Hvordan man bager babka derhjemme og nyder dens unikke smag

Babka - tilbagevenden af en traditionel opskrift med duft af hjem

Nogle ord bærer minder med sig. "Babka" er et af dem. For mange vækker det duften af sød dej, der strømmer fra køkkenet, børnefingre smurt ind i chokolade og øjeblikke af ro med en kop kakao. Babka, en chokolade- eller kanelkage med oprindelse i Østeuropa, har i de seneste år opnået fornyet popularitet – denne gang ikke kun som en nostalgisk delikatesse, men også som en stilfuld dessert, der dukker op i caféer, på markeder og i hjemmebagerier hos entusiaster af kvalitetsbagværk.

Hvad er en "babka" egentlig?

Ordet "babka" betyder "bedstemor" på både polsk og jiddisch. Dermed kommer vi til kernen – det er et traditionelt sødt gærbagværk, der minder om en kage eller en roulade, men med noget ekstra i både udseende og smag. Det er kendetegnet ved lagdelt dej rullet til en spiral, ofte med en rig fyldning – oftest chokolade, nødder eller kanel. Spiralen er et af de vigtigste kendetegn – babka er både smagsmæssigt lækker og æstetisk imponerende.

Denne sødme har sine rødder i jødiske samfund i Østeuropa, hvorfra den gennem migration nåede til Israel og USA. Der har den oplevet en moderne genoplivning, især takket være bagere, der har tilpasset den klassiske opskrift til moderne smag og tilføjet forskellige nye ingredienser – som for eksempel tahini, saltkaramel eller pistacienødder. Overgangen fra traditionel til moderne sker også i Europa, hvor babka ikke kun bliver en trend blandt bagere, men også et symbol på en tilbagevenden til enkelhed.

Babka som symbol på langsom bagning

I en tid, hvor de fleste desserter er baseret på hurtige opskrifter og halvfabrikata, bringer babka en tilbagevenden til tålmodighed. Tilberedningen kræver tid – dejen skal hæve, derefter rulles ud, fyldes grundigt, rulles og lægges i en form, hvor den igen skal hæve. Denne proces er dog ikke en hindring, men en del af charmen.

Ligesom med hjemmebagt brød er resultatet noget mere end blot mad – det er en ritual. For nogle bages babka hver søndag, andre kun ved festlige lejligheder. I alle tilfælde samler den folk omkring bordet. Og netop der ligger dens styrke. Den er ikke kun en sødme, men også en bærer af historier og minder.

Husker du det øjeblik, da du som barn stod ved ovnen og ventede på, at bedstemorens babka skulle blive færdig? Dejen hævede, smørret duftede, og du kiggede utålmodigt på, hvornår det ville være klart. Og så den første bid – stadig varm, let sprød i kanterne, men indeni blød og så sød, at det var umuligt at nøjes med en skive.

En mere bæredygtig tilgang også i bagning

I dag, hvor der tales meget om bæredygtighed, økologi og tilbagevenden til lokale råvarer, har babka også sin plads fra dette perspektiv. Den kræver ikke eksotiske ingredienser – kvalitets smør, kakao, mel, æg og lidt sukker er nok til at skabe en uforglemmelig smag. Og hvis man bruger råvarer fra økologisk landbrug eller direkte fra lokale producenter, nærmer babka sig idealet om den såkaldte "slow food"-kultur.

Desuden er det et bagværk, der ikke går til spilde. Hvis der er rester tilbage, smager det lige så godt dagen efter – og nogle gange endda bedre. Mange hævder, at babka er som vin – den har brug for tid til at udvikle alle sine lag af smag. Et ristet stykke med smør til morgenmad er lige så lækkert som en friskbagt kage til kaffen.

Hjemmelavet babka: tilbage til køkkenet

Magien ved hjemmebag ligger ikke kun i smagen, men også i processen. At lave babka kan være terapeutisk – fra at ælte dejen til den endelige spiralformning. Hænderne nedsænket i dejen, duften af chokolade, langsom hævning og forventningen om resultatet giver plads til at stoppe op i en travl verden.

Og hvad mere er – babka er overraskende fleksibel. Udover den klassiske chokoladefyld kan den fyldes med:

• Nøddepasta fra valnødder eller hasselnødder
• Kanel med rørsukker
• Appelsinskal med kardemomme
• Æbleblanding med rosiner
• Salt version med spinat og ost

Og netop i denne mangfoldighed ligger dens moderne tiltrækningskraft. Enhver kan tilpasse babka til sig selv – efter sæson, smag og tilgængelige råvarer.

Babka i dagens gastronomi

Det er ikke tilfældigt, at babka i dag er en fast del af sortimentet i mange moderne bagerier og bistroer. Ved hjælp af kvalitetsråvarer, moderne design og en legende tilgang til traditionelle opskrifter når babka et nyt publikum. Dens udseende er fotogent – spiraler fyldt med fyld, gylden farve og glat overflade gør den til en ideel dessert ikke kun til smagning, men også til deling.

I mange metropoler – fra Tel Aviv til København – er babka blevet ikke kun en tilbagevenden til rødderne, men også et symbol på kulinarisk kreativitet. Og i den tjekkiske kontekst? Den dukker op langsomt, men sikkert. Mange mindre bagerier, som fokuserer på ærlig produktion og kvalitetsbagværk, inkluderer den i deres sortiment. I Prag kan man finde både chokolade- og kanelbabka, nogle gange endda med tjekkiske elementer – som for eksempel med svesker eller kvark.

Lad os citere ordene fra den britiske bager Dan Lepard, der har skrevet om babka: "Bagning er en måde at sige noget uden ord. Babka siger: jeg elsker dig, jeg husker, jeg vil dele." Og netop deling er kernen i denne sødme. Den deles ikke kun ved bordet, men også som en opskrift, et minde og en tradition.

Selvom det kan virke, som om babka i en tid med superfoods og raw desserts er et skridt tilbage, er det modsatte sandt. Det er et skridt tilbage til rødderne, til ærlig smag, til ægte nydelse.

Når nogen beslutter sig for at bruge en lørdag formiddag på at bage en babka, handler det ikke kun om dessert. Det handler om viljen til at sænke tempoet, skabe og give noget fra hjertet. Uanset om du bager den til familien, vennerne eller bare for dig selv, er resultatet altid mere end blot et sødt brød. Det er en historie. Og den dufter af chokolade.