Lysozym

Lysozym er et naturligt forekommende enzym, der er kendetegnet ved sin evne til at ødelægge bakterieceller ved at nedbryde deres cellevægge. Dette enzym, hvis andre navne er 1-4-Beta-N-Acetylmuramidase eller muramidase, blev først opdaget i 1922 af den britiske bakteriolog Frederick Twort. Efter at den britiske biokemiker Alexander Fleming opdagede lysozymets antibiotiske virkning, begyndte enzymet at blive brugt i medicinsk praksis som behandling af urinvejsinfektioner, øjeninfektioner og endda som behandling til forebyggelse af huller i tænderne.

Lysozym bruges også i fødevareindustrien, især i osteproduktion, hvor det tjener til at hæmme væksten af uønskede bakterier og skimmelsvampe. Enzymet tilsættes også til visse typer ost for at forhindre dannelsen af gasser, der kan føre til uønskede revner. I kosmetikindustrien bruges lysozym ofte i produkter som sæbe, shampoo og ansigtsmasker på grund af dets bakteriedræbende egenskaber. En anden anvendelse af lysozym er i drikkevarer som vin eller øl, hvor det fungerer som et naturligt konserveringsmiddel. Derudover bruges det også i landbruget, især i fjerkræopdræt, hvor det kan fungere som et alternativ til antibiotika.