Hvordan ser en diæt ud ved bugspytkirtlen, og hvad du har brug for at vide

Hvordan ser en skånsom kost ud ved bugspytkirtelsygdom? Og hvad hvis der også er diabetes involveret?

Bugspytkirtlen er et diskret, men livsvigtigt organ. Det ligger dybt i bughulen og udfører to væsentlige funktioner: det producerer fordøjelsesenzymer og regulerer blodsukkeret ved hjælp af hormoner, primært insulin. Men når bugspytkirtlen bliver syg, ændres dens rolle dramatisk – og dermed også måden, man skal forholde sig til mad på. Netop diæten ved bugspytkirtelsygdom er en nøglefaktor i behandlingen og forebyggelsen af komplikationer.

Mavesmerter efter måltider, appetitløshed, oppustethed eller diarré – alt dette kan være tegn på, at bugspytkirtlen ikke fungerer, som den skal. De mest almindelige problemer er akut eller kronisk betændelse i bugspytkirtlen, kendt som pancreatitis. Og hvis der også er diabetes involveret, skal kosten justeres endnu mere konsekvent.

Hvorfor er diæten så vigtig ved bugspytkirtelsygdom?

Bugspytkirtlen har den ulempe, at den regenererer dårligt. Hvis den først er beskadiget, genoprettes dens funktion ofte ikke fuldt ud. Kosten er derfor et af de få værktøjer, der kan stabilisere dens tilstand. Diæten ved en irriteret eller syg bugspytkirtel har flere hovedmål: skåne bugspytkirtlen, reducere produktionen af fordøjelsesenzymer, forhindre smerter eller kramper og samtidig forsyne kroppen med nødvendige næringsstoffer.

Lyder det som en udfordring? Måske. Men en korrekt sammensat kostplan ved bugspytkirtelsygdom kan være overraskende velsmagende, varieret og kræver ikke for komplicerede ændringer. Det kræver blot, at man kender nogle grundlæggende regler.

Hvordan bør en skånsom diæt ved en syg bugspytkirtel se ud?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at det ikke er en midlertidig begrænsning. Diæten ved kronisk bugspytkirtelsygdom er langsigtet – og for nogle patienter livsvarig. Grundlaget er en skånsom, letfordøjelig kost med lavt fedtindhold. Fedtstoffer er nemlig blandt de største fjender for en irriteret bugspytkirtel – deres fordøjelse er krævende og stimulerer kraftig frigivelse af bugspytkirtel enzymer.

Hvis du vil sætte din kost lidt i system, bør nogle fødevarer forsvinde fra den – eller i det mindste begrænses væsentligt. Start med tungere kødtyper som svinebryst, fed svinekød og fjerkræ, typisk and eller gås – selvom de smager godt, er din krop ikke særlig glad for dem. Det samme gælder stegte retter og friturestegte lækkerier, som måske er sprøde og dufter fantastisk, men ikke er særlig gavnlige for helbredet.

Næste på listen er fede mejeriprodukter – oste, fløde, yoghurt med mere end 3% fedt – alt dette belaster fordøjelsen yderligere. Smør og svinefedt? Kun med største omtanke. Og selvom nødder og frø generelt er sunde, er det heller ikke nogen god idé at indtage dem i større mængder. Hvad angår krydderier – alt med måde, og hvis maden er meget stærk, brændt eller oversaltet, vil din fordøjelse bestemt ikke takke dig.

Alkohol er en anden klassiker – hyggelig i selskab, men kroppen bearbejder det ret kompliceret. Slik fyldt med fedt – som flødekager eller chokolade – er fint at nyde kun lejlighedsvis. Og lad os ikke glemme drikkevarer – kulsyreholdige sodavand og kunstigt sødede drikke kan virke forfriskende, men de hindrer ofte kroppen mere end de gavner.

Derimod er letfordøjelige, simple retter tilberedt ved kogning, dampning eller bagning uden fedt velegnede. En regelmæssig rytme er også vigtig – ideelt set 5 til 6 mindre måltider om dagen, spis langsomt og i ro. Nogle gange hjælper det også at føre en madjournal, hvor patienten noterer, hvilke fødevarer der gør godt, og hvilke der ikke gør.

