Sepiaskud

Blækspruttebenet, bedre kendt under de engelske navne cuttlebone eller cuttlefish bone, er en unik indre struktur i blækspruttekroppen, der primært fungerer som et hydrostatisk organ. Denne knogle er let og porøs, og dens struktur er baseret på overlappende kamre, som blæksprutter kan fylde med gas eller vand efter behov. Det er i bund og grund en naturlig ubåd, der gør det muligt for blæksprutten at ændre sin dybde i havet hele tiden. Derfor er blæksprutteben en ideel indikator for palæontologisk forskning, da dens sedimenter kan bruges til at påvise udviklingen af livet i havet over tid.

Selvom blæksprutteben i naturen primært bruges som blækspruttens svømmeblære, finder det i menneskehænder anvendelse inden for en lang række områder. I dyrehandlen vil man oftest støde på sepiaskind i fugleafdelingen, hvor det fungerer som kalktilskud og mineralkilde til næbbet på papegøjer, kanariefugle og andre fugle i voliere. Den melede form af sepiaskind er også tilsat krybdyrfoder. Dens porøse struktur gør den fremragende til at slibe næb og kløer. Før i tiden blev det også brugt til at lave barberskrabere eller som slibemiddel til polering af træ. I dag bruges det også til at lave pulver til vasketabletter, som hjælper med at fjerne pletter og samtidig beskytter farverne i vasketøjet. Interessant nok kan det også findes i Japan i form af pulver, der tilsættes børneslik.