Hvordan man laver flamendr og hvorfor du vil elske det

Hvad er flamendr, og hvorfor vender det tilbage til de danske borde?

I det tjekkiske køkken dukker der fra tid til anden en ret op, der ser ud som en nyhed, men som i virkeligheden har en lang historie og blot er blevet glemt et stykke tid. En af disse retter er flamendr – en markant, fyldig og aromatisk ret, der vinder popularitet blandt elskere af traditionelt tjekkisk køkken samt nye generationer af hjemmekokke. Flamendr kombinerer det bedste fra tjekkisk gæstfrihed: simple ingredienser, stor smag og en ordentlig portion, der mætter.

Uanset om det er svinekødsflamendr, kyllingevariant eller den kendte fra værtshusmenuen, har de det til fælles, at de ikke sparer på smag eller krydderi. Nogle tilbereder det som en hurtig frokost på panden, andre som en solid middag med sprødt brød eller bolleknödel. Men hvor stammer flamendr egentlig fra?

Oprindelsen af flamendr og dens tilbagevenden til køkkenerne

Navnet "flamendr" kan måske være et mysterium for nogle, men det har faktisk en ret farverig oprindelse. Oprindeligt var det en betegnelse for en flamsk soldat, og senere blev udtrykket på tjekkisk etableret som slang for en der ofte frekventerer værtshuse – måske lidt for ofte. Det er netop fra værtshusmiljøet, at de første omtaler af denne ret stammer.

Værtshusflamendr begyndte især at dukke op i 1990'erne som en smagsstærk, prisvenlig og mættende ret, der passede perfekt til øl. Det var en slags "ølgulash", blot med en større dosis hvidløg, løg, peber og nogle gange stærke peberfrugter. Den blev ofte serveret med brød eller kartofler og havde til formål – som man sagde – "at sparke maven i gang".

Mens nogle traditionelle opskrifter med tiden er blevet glemt, holder flamendr sig stadig i live på grund af sin enkelhed og markante smag. I de senere år er den endda dukket op i forskellige varianter i husholdninger, der foretrækker hjemmelavet mad uden unødvendige halvfabrikata.

Hvordan man tilbereder klassisk svineflamendr

Når man siger flamendr opskrift, tænker de fleste tjekkere på den med svinekød. Det er den grundlæggende variant af denne ret, der bruger almindelige ingredienser, men kan fortrylle med sin intense smag.

Grundlaget er svinekød, oftest nakke eller skank, skåret i mindre stykker. Disse steges hurtigt på svinefedt eller olie, der tilsættes en stor mængde revet løg, knust hvidløg, friskkværnet peber, salt og nogle gange lidt paprika eller chili. Nogle tilsætter også et par dråber worcestershiresauce eller sojasauce for at fremhæve smagene. Det hele simrer i sin egen saft, eventuelt med lidt bouillon.

Resultatet er en sauce fuld af smag, der passer perfekt til frisk brød, fritter eller kogte kartofler. Svineflamendr er den ideelle ret til køligere dage – den varmer og mætter.

En interessant detalje er, at opskriften ofte ikke har en fast form. Hvert værtshus, hver husstand har sin egen variant. Det er netop her, flamendrs charme ligger – det er ikke en ret med en fast opskrift, men snarere en tilgang til køkkenet, der prioriterer intens smag og enkelhed.

Kyllingeflamendr

For dem, der foretrækker lettere kød, er der kyllingeflamendr. Grundlaget er kyllingebryst eller lårfilet skåret i strimler. Fremgangsmåden er meget lig svineversionen – kødet sauteres, der tilsættes løg, hvidløg, krydderier, og det hele simrer, indtil smagene er forenet.

Kyllingeflamendr er mindre fed og tilberedes hurtigere, hvilket gør den til en populær variant til hverdagsaftensmad eller weekenden frokost. Den passer også godt til pasta eller som fyld i tortilla.

Det er interessant, at kyllingevarianten ofte appellerer til de yngre generationer, der søger hurtige retter med smag, men uden kompliceret tilberedning og tunge ingredienser. Trods dette bevarer selv en sådan flamendr sin "værtsjhus"-karakter – skarp, krydret og saftig.

Flamendr som en tilbagevenden til ærlig madlavning

I en tid, hvor der ofte tales om en tilbagevenden til kvalitetsingredienser, hjemmelavet madlavning og begrænsning af unødvendige tilsætningsstoffer, har flamendr sin faste plads. Den indeholder ingen komplekse ingredienser, ingen fortykningsmidler eller kunstige stoffer. I bund og grund kan man klare sig med det, som de fleste har derhjemme – kød, løg, hvidløg, krydderier. Og alligevel er det nok til at skabe en ret, der har en markant karakter.

En af grundene til, at flamendr igen bliver moderne, er også den stadig større vægt på at undgå madspild. Hvis der er kød tilovers fra dagen før, kan man nemt lave flamendr af det. Uanset om man bruger stegt svinekød, kylling eller endda plantebaserede alternativer, forbliver det grundlæggende princip det samme. Det er en ret, der tillader kreativitet og tilpasning afhængig af, hvad der er i køleskabet.

Desuden er flamendr en ret med en historie. Enhver, der nogensinde har smagt den på en traditionel kro, husker måske atmosfæren, hvor den blev serveret med fadøl og godt selskab. Det er en ret med sjæl – og netop derfor vender folk tilbage til den.

Sådan tilpasser du flamendr efter smag

Hvis du beslutter dig for at lave flamendr derhjemme, er mulighederne næsten uendelige. Grundlaget er det samme – stykker af kød, løg, hvidløg, salt, peber og lidt fedt. Men resten er helt op til din fantasi.

• For dem, der elsker stærke retter: tilsæt frisk chilipeber eller et par dråber stærk sauce.
• For vegetarer: erstat kødet med sauterede svampe eller stykker tofu og smag til som en klassisk flamendr.
• For børn: skru ned for hvidløg og peber, tilsæt måske lidt sød paprika og server med kartoffelmos.
• For en festligere version: tilsæt lidt rødvin eller timian for en dybere smag.

Et eksempel fra hverdagen viser, hvor alsidig denne ret kan være. Fru Alena fra Vyškov siger: „Jeg laver flamendr, når jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med kødet fra køleskabet. Jeg skærer det, tilsætter løg, hvidløg, lidt peber, og om en halv time er det færdigt. Det er bedst med hjemmelavet surdejsbrød."

Hendes enkle tilgang illustrerer smukt, hvorfor flamendr stadig er så populær. Det handler ikke om en præcis procedure, men om smag og hygge.

Flamendr bliver således igen et symbol på ærlig hjemmelavet mad, som nemt kan tilpasses efter egne behov. Der er ingen grund til kompleksitet, det kræver blot et par kvalitetsingredienser, lidt tid og lysten til at vende tilbage til det, der virkede for vores bedstemødre.