# Co znamenají streptokoky skupiny B v těhotenství ## Co jsou streptokoky skupiny B? Streptokoky s
Graviditet medfører en række undersøgelser, som kan være forvirrende eller bekymrende for kommende mødre. En af de tests, der udføres mod slutningen af graviditeten, er undersøgelse for gruppe B-streptokokker. Selvom denne bakterie ikke er særlig farlig i hverdagen, fortjener den opmærksomhed i forbindelse med fødslen og den nyfødte periode. Hvorfor lægger lægerne egentlig så stor vægt på denne påvisning, og hvad betyder testresultatet reelt set for mor og barn?
Gruppe B-streptokokker, fagligt betegnet som Streptococcus agalactiae eller forkortet GBS (fra engelsk Group B Streptococcus), er bakterier, der naturligt lever i mave-tarm-kanalen og urogenitalkanalen hos mange voksne. Deres tilstedeværelse betyder ikke i sig selv sygdom – i langt de fleste tilfælde er de fuldstændig symptomfrie, og personen er ikke klar over dem. Det anslås, at cirka 10 til 30 % af gravide kvinder er bærere af disse bakterier, uden at de mærker nogen gener. Problemet opstår i fødselsøjeblikket, hvor den nyfødte kan komme i kontakt med bakterien ved passage gennem fødselskanalen.
Prøv vores naturlige produkter
Hvorfor udgør GBS-bakterier en risiko under graviditet?
Nyfødte har et umodent immunsystem og er ikke i stand til at håndtere GBS-bakterier på samme måde som en voksen organisme. Overførsel fra mor til barn under fødslen kan i nogle tilfælde føre til alvorlige neonatale sygdomme – oftest er der tale om lungebetændelse, hjernehindebetændelse eller en generel blodforgiftning, det vil sige sepsis. Verdenssundhedsorganisationen og faglige gynækologiske selskaber advarer om, at neonatale GBS-infektioner hører til de hyppigste årsager til alvorlige bakterielle sygdomme i de første uger af livet. Selvom den moderne medicin kan behandle disse tilstande, er forebyggelse altid den bedre løsning.
Det er vigtigt at skelne mellem den såkaldte tidlige og sene form af neonatal GBS-infektion. Den tidlige form viser sig inden for de første 7 dage af barnets liv og er typisk forbundet med overførsel under fødslen. Den sene form kan opstå op til tre måneder efter fødslen, og dens oprindelse er mere varieret – det kan dreje sig om overførsel via amning, kontakt med omgivelserne eller endda hospitalsmiljøet. Netop derfor fokuserer screeningen primært på forebyggelse af den tidlige form, som direkte kan påvirkes ved forebyggende antibiotikabehandling af moderen under fødslen.
Det er forståeligt, at ordet "antibiotika" kan vække bekymring hos gravide kvinder. Imidlertid anses indgivelse af antibiotika direkte under fødslen – oftest intravenøs penicillin – for at være sikkert for både mor og barn, og fordelene opvejer langt de eventuelle risici. Ifølge data offentliggjort af bl.a. det amerikanske Center for Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse (CDC) er det lykkedes at reducere forekomsten af tidlige neonatale GBS-infektioner med mere end 80 % sammenlignet med perioden inden indførelsen af denne foranstaltning, takket være massescreen og forebyggende antibiotikabehandling.
Men hvordan finder lægerne ud af, om en bestemt gravid kvinde bærer bakterien? Svaret ligger i en enkel, men meget vigtig undersøgelse.
Sådan foregår testning for gruppe B-streptokokker
Testen for GBS udføres mellem uge 35 og 37 af graviditeten. Der er tale om en podning fra skeden og endetarmen, som udføres ambulant hos gynækologen og kun tager et par sekunder. Kvinden mærker ingen smerte – det er en fuldstændig ikke-invasiv procedure, der kan sammenlignes med en almindelig gynækologisk undersøgelse. Den udtagne prøve sendes derefter til laboratoriet, hvor tilstedeværelsen af GBS-bakterier påvises ved dyrkning. Resultatet foreligger typisk inden for få dage.
Hvorfor udføres testen netop i denne periode og ikke tidligere? Tilstedeværelsen af GBS-bakterier i kroppen kan ændre sig over tid – en kvinde, der var negativ i uge 20, kan være positiv i uge 36, og omvendt. En test udført for tidligt ville derfor muligvis ikke afspejle den faktiske situation på fødselstidspunktet. Testning mellem uge 35 og 37 giver den mest pålidelige information om situationen umiddelbart inden fødslen.
