Empanada er en gastronomisk bro mellem kulturer og generationer
Empanada – en duftende rejse på tværs af kulturer i sprød dej
Ved første øjekast ligner det en almindelig tærte. Måske ville nogen forveksle det med en salt strudel, en anden med bagværk fra en lokal bager. Men empanada er meget mere end blot en opskrift fra en kogebog – det er en ret, der forbinder kontinenter, generationer og historier. Den stammer fra Spanien, og i dag betragtes den som en nationalret i mange lande i Latinamerika. Empanada er et symbol på hjemmet, fest og det festlige bord.
Ordet "empanada" kommer fra det spanske "empanar", hvilket betyder "at pakke ind i brød eller dej". Og det er præcis, hvad det handler om – en fyldning pakket eller bagt i dej, oftest hvedemel, nogle gange majsmel, der kan fornøje smagsløgene i utallige varianter. I forskellige dele af verden smager empanada nemlig forskelligt. Og det er netop i denne mangfoldighed, at dens magi ligger.
Fra Galicien til Chile
Den traditionelle empanada gallega, eller galicisk empanada, har en lang historie, der går tilbage til middelalderen. I det nordvestlige Spanien, hvor Galicien ligger, var empanada en typisk ret for pilgrimme på den berømte Jakobsvej. Den praktiske form af retten – fyldningen pakket i dej – gjorde det nemt at transportere og længere holdbar. Den galiciske empanada tilberedes traditionelt som en stor tærte, hvorfra man skærer portioner, og fyldes med fisk, typisk tun, sardiner eller torsk, løg, peberfrugt og tomater. Det er en ret, der afspejler nærheden til havet, enkle råvarer og landlig oprindelse.
I modsætning hertil, i Latinamerika, hvor empanadaen blev bragt af de spanske kolonister, tilpassede denne opskrift sig hurtigt til lokale smage og traditioner. Her bages og steges empanadas, de er mindre og spises ofte som street food. For eksempel i Argentina er empanadas blevet en uundværlig del af enhver familiesammenkomst. Den mest kendte variant er empanada de pino, der stammer fra Chile. Denne version fyldes med hakket oksekød, løg, hårdkogt æg, oliven og nogle gange rosiner. Kombinationen af sødt og salt kan overraske, men det er netop denne kontrastsmag, der gør empanada de pino så populær.
Mens den galiciske empanada serveres snarere som hovedret, bliver de sydamerikanske versioner ofte håndholdte måltider og bliver til fastfood på gaden. Og selvom de adskiller sig i stil, serveringsmetode og fyld, har de én ting til fælles – empanadas handler altid om at dele. Om at mødes ved ét bord, om glæden ved tilberedning og duften, der fylder hele huset.
Opskrift på empanada, der også smager hjemme
I dag er det ikke svært at tilberede en empanada i et dansk køkken. Uanset om du vælger den galiciske version som en festlig tærte eller små individuelle lommer fyldt med kød, grøntsager eller ost, er grundlaget altid det samme: god dej og lækker fyldning.
Prøv for eksempel en klassisk opskrift på empanada gallega med tun. Du skal bruge:
- 500 g hvedemel
- 150 ml olivenolie
- 150 ml vand
- 1 teskefuld salt
- 1 æg til pensling
Fyldningen laves af:
- 2 større løg
- 1 rød peberfrugt
- 1 grøn peberfrugt
- 2 fed hvidløg
- 300 g kvalitets tun i egen saft (eller olie)
- 2 spiseskefulde tomatpuré
- salt, peber, paprika
Ælt en glat dej af mel, vand, olie og salt, og lad den hvile et øjeblik. I mellemtiden steger du løg, peberfrugter og hvidløg på en pande, tilsætter tomatpuré og til sidst blander du tun i. Del dejen i to dele, rul den ene ud til bunden, fordel fyldningen på den og dæk med den anden del af dejen. Tæt kanterne godt, pensl med æg og bag i cirka 35 minutter ved 180 °C til den er gylden.
Og hvis du har lyst til at smage empanada de pino, forbered:
- 500 g hakket oksekød
- 2 løg
- 2 hårdkogte æg
- en håndfuld sorte oliven
- en skefuld rosiner (valgfrit)
- salt, peber, kommen, stødt paprika
Steg løgene, tilføj kødet, krydderierne og steg let, så det forbliver saftigt. Dejen kan du lave som ved empanada gallega, men denne gang skæres den ud i mindre cirkler, læg en skefuld fyldning i midten, en halv oliven og et stykke æg. Fold i halve, forsegl godt og bag eller steg.
Empanadas kan også laves i veganske eller glutenfri varianter. I stedet for kød kan du bruge linser, svampe eller bagt græskar, og dejen kan laves med majsmel eller glutenfrie blandinger. Fantasien sætter ingen grænser – empanada er den ideelle ret for dem, der elsker at eksperimentere, men samtidig søger noget afprøvet.
Empanada som bro mellem kulturer og generationer
Hvad der gør empanada så speciel, er ikke kun dens smag. Det er også måden, den integreres i vores liv på. I mange husholdninger fremstilles empanadas i fællesskab – nogen laver dejen, en anden fyldningen, en tredje samler de enkelte lommer. Det er en ritual, der forbinder børn, bedsteforældre og venner. I Chile er empanada de pino for eksempel en del af fejringen af Fiestas Patrias, en national helligdag, og tilberedningen er en del af den kulturelle identitet.
En chilensk familie fortalte os: "Hvert år mødes vi alle hjemme hos os, inklusiv tante, der bor 500 kilometer væk, og bager empanadas. Det er vores måde at være sammen på, selvom vi har forskellige liv."
Selv i Danmark vinder empanada indpas. Mange caféer og bistroer er begyndt at tilbyde den som et utraditionelt alternativ til sandwiches eller quiches. Og det er ikke underligt – det er en ret, der er nem at tage med, genopvarme og stadig smager godt og har stil.
Empanadas kan også være en ideel inspiration til bæredygtig madlavning derhjemme. De kombinerer lokale råvarer, sæsonens grøntsager og minimalt spild. Dejen laver man selv, fyldningen bruger ofte rester fra køleskabet, og bagning på en plade sparer energi mere end individuelle portioner. Derudover kan de være en fremragende del af en vegetarisk eller vegansk kost.
Om du vælger en galicisk empanada med fiskeduft fra Atlanterhavet, eller en fyldig og krydret empanada de pino, venter dig altid en lille rejse ud over hverdagens smagsoplevelser. Empanada er som et brev fra udlandet pakket ind i dej – den bringer duften af fjerne lande, men smager lige så godt hjemme ved bordet.
