Forholdet behøver ikke lide efter babyens ankomst
Det siges, at et barns ankomst er det smukkeste øjeblik i et pars liv. Og det er det uden tvivl – men kun få indrømmer på forhånd, hvor meget dette øjeblik kan ryste fundamentet i parforholdet. Nyfødte nætter fyldt med gråd, endeløs bleskiftning, følelsen af, at dagen ikke har timer nok, og dertil to voksne mennesker, der pludselig knap når at hilse på hinanden, endsige veksle et par ord om andet end spædbarnskolik. Parforholdet efter et barns ankomst er et emne, der overraskende sjældent tales om, selvom det berører praktisk talt alle par, der beslutter sig for at stifte familie. Hvordan undgår man så at miste hinanden i en periode, hvor hele verden drejer sig om et lille menneske?
Forestil jer Klára og Tomáš. De har været sammen i otte år, har rejst sammen, flyttet, renoveret en lejlighed – kort sagt, de har været igennem meget og har altid kunnet finde vej til hinanden. Så blev lille Eliška født. De første uger var euforiske, fyldt med besøg, blomster og lykønskninger. Men efter en måned begyndte euforien at vige for træthed. Tomáš vendte tilbage til arbejdet, og Klára blev hjemme med en følelse af at være alene om det hele. Om aftenen, når han kom hjem, ville han slappe af, mens Klára desperat havde brug for, at nogen afløste hende. I stedet for samtale kom bebrejdelser, i stedet for omfavnelser stilhed. Efter tre måneder følte de begge, at de levede side om side som roommates, der delte ét lille væsen, men ikke længere et fælles liv. Kláras og Tomáš' historie er ikke usædvanlig – den er tværtimod så almindelig, at tusindvis af par kunne fortælle den med små variationer.
Forskning af den amerikanske psykolog John Gottman, der i årtier har studeret parforhold på Gottman Institute, har vist, at op til to tredjedele af alle par oplever et markant fald i tilfredshed i forholdet efter fødslen af deres første barn. Det handler ikke om, at partnerne holder op med at elske hinanden – problemet er snarere, at betingelserne, de lever under sammen, ændrer sig radikalt, og de fleste par simpelthen ikke er forberedt på denne forandring. Gottman fandt i sin forskning, at den afgørende faktor, der adskiller par, som kom styrket gennem krisen, fra dem, der gik fra hinanden, er kvaliteten af venskabet mellem partnerne og evnen til at forblive følelsesmæssigt tilgængelige selv i perioder med ekstrem belastning. Mere om hans arbejde kan findes på The Gottman Institute, hvor der er en lang række ressourcer til rådighed for par, der gennemgår denne livsfase.
Men hvad betyder det egentlig i praksis – at forblive følelsesmæssigt tilgængelig? Det lyder smukt i teorien, men når man ikke har sovet i tre nætter i træk, og partneren spørger "hvad er der til aftensmad?", er det svært at reagere med ynde og empati. Men det er netop her, det afgørende slag står. Det handler ikke om at være perfekt eller altid have forståelse for alt. Det handler om at indse, at begge partnere gennemgår en enorm livsforandring samtidig, og alligevel oplever den forskelligt. Moderen, der er hjemme med barnet, kan opleve en intens følelse af isolation, tab af identitet og fysisk udmattelse. Faderen, der går på arbejde, kan til gengæld føle sig skubbet til side, unødvendig i omsorgen for barnet og overbebyrdet af det nye ansvar som forsørger. Begge perspektiver er legitime, og begge fortjener plads.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor partnere fjerner sig fra hinanden efter et barns fødsel
Et af forældreskabets største paradokser er, at en begivenhed, der burde bringe parret sammen, ofte skiller dem ad. Der er flere årsager, og de fleste har intet at gøre med, at partnerne er holdt op med at elske hinanden. Den første og mest åbenlyse faktor er kronisk søvnmangel. Søvndeprivation påvirker humøret, de kognitive funktioner, tålmodigheden og evnen til empati – altså præcis de egenskaber, man har allermest brug for i et parforhold. Studier publiceret i det videnskabelige tidsskrift Sleep har vist, at selv et mildt søvnunderskud øger sandsynligheden for konflikter i parforholdet og mindsker evnen til at løse dem konstruktivt.
En anden faktor er den ulige fordeling af omsorg og huslige pligter. Selv i par, der fungerede ligestillet før barnets fødsel, genetableres der ofte traditionelle kønsmønstre efter babyens ankomst. Moderen overtager størstedelen af omsorgen for barnet og husholdningen, faderen koncentrerer sig om arbejdet. Begge har en følelse af at gøre deres bedste, og alligevel føler ingen af dem tilstrækkelig anerkendelse fra den anden. Dermed opstår en ond cirkel af uudtalte forventninger og skuffelser, der gradvist uddybes.
Hertil kommer forandringen i det intime liv. Fysisk nærhed, der tidligere var en naturlig del af forholdet, begrænses ofte dramatisk efter fødslen – og det handler ikke kun om seksualitet. De spontane berøringer forsvinder, det at falde i søvn sammen, morgenernes dovenskab. Kvindens krop gennemgår en enorm forandring og har brug for tid til at komme sig, mens manden kan opfatte manglen på fysisk kontakt som en afvisning. Uden åben kommunikation om disse forandringer opstår der let en kløft, der bliver sværere og sværere at overvinde.