Et interessant eksempel er historien om fru Ludmila fra Brno. Efter flere indlæggelser på grund af kronisk pancreatitis besluttede hun sig for radikalt at ændre sin kost. I starten betød det for hende at opgive alle sine yndlingsretter – inklusive stegte schnitzler og søde kager. Efterhånden opdagede hun nye opskrifter, lærte at tilberede grøntsagssupper uden fedt, cremede risottoer med minimal olie og endda duftende bagt fisk. I dag siger hun: "Jeg ville aldrig have troet, at jeg ville glæde mig til dampet mad. Men når jeg ved, at jeg ikke får det dårligt af det, smager det pludselig meget bedre."

Hvad hvis der også er diabetes involveret?

Situationen bliver mere kompliceret, når patienten ud over bugspytkirtlen også skal tackle diabetes. Diæten ved bugspytkirtelsygdom og diabetes kræver endnu større konsekvens – det er nødvendigt ikke kun at skåne bugspytkirtlen, men også nøje overvåge indtaget af kulhydrater. Dette er især tricky for patienter med såkaldt sekundær diabetes (opstået som følge af bugspytkirtelbeskadigelse) – de har ofte svingende blodsukkerniveauer og skal præcist time deres madindtag med insulindosis.

Kostplanen bør altid tilpasses individuelt – ideelt set med hjælp fra en professionel som en ernæringsterapeut. Alligevel er der nogle generelle regler: det er godt at prioritere komplekse kulhydrater med lavt glykæmisk indeks (f.eks. fuldkornsprodukter, bælgfrugter eller grøntsager), begrænse søde sager og hvidt brød, spise og bevæge sig regelmæssigt og ikke glemme at kontrollere blodsukkerniveauet før og efter måltider.

Kombinationen af disse to sygdomme stiller høje krav til disciplin – men med den rette diæt er det muligt at leve et relativt fuldgyldigt liv uden smerter og uden svingende blodsukker.

Inspiration til enkle opskrifter ved diæt for bugspytkirtlen

Hvis du er vant til traditionel dansk madlavning, kan det i starten virke som om, der næsten ikke er noget, man kan spise. Men det modsatte er tilfældet. Opskrifter ved diæt for bugspytkirtlen kan være velsmagende, næringsrige og varierede – de kræver blot en lidt anderledes tilgang. Her er et par tips til 2 enkle retter, som alle kan tilberede.

Cremet grøntsagssuppe uden fedt

Ingredienser:

• 2 gulerødder
• 1 pastinak
• et stykke knoldselleri
• 1 kartoffel
• salt
• et nip merian

Fremgangsmåde: Skær grøntsagerne i tern, overhæld med vand og kog dem møre. Blend derefter til en cremet konsistens og smag til med salt og merian. Suppen kan serveres med et stykke fuldkornsbrød eller kogt pasta.

Dampet torsk med kartoffelmos

Ingredienser:

• filet af torsk (helst frossen, uden skind)
• 2 kartofler
• lidt vegetabilsk olie
• citronsaft
• dild

Fremgangsmåde: Damp torsken med lidt vand, citron og dild. Kog kartoflerne og mos dem med en smule vegetabilsk olie. Server sammen. Enkel, let og alligevel næringsrig mad.

Og hvad med noget sødt? Ved en streng diæt er det bedre at undgå det, men hvis tilstanden er stabil, kan man lejlighedsvis nyde noget mildt: for eksempel æblemos med lidt kanel, dampet frugt uden sukker eller enkel risengrød med kvark (lavfedt).

Mad som medicin

Det er fascinerende, hvilken indflydelse kost kan have på helbredet. Ved sygdom i bugspytkirtlen er det ikke nogen moderne påfund – tværtimod. Kosten ved bugspytkirtelsygdom minder om det, der blev spist tidligere: enkle, hjemmelavede og ikke overkogte retter, tilberedt med kærlighed og hensyn til kroppen.

Som lægen Hippokrates skrev i det 19. århundrede: "Lad din mad være din medicin, og din medicin være din mad." Ved sygdom i bugspytkirtlen gælder dette bogstaveligt. Selvom det ikke er muligt at mirakuløst helbrede et alvorligt beskadiget organ med mad, kan den rigtige kost betydeligt lindre symptomer, forsinke komplikationer og bidrage til en bedre livskvalitet.

Uanset om det er akut betændelse, kronisk sygdom eller en kombination med diabetes, er én ting sikkert – ændring af kosten er det første skridt mod lindring og stabilisering. Og selvom det kan virke som en begrænsning, opdager mange patienter med tiden, at de faktisk er begyndt at nyde maden mere. For når vi ved, hvad der gør os godt, spiller mængden eller kompleksiteten ingen rolle. Det handler om balance.