Hvordan man nemt bager en galette derhjemme og overrasker sine kære

Galette des rois - en fransk tradition, der dufter af mandler, smør og glæde

Nogle traditioner opstår i stilhed og forlader derefter langsomt deres hjemlands grænser for at lyse op på bordene og i hjertet hos mennesker over hele verden. En af dem, der vinder stadig flere tilhængere her hos os, er uden tvivl galette des rois – kongekagen, der traditionelt åbner det nye år i Frankrig. Hvad gemmer der sig bag dette gyldne wienerbrødsvidunder? Og hvorfor skulle du prøve at bage det selv i år, selvom du ikke lige er fan af bagning eller franske skikke?

En kongekage med et eventyrligt baggrund

Galette des rois, i bogstavelig oversættelse "de tre kongers kage", serveres hvert år i Frankrig på Helligtrekongersdag - altså den 6. januar. Denne dag, også kendt som De Tre Vise Mænds dag, minder om øjeblikket, hvor de vise mænd fra Østen bragte gaver til Jesusbarnet. Og netop i denne ånd er denne kage skabt: sødet, højtidelig og fuld af symbolik.

Grundlaget for den traditionelle galette er wienerbrød fyldt med en fin mandelcreme kaldet frangipane. Hvad der dog gør denne lækkerbisken speciel, er en lille porcelænsgenstand, kaldet fève, der bages direkte i kagen. Den, der finder fève i sit stykke, bliver "konge" eller "dronning" for en dag og får en papirkrone, som er en del af hver galette, der sælges i konditorierne.

Selvom de oprindelige fèves var tørrede bønner – deraf navnet – er de i dag oftest små porcelænsfigurer, ofte håndmalede. I Frankrig er det næsten blevet en passion at samle dem, og nogle mennesker kan prale af samlinger på hundredevis af stykker.

En sød konkurrence i hver familie

Du tænker måske: hvorfor skulle nogen være "konge" for en dag? Det er netop det, der er charmen ved galette des rois. Familier og venner samles i løbet af januar for at skære kagen sammen. Et barn – ofte det yngste ved bordet – kravler under bordet og tildeler hvert stykke tilfældigt. Denne gamle skik sikrer, at delingen af kagen er retfærdig, og at det virkelig er tilfældigt, hvem der får fève.

Og selvom det primært er for sjov, kan det i nogle virksomheder eller skoler være en lille ære at finde fève. For eksempel er det almindeligt i franske kontorer at servere flere galettes i januar, og den, der finder figuren, skal tage kage med næste gang. Traditionen flettes således ind i dagliglivet og bliver et kærkomment pusterum i vinterdagene.

Fransk galette og dens regionale variationer

Mens den klassiske galette des rois stammer fra Île-de-France og typisk er fyldt med mandelmasse, kan man i andre regioner af Frankrig møde andre versioner. For eksempel i Provence og det sydlige Frankrig er "brioche des rois" populær – en gærkrans pyntet med kandiseret frugt, der minder mere om en påskekringle end en wienerbrødskage.

Det er interessant, at galette også har sin salte side. I Bretagne, hvor man møder udtrykket "galette" i en anden kontekst, kaldes salte pandekager af boghvedemel – en typisk bretonsk specialitet. Selvom de ikke har noget at gøre med den royale galette, viser de, hvor mangfoldigt et sprog og kulinarisk tradition kan være.

Hvordan bager man galette derhjemme?

Det er i dag ikke svært at lave galette des rois uden for Frankrig. Opskrifterne er let tilgængelige, og de fleste ingredienser kan findes i almindelige butikker. Du skal bruge to plader af kvalitetswienerbrød, smør, sukker, æg og malede mandler. Fyldet blandes simpelthen og lægges mellem pladerne, kanterne trykkes sammen, toppen pensles med æg og kan dekorativt skæres med en kniv – typisk i en spiral eller et skakternet mønster. Bag til det er gyldent, og glem ikke fève!

Hvis du vil være helt autentisk, pynt kagen med en gylden papirkrone efter bagning. Den kan købes eller laves – kreativitet er velkommen. Og hvis du ikke har lyst til at lave din egen figur, kan en mandel, bønne eller en lille keramisk juledekoration være nok. Bare husk: advar altid dine gæster om, at der er noget skjult i kagen!

Og hvad hvis du bliver så glad for galette, at du vil bage den oftere? Den gode nyhed er, at denne delikatesse ikke kun er forbundet med Helligtrekonger. I Frankrig sælges den normalt hele januar måned og med forskellige fyldvarianter – fra chokolade til æbler til pistacie.

Når traditionen bliver en del af en bæredygtig livsstil

Du undrer dig måske over, hvorfor der skrives om galette des rois på en blog, der fokuserer på en bæredygtig livsstil. Svaret er enkelt: traditionelle opskrifter, der forbinder mennesker, sæsonen og glæden ved at dele, er præcis det, der hører til i den moderne økologiske tilgang.

Hjemmebagte galettes giver mulighed for at påvirke ikke kun ingredienserne, men også oprindelsen af dem. Du kan vælge økologisk mel, æg fra fritgående høns, fair trade sukker eller mandelmel fra økologisk landbrug. Og mere end det – en håndlavet figur af keramik kan være et smukt og genanvendeligt symbol, der gives videre i familien som en familieklenodie.

En fransk familie, vi talte med, har en tradition for, at de hvert år laver deres egne fèves af keramisk ler, som børnebørnene derefter maler. "På den måde husker alle kagen meget mere end bare som en sødme. Det er et ritual, der forbinder os," siger fru Delphine fra Lyon.

Og det er netop pointen: at skabe minder, ikke affald. I stedet for engangsdekorationer og kunstige pynt bliver galette en fejring af enkelhed, familie og livsglæde.

Hvad er magien ved galette?

Det handler ikke kun om det smøragtige wienerbrød eller den søde nøddecreme. Galette des rois handler først og fremmest om at dele, overraskelse og taknemmelighed for endnu et fælles år. I en tid, hvor højtiderne er overstået og det nye år endnu ikke har fået fuld fart, bringer denne kage et øjebliks glæde, der varmer ligesom nybrygget te.

Og hvem ved – måske bliver galette også en ny tradition i dit hjem, som I ser frem til hver januar. For som det gamle franske ordsprog siger: "une galette partagée est une année enchantée" – en delt kage bringer et fortryllende år.