Og så er der endnu en faktor, som der tales mindst om: tabet af fælles tid alene som par. Før barnets fødsel havde parret naturlige muligheder for at opbygge forholdet – fælles middage, weekendudflugter, spontane samtaler. Efter babyens ankomst opløses al fritid i omsorgen for barnet, og der er kun et par minutter om dagen tilbage, hvor begge er vågne, og barnet lige sover. Hvis disse minutter fyldes med scrolling på telefonen eller husarbejde, mister forholdet gradvist sin grobund.
Hvad hjælper med at holde forholdet levende efter et barns ankomst
Den gode nyhed er, at faldet i tilfredshed i forholdet efter et barns fødsel ikke behøver at være permanent og ikke behøver at føre til brud. Gottmans forskning identificerede par, der kom gennem denne fase uden større skrammer, og fandt, at de deler flere fælles træk. Frem for alt skaber disse par bevidst plads til deres forhold, selv når det i den givne periode er ekstraordinært krævende.
Det behøver ikke at være noget dramatisk. Nogle gange er femten minutter om aftenen nok, hvor partnerne sætter sig ned og taler sammen om noget andet end barnet. Det kan være en samtale om, hvad der fangede deres opmærksomhed den dag, hvad der glædede dem, eller hvad der bekymrer dem. Psykoterapeuten Esther Perel, forfatter til bogen Mating in Captivity, understreger, at det for at bevare gnisten i parforholdet er afgørende fortsat at opfatte den anden som et selvstændigt menneske med sin egen indre verden – ikke blot som medforælder. "I det øjeblik din partner udelukkende bliver far eller mor til dit barn, holder du op med at se vedkommende som elsker, ven, som det menneske, du blev forelsket i," siger Perel i en af sine TED talks.
I praksis kan det se forskelligt ud. Nogle par indfører regelmæssige "date-aftener", selv om det bare er en fælles gåtur med barnevognen og en kaffe i hånden. Andre aftaler et skiftesystem, så hver partner regelmæssigt har tid for sig selv – for paradoksalt nok er man nødt til først at fylde sit eget bæger for at kunne være en god partner. Når man konstant er udmattet og ikke har noget rum til sig selv, har man intet at give sin partner af.
Kommunikation er en anden søjle, som par ofte undervurderer. Og det handler ikke kun om evnen til at tale om problemer, men også om evnen til at udtrykke taknemmelighed og anerkendelse. Det lyder banalt, men sætningen "jeg ser, hvor meget du kæmper, og jeg sætter pris på det" kan gøre underværker i en forældrekrise. Gottmans forskning har gentagne gange bekræftet, at par, der regelmæssigt udtrykker anerkendelse og taknemmelighed, har markant større chance for langsigtet tilfredshed. Det handler ikke om store gestus – det handler om små, daglige udtryk for, at man lægger mærke til den anden og værdsætter vedkommende.
Det er også vigtigt ikke at undervurdere professionel hjælp. I Tjekkiet hersker der stadig en vis tilbageholdenhed med at opsøge en parterapeut, som om det var en indrømmelse af fiasko. Men det er det stik modsatte – det er et udtryk for, at forholdet betyder så meget for begge, at de er villige til at investere tid og energi i det. Organisationer som Asociace manželských a rodinných poradců ČR tilbyder en oversigt over certificerede rådgivere i hele republikken. Nogle gange er blot et par sessioner nok til, at parret lærer at kommunikere bedre og forstår den dynamik, der har ændret sig i forholdet efter barnets ankomst.
Lad os vende tilbage til Klára og Tomáš. Efter flere måneder med stille frustration brød Klára en aften ud i gråd og sagde til Tomáš, at hun følte, hun var ved at miste ham. Den aften talte de for første gang ordentligt sammen siden Eliškas fødsel – ikke om, hvor meget barnet havde spist, eller hvornår det skulle vaccineres, men om sig selv, om deres følelser, bekymringer og behov. De blev enige om et par simple regler: hver aften sætter de sig ned i ti minutter alene sammen, i weekenden skiftes de, så hver af dem har to timer for sig selv, og en gang om måneden skaffer de en barnepasser og tager ud som par, ikke som forældre. Det var ikke en mirakelløsning – de havde stadig svære dage og lejlighedsvise skænderier. Men følelsen af at være sammen om det, af at være et hold, vendte tilbage.
Og netop dette er måske det vigtigste budskab: parforholdet efter et barns ankomst kræver ikke perfektion, men bevidsthed. Det kræver en bevidst beslutning om, at forholdet er en prioritet, der fortjener opmærksomhed, selv i en periode, hvor det synes, at der hverken er tid eller energi til det. Et barn har brug for tilfredse forældre, og tilfredse forældre har brug for et fungerende forhold. Det er ikke egoisme at passe på parforholdet – det er ansvar.
Den, der søger inspiration til en sundere og mere afbalanceret livsstil i forældreskabsperioden, kan begynde med små skridt i hverdagen – fra bedre mad over motion til produkter, der støtter hele familiens velvære. I webshoppen Ferwer finder du et bredt udvalg af produkter til en sund livsstil og et økologisk hjem, som kan være en af brikkerne i puslespillet til et mere tilfredsstillende familieliv.
Forældreskab er et maraton, ikke en sprint. Og ligesom ved et maraton gælder det, at de bedste resultater ikke opnås af den, der løber hurtigst i starten, men af den, der fordeler sine kræfter og har en pålidelig makker ved sin side. At passe på forholdet, mens man passer på et nyt menneske, er ikke en luksus – det er en nødvendighed. Og måske den vigtigste investering, man kan gøre for sin voksende familie.