Lad os forestille os et konkret eksempel: Jana er i uge 36 af sin graviditet og kommer til en rutinemæssig kontrol hos sin gynækolog. Lægen forklarer hende, at det er tid til GBS-podning, udtager prøverne, og fire dage senere modtager Jana resultatet – positivt fund. Det betyder, at bakterien er til stede i det vaginale og rektale miljø. Jana bliver naturligt nok bekymret, men lægen beroliget hende: et positivt resultat betyder ikke, at barnet vil blive sygt, blot at det er nødvendigt at give antibiotika under fødslen som en forebyggende foranstaltning. Jana føder en sund dreng, og hele fødslen forløber uden komplikationer.
Dette scenarie er fuldstændig almindeligt og afspejler den daglige virkelighed på fødesteder verden over. Nøglen til succes er netop den rettidige afklaring af situationen og den rette reaktion fra sundhedspersonalets side.
Der er dog situationer, hvor antibiotikaprofylakse gives selv uden en forudgående test. Det gælder for eksempel ved for tidlig fødsel inden afsluttet uge 37, hvor testen endnu ikke er foretaget, eller i situationer, hvor kvinden ankommer til fødslen uden screeningsresultater. I sådanne tilfælde tager lægerne udgangspunkt i risikofaktorer – såsom feber hos den fødende under fødslen, for tidlig vandafgang eller et tidligere barn med GBS-infektion. Tilgangen til forebyggelse er altså individuel og altid tilpasset den konkrete situation.
Som den fremtrædende amerikanske børnelæge og ekspert i neonatale infektioner Dr. Richard Polin bemærkede: „Forebyggelse af GBS-infektion hos nyfødte er en af de største succeser inden for perinatal medicin i de seneste årtier." Denne udtalelse beskriver præcist, hvor langt medicinen er kommet inden for beskyttelse af nyfødte – og hvilken vigtig rolle en tilsyneladende ubetydelig podning, foretaget et par uger inden fødslen, spiller i den forbindelse.
Hvad man skal gøre efter et positivt testresultat
At opdage, at testen er positiv, kan være en stressende nyhed for en gravid kvinde. Det er imidlertid absolut afgørende at forstå, at et positivt resultat ikke medfører nogen behandling i løbet af graviditeten. GBS-bakterier behandles ikke med antibiotika inden fødslen – og det er der en god grund til. Selv hvis bakterien blev undertrykt, ville den med stor sandsynlighed vende tilbage inden fødslen. Derfor giver det mening at give antibiotika ved selve fødslen, hvor de har den største beskyttende effekt for barnet.
Kvinder med et positivt resultat bør informere sundhedspersonalet på fødestuen straks ved ankomsten til fødslen, så antibiotikaprofylaksen kan igangsættes i tide – ideelt mindst fire timer inden fødslen. Denne information bør være en del af fødselsplanen eller den medicinske dokumentation, som kvinden medbringer til fødestuen.
Hvad angår amning, er et positivt GBS-fund under graviditeten ikke en grund til at begrænse den. Modermælk indeholder antistoffer og stoffer, der tværtimod hjælper den nyfødte med at opbygge immunitet. Hvis GBS-bakterien skulle dukke op direkte i modermælken – hvilket er et sjældent, men muligt fænomen – er det nødvendigt at håndtere situationen individuelt med en læge.
Gravide kvinder spørger også nogle gange, om de med deres livsstil eller kost kan påvirke tilstedeværelsen af GBS-bakterier. De videnskabelige beviser på dette område er ikke overbevisende. Probiotika, kostjusteringer eller andre naturlige metoder er ikke tilstrækkeligt dokumenterede som en måde at eliminere eller forebygge GBS på. Den bedste beskyttelse forbliver pålidelig screening og eventuel antibiotikaprofylakse under fødslen.
For dem, der ønsker at lære mere om emnet, er det britiske NHS's hjemmeside en god informationskilde, som behandler GBS-problematikken overskueligt og forståeligt, ligesom danske faglige gynækologiske og perinatologiske selskaber, hvis anbefalinger danner grundlag for procedurerne på hjemlandets fødesteder.
Det er naturligt, at enhver gravid kvinde ønsker det bedste for sit barn, og enhver ny information kan vække spørgsmål eller bekymringer. GBS-screening er imidlertid et eksempel på, hvordan den moderne medicin på en enkel og sikker måde markant kan reducere risikoen for alvorlig sygdom hos nyfødte. En podning, der tager sekunder, et resultat inden for få dage og om nødvendigt antibiotika under fødslen – det er hele proceduren, som kan have afgørende betydning for det nyfødte barn. Kendskab til denne undersøgelse, dens formål og forløb er derfor en af de mest værdifulde gaver, en kommende mor kan give sig selv og sit barn, længe inden det kommer til verden.
