Hvordan man fornuftigt integrerer maltitol i din kostplan

Maltitol - et sødt alternativ med spørgsmålstegn

En sundere livsstil og reduktion af sukkerindtag er blandt de vigtigste tendenser i dag. Mange forsøger derfor at erstatte almindeligt sukker med alternative sødemidler, der har en lavere energiværdi og samtidig ikke truer tandhygiejnen eller blodsukkerniveauet. Et af de ofte anvendte sødemidler er maltitol – et navn, der optræder i ingredienslisten for mange fødevarer, men ofte forbliver misforstået. Hvad er egentlig maltitol, hvor bruges det, og er dets forbrug virkelig sikkert?

Hvad er maltitol, og hvor kommer det fra?

Maltitol er en sukkeralkohol, kemisk betegnet som en polyol. Det forekommer naturligt i små mængder i visse frugter eller grøntsager, men til fødevareformål fremstilles det fra majs- eller hvedestivelse. Processen involverer enzymatisk konvertering af stivelse først til maltose og derefter hydrogenering til maltitol.

Dette stof har en smag meget tæt på almindeligt sukker – sødmen når cirka 90 % af sukrose – men indeholder færre kalorier, specifikt omkring 2,1 kcal/g (sammenlignet med 4 kcal/g for almindeligt sukker). Derfor er maltitol populært blandt producenter af lavkalorie-, "sukkerfrie" og diabetiske produkter.

Hvor møder vi oftest maltitol?

Det bruges hyppigst i form af maltitolsirup, som er flydende og let at tilsætte til fødevarer. Det findes i ingredienslisten for tyggegummi, bolsjer, chokolade, kiks, proteinbarer eller tandpasta. Takket være sin stabilitet ved temperatur og evne til at karamellisere er det især populært i slikproduktion.

Et praktisk eksempel kunne være "sukkerfri" chokolade, der smager næsten som den klassiske, men i stedet for sukrose indeholder maltitol. Ligeledes kan vi i apoteker finde tandpastaer eller mundskyl med dette sødemiddel, fordi maltitol ikke fremmer tandforfald, hvilket gør det til et attraktivt valg også inden for tandhygiejne.

Er maltitol skadeligt? Og hvad siger eksperterne?

Spørgsmålet om maltitol er skadeligt dukker op ret ofte. Svaret er ikke sort-hvidt. De sundhedsrisici, der er forbundet med maltitol, er i de fleste tilfælde relateret til overdreven forbrug, ikke moderate anvendelser.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og den amerikanske FDA anser maltitol for at være sikkert til menneskeforbrug. Der er ingen beviser for, at det er giftigt, kræftfremkaldende eller negativt påvirker reproduktiv sundhed. Tværtimod, med en lavere glykæmisk indeks (omkring 35) er det mere egnet til personer med insulinresistens eller diabetes.

Men som de fleste polyoler kan maltitol forårsage fordøjelsesproblemer, hvis det indtages i større mængder. Typiske symptomer inkluderer oppustethed, luft i maven eller diarré. Årsagen er, at maltitol ikke absorberes fuldstændigt i tyndtarmen og passerer til tyktarmen, hvor det fermenteres af tarmbakterier. I nogle produkter finder vi derfor advarsler som "overdreven indtagelse kan have afførende virkninger".

Interessant nok er børn mere følsomme over for virkningerne af maltitol end voksne, og derfor bør deres indtag af dette sødemiddel overvåges nøje.

Hvordan står maltitol sig i forhold til andre sødemidler?

Markedet har et bredt udvalg af sødemidler – fra naturlige som stevia eller erythritol til syntetiske som aspartam eller sucralose. Sammenlignet med disse alternativer har maltitol flere specifikke kendetegn:

• Smagsmæssigt er det meget tæt på almindeligt sukker, hvilket er en fordel i forhold til stevia, der kan efterlade en bitter eftersmag.
• Det har en langsommere optagelse i blodet end glukose, hvilket hjælper med at stabilisere blodsukkerniveauet.
• Det er mindre kalorieholdigt end sukrose, men samtidig mere energirigt end erythritol eller xylitol.
• Det kan have afførende virkninger, ligesom andre polyoler.

Fra et bæredygtighedsperspektiv afhænger det af produktionsmetoden – maltitol fremstillet af GMO-majs eller ved brug af intensive kemiske processer har et økologisk fodaftryk, der ikke må negligeres. På dette område bliver situationen bedre, og flere virksomheder vælger mere miljøvenlige produktionsmetoder.

Hvor gemmer det sig i den daglige kost?

Forestil dig en almindelig dag: Om morgenen tager du en proteinbar "uden tilsat sukker", til frokost en sukkerfri sodavand, om eftermiddagen et par stykker tyggegummi, og om aftenen en håndfuld "light" bolsjer. Hvert af disse produkter kan indeholde maltitol. Selvom en enkelt portion bar ikke indeholder en farlig mængde, kan akkumulering i løbet af dagen føre til overskridelse af den anbefalede mængde, hvilket kan forårsage fordøjelsesproblemer.

Ifølge EFSA's anbefalinger bør det daglige indtag af polyoler (inklusive maltitol) ikke overstige 20-30 gram pr. dag. En bar kan dog indeholde op til 10-15 gram af dette sødemiddel. Derfor er det vigtigt at læse ingredienslisten og have styr på, hvor meget sødemidler vi indtager dagligt.

Hvordan genkender man maltitol i et produkt?

Maltitol optræder på fødevareemballager under forskellige navne – oftest som maltitol, maltitolsirup eller under koden E965, hvor E965(i) specifikt betegner maltitol selv, og E965(ii) dets sirupversion.

Nogle producenter foretrækker at angive det samlet som "sukkeralkoholer" eller "sødemidler", hvilket kan være vildledende. Hvis man derfor holder øje med indtaget af visse stoffer, skal man være opmærksom og bruge tid på at læse de små bogstaver på emballagen.

Følsomme individer, som personer med irritabel tarm (IBS), bør være særligt forsigtige. Inden for den såkaldte FODMAP-diæt, der anvendes til dette syndrom, er polyoler netop en af de problematiske typer kulhydrater.

Kan maltitol være en del af en sund livsstil?

Svaret er: ja, men med omtanke. Maltitol kan være en nyttig hjælper for dem, der ønsker at begrænse sukkerindtaget, ikke ønsker at give afkald på den søde smag og samtidig opretholde et stabilt blodsukkerniveau. Det er dog nødvendigt at kende sin egen krop og vide, hvordan den reagerer.

For eksempel vælger sportsudøvere og mennesker med en aktiv livsstil ofte proteinbarer sødet med maltitol. Hvis deres fordøjelse fungerer problemfrit, er der ingen grund til bekymring. For mere stillesiddende individer eller dem med følsom fordøjelse kan der dog opstå ubehagelige bivirkninger.

Som det velkendte ordsprog siger: "Alt med måde." Og det gælder også for sunde alternativer. Ligesom almindeligt sukker kan være sundhedsskadeligt i store mængder, gælder det samme for maltitol eller andre erstatningssødemidler. Det handler ikke kun om, hvad vi søder med, men hvor meget vi indtager.

Måske bør vi spørge anderledes end "Er maltitol skadeligt?" – for i moderate mængder er det ikke. Et bedre spørgsmål er: "Hvor meget sødt har jeg brug for dagligt for at være både glad og sund?"