hvilket skaber en illusion af produktivitet for hjernen. Som neurologen Earl Miller fra MIT siger: "Hjernen er ikke lavet til at være multitaskende. Skift mellem opgaver er krævende, og vi er ofte ikke klar over, hvor meget det udmatter os."

Multitasking i arbejdsmiljøet

I kontorkulturen betragtes multitasking ofte som en nøglefærdighed. Folk presses til at håndtere e-mails, møder, telefonopkald og beskeder på Slack inden for en time. Resultatet er stress, udbrændthed og et fald i arbejdets kvalitet. Nogle virksomheder begynder at bemærke dette og indfører såkaldte "dyb arbejdsblokke", hvor medarbejderne kan dedikere sig til en opgave uden afbrydelser.

Et interessant eksempel er den tyske softwarevirksomhed SAP, der har indført "stille perioder", hvor det ikke er tilladt at planlægge møder eller besvare e-mails. Medarbejderne får således mulighed for virkelig at koncentrere sig. Resultatet er ikke kun højere arbejdseffektivitet, men også bedre mental trivsel.

Menneskelig multitasking vs. teknologi

Selvom en computer kan køre en opdatering, afspille musik og samtidig åbne et dokument, arbejder den menneskelige hjerne anderledes. Den har en begrænset kapacitet for arbejdshukommelse og reagerer følsomt på afbrydelser. Hver skift af opmærksomhed kræver, at hjernen "rydder" den foregående information og erstatter den med ny – hvilket koster tid og mental styrke.

Det er ikke tilfældigt, at det i de seneste år er blevet populært med såkaldt monotasking – evnen til kun at beskæftige sig med én opgave ad gangen. Denne tilgang understøttes også af apps til blokering af distraktioner, såsom Forest eller Freedom. Brugeren indstiller en tidsblok, hvor de ikke kan få adgang til sociale medier eller andre distraherende sider. Resultatet er ofte en højere grad af fuldførte opgaver og en lavere følelse af overvældelse.

Hvordan lærer man at arbejde uden multitasking?

Ændring af tilgang til arbejde og daglige aktiviteter kan være udfordrende, men gavnligt. Start med at opdele din dag i blokke, og i hver blok dedikere dig kun til én aktivitet. Når du skriver en besked, skal du ikke samtidig læse e-mails. Når du taler i telefon, undgå at surfe på internettet.

En god hjælper kan være Pomodoro-teknikken – arbejde i 25 minutter med maksimal koncentration og derefter tage en 5-minutters pause. Denne rytme hjælper med at opretholde høj koncentration uden at føle sig overbelastet.

Og hvis du bliver fristet til multitasking i løbet af pauser, så prøv en simpel regel: gør tingene fuldt ud. Spiser du? Send ikke SMS'er samtidig. Går du en tur? Svar ikke på arbejds-e-mails.

Multitasking og en sund livsstil

Det er interessant, at forbindelsen mellem multitasking og livsstil også afspejler sig i vores fysiske og psykiske helbred. Konstant skift mellem opgaver øger niveauet af kortisol – stresshormonet. Dette kan føre til træthed, søvnforstyrrelser og øget risiko for angstlidelser.

En sund livsstil handler derfor ikke kun om mad og motion, men også om, hvordan vi håndterer vores opmærksomhed. Bevidst koncentration og evnen til at være "her og nu" viser sig at være en af grundpillerne i mental velvære. Herfra stammer også populariteten af mindfulness, meditation eller digital detox.

Erfaring viser, at når folk reducerer mængden af distraktioner og begynder at gøre tingene med fuld opmærksomhed, forbedres ikke kun deres præstation, men også livskvaliteten – i arbejdet, i relationer og i forholdet til sig selv.

I en tid, hvor multitasking synes at være en nødvendighed, kan den største udfordring – og samtidig den største fordel – være evnen til at slå notifikationer fra, lukke ti åbne faner og dedikere sig til én ting. Og det kan måske være den egentlige kunst af effektivitet